S_Puk_1893

------------------------ - S t # ) En Vandskæbne. \ / G rundtvig.!

Parti i Balletten. Prk. Dons havde faaet Titel af kongelig Gehejmekabinotssangerinde, hendes Gage bestod af hele Theatrets Bruttoindtægt, og alle andre Operasangerinder havde faaet deres Afsked, saa at hun nu udførte samtlige Partier i Operaen. Ved at nedlægge Forbud hos samtlige Blade havde man opnaaet, at hun var hævet over al Kritik, og ved forskellige hensigts­ mæssige Klædningsstykker værnedes hendes Helbred mod Al­ derens Tryk. Skjønt meget var forandret, følte Puk sig dog ganske hjemlig til Mode. Alle Dekorationerne var nemlig de samme som i 1893. Puk fik Lyst til at gaa ud paa Loggiaen og se, om han kunde kjende Kongens Nytorv igjen. Men hans Sidemand advarede ham imod det, da det var en almindelig udbredt Folketro, at F r e d e r i k B r u n s Skikkelse endnu kredsede hvileløst om derude, ligesom han havde gjort i levende Live. Paa en Gang opstod der et stærkt Spektakkel i Nærheden af ham. Det var E n n a s og H e n n i n g s Børnebørn, der kom op at slaas om » Kleopatra «, som endnu ikke var bleven opført, da der stadig var nedlagt Forbud mod, at den over­ hovedet kom frem i nogensomhelst Skikkelse. Da i det samme Publikum begyndte at tage Parti for de to stridende Parter og bearbejdede hinanden indbyrdes, var Puk pludselig midt inde i et vildt Haandgemæng. Han fik et stærkt Puf i Siden og — — følte sig pludselig sat tilbage til 1893. Det var og Oberon, der havde puffet til ham. Han var faldet i Søvn over Operaen og havde siddet og sovet midt i Parkettet.

Kommer hid, hver Journalist Og hver »Sprøjte«-Fører. Graaden staar i Halsen vist, Naar mit Kvad I hører Om vor gamle R y s s e n s t e n , Hvor I tidt jer vadsked ren, Naar I gik i Vandet. Ak, thi før til næste Aar Her kan tjenes Penge, En Stump Boulevard vi faar, Som blev ventet længe; Magistraten gav den Navn, Skjønt den ikke blev i Havn Bragt som » R a a d h u s v o 1den«. Her for Kvinde som for Mand Blev leveret Væde: Pladsken i det bare Vand Er jo Danskens Glæde. Strømmen gaar mod Kjøbenliavn, Kalvebod er Strømmens Navn, Hvori Vandmænd sejled’. Dog, som allerbedst det gik Her med Renhedskravet, Pra Kloakkerne man fik Dyppelse tillavet. Deres »Vand« blev her komplet

Aarsag og Virkning. D a salig Ad a m og hans Ægtemage Fik Lyst til den forbudne Frugt at smage, Saa havde de vist knap betænkt i Tide Den Skæbne, deres stakkels Børn har mødt Thi for et Æbles Skyld, der var for sødt, Maa vi, des værre, tidt i sure Æbler bide.

Hovedstrømningen i det Nittende Aarhundrød’.

Kongens Foged gjorde forleden Don Pedro en Visit hjemme i Tordensigoldsgade, saa Hr. Robert Henriques straks blev ganske m aa Il øs »indon Døre«. Saa tog Hr. Ma a l ø e fat, hvor den anden slap; men Maalet røber ham : han er ingen Galilæer.

— Ryssensten, nu maa du gaa Andet Hjem at finde. Selv hos Stadens Eædre maa Deres Øjne rinde, Eftersom din Bortgang bli’er

Ikke nogen billig Svir Por Kommunens Kasse.

Mandskabet fra »Osborne« gav forleden Dag en Koncert. Blandt de Stykker, som den bekjendté Kafés Personale saaledes foredrog, skal særlig tre Stykker med bart og et med forskjelligt have gjort Lykke.

Heldigvis et haabløst Savn Ej du efterladør: Billigt man i » København « Og hos R ex sig bader. Kun maa jeg forklare jer, At hos dem det, mare, er Heller inte rent Vand!

Ennas »Hex« er omsider bleven tilladt i Rusland. H e n ­ n i n g s vil nok selv overvære Premieren.