S_Puk_1893

E t F o r a r g e l s e n s T e g n ,

Nu maa vi jo vistnok sige som saa At længe kan Krukken til Vands jo gaa, Og Robert var ofte til Vandgang med, Men kommer tilsidst dog vist galt af Sted. Nu under A l b e r t i s Vinger nemt Han sidder for andre »Vinger« gjemt. Men Ingen veed, hvad i Morgen kan ske, Og-Ingen kan forud Enden se.

6

b

Luftgymnastik. I Cirkus optræder for Tiden et Luft- gymnastikerselskab, der hedder »the ihree Fugens «. Det betyder som bekjendt paa Dansk »de tre Petersener«. Saa maa det da være Alvor med, at Politiet har højnet sit Renommée.

Sammenhold. For at fremme en inderligere Forstaaelse mellem Privatskolerne paatænkes en Fællesorganisation eller muligvis en fuldstændig Sammensmeltning. Begyndelsen skete med et Skjændemøde mellem Bestyrerne og Lærerne.

F ra R o b e r t blev sat i Verden ind, Var altid ndsat for Farer hans Skind, Vi busker jo Alle den lystige Tid, Før Sommerromanen udkæmped sin Strid, Hvad den Gang ham lovet blev af Rappée, Det kunde forslaa til en hel Armée, Skjønt Os c a r jo havde sin Andel deri — Men den Gang slap Robert minsæl dog fri. Se, da nu han det havde overstaa’t, Saa skulde han i sig selv være gaa’t, Men tured nu netop i Synden frem, Blev mere og mere storeslem. Tilsidst saa forgreb sig Frækheden hans Paa noget af det, der her til Lands Bør sidst være Mad for saadan en Mons — Og det var bogstavelig talt Frøken Do ns, Nu blev der naturligvis stærkt Halløj, Selv Kammerherren i Harnisk fløj Og æsked med Kongens Foged ud At garve — figurlig — Roberts Hud. Bemeldte Hud er nu temmelig haard, Og Robert er slet ikke fra igaar, Men Robert det hele tog som Kommers, Parered den lille Sekond i Ters, Det knækkede ikke en Gang hans Mod, At Garden ønsked at se hans Blod. Dueller er rigtignok Mode paa fransk, Men Robert k a n være uendelig spansk Og svarede Garden forfærdelig sejg: »Duel? Nej gu gjør jeg ikke nej!« Til Undsætning rykker da ud galant Frøkenens Bro’er, som er Løjtenant.

Nemesis. R o b e r t H e n r i q u e s vandt forleden næsten alle de Massesager, som han havde anlagt mod »København«. Saa kan han heller ikke beklage sig over, om nogen anvender Massager mod ham.

S l a n ^ e d a n s .

(Scenen: National. Personerne: Bankbogholder J e sp e rse n fraNykjøbing og hans kjøbenhavnske Ven T h erkelsen.) J e s p e r s e n . Det kan man kalde Svineheld! Mens alle de andre stormer ind for at faa Plads, hvor de ikke kan se noget, saa gaar vi to Gamle ganske sjemytlig ind og sætter vos midt i den bedste Losje. T h e r k e l s e n . Naar den nu bare ikke er reserveret. J e s p e r s e n . Skidt med det. I Nykjøbing gaar jeg altid i første Parket, saa jeg er jo vant til at være reserveret. Hør, veed Du hvad, Du Gamle, jeg er s’gu ligefrem helt begejstret i Aften. Jeg kunde næsten have Lyst til at spendere noget extra, saa Kjøbenhavnerne kan se, at vi ikke er tabt bag af en Vogn ovre i Nykjøbing.