S_Puk_1893

215

ude og prøve, om Politiet ikke var blevet sønderknust efter R i c a r d-Skandalen, og da han saa ser en Dame komme ned ad Asfalten med en Betjent ved Siden af sig, saa gaar han hen og siger ganske rolig, om han ikke vil værs’god og lade Damen gaa, fordi det var hans .Forlovede, og nu, da Ricard Løvehjerte havde vist Politiet, hvor Skabet skulde staa, var han ikke mere bange for Petersens Massage og for Resten var han Politidirektørens Navnefætter, men tænk saa, at det netop skulde trætfe sig saa uheldigt, at det var Betjentens egén-'Kone, han gik med, og Følgen blev naturligvis, at Ambrosius baade fik Prygl af nogle Herrer, som han bad om at være Vidner, og kom paa Stationen, og De kan jo forstaa, hvor jeg led, men nu har Petersen maattet trøste mig med en ny Napoliumshat, som jo er saa moderne, og love mig Billetter til Madam Mel bas Koncert, De ved hende, der er i Familie med Hertugen af Orleang og maaske ogsaa med Revyforfatteren Mel by, hvad jeg for Resten ikke er sikker paa, skjønt Navnet ligner. Farvel, søde Fru Schrøder, og Tak for Kaffe.

2 K v a r t a l e r gjenoplevede i Erindringen.

D e r var en Tid, da Puk var ganske lille. Nu, da han staar i Ungdoms Rosenflor, Han siger, selv forbavset: »Ih, Du milde! Hvor er den lille Puk dog bleven stor!« Hans Menighed er som Oc t a v i i Taler: Dem er der nemlig ingen Ende paa, Men, medens hine volder L i e b e Kvaler, Vil dennes »Liebe« nok sin Prøve staa. Naar Puk hos Folk sig viser »i nden Dø r e«, Slet Ingen lægger mod ham Forbud ned, Nej, naar han inden Døre vække Røre, Saa er det Forbud om hans Herlighed. Mod ham behøves ikke Lovens Gitter, Der raaber bydende sit barske: »Stans!« Og, skænker Kammerherren han en Bitter, Saa er det ingen ilde Robertrans. Han var fra Vuggen ej just Sammensmelter, Men smelted tidt dog Graaden hen i Smil, Skjønt Godtfolk, som i Vrøvlets Mose ælter, Sig følte ofte trufne af hans Pil. Hvis »Politikem op med ham i Højden Fik Lov at gaa, betalte den tilfreds, Selv om der skulde gaa lidt mere iløjten End nys J o h a n s e n s Kr. 7,50.

Sport. — En Klink-Match.

Mesterskabskampen begyndte i Gaar paa den udmærkede gamle Spilleplads op ad Naboens Plankeværk, ogMaalet var meget praktisk markeret ved fire blanke Tinknapper. Det var d’Hrr. Peter og Kristian, der stod over­ for hinanden. Kampen var ualmindelig interesant og spæn-

* « dende. Peter fik sidste Sjok i første Spil, medens Kristian var heldigst i andet og tredie. I fjerde Spil kom Peter atter ind, og som Følge deraf stod Partierne lige.Spændingen var nu paa sit højeste, da femte Omgang skulde være denafgjørende, og man saa Peter med usædvanlig Kraft og Sikkerhed slynge Slagskillingen mod Planke­ værket, saaledes at den beskrev en sinuk Bue, men faldt for­ medelst den stærke Blæst, formeget til højre for Maalet, saa­ ledes at Peter end ikke med den største Anstrængelse kunde »spænde«, uden at blive beskyldt for »Neglerav«. løvrigt var den ellers saa flinke Spiller i Gaar kendelig nervøs, hvilket maa undskyldes, naar man veed, at Hr. Peter, som ellers benytter en sværere Slagskilling af Kobber, i Gaar maatte shaehe (sjokke) med en for ham uvant gammel Toskilling. Nu kom Turen til Kristian og under aandeløs Opmærksomhed fra Publikum lod han »Slagerten« svirre i Luften saaledes, at den med en mageløs Sikkerhed faldt midt i Maalet, -— et i Sandhed smukt Kast; det var derfor velfortjent, at han blev erklæret for Sejrherre, og Kristian sidder saaledes inde med Mesterskabet for Regnegade. — Beklageligt er det, at Præsentationen havde samlet et saa faatalligt Publikum, men, naar man ser hen til, at der samtidig var Paradisspil i den anden Gaard, og at Manglen af en Tota­ lisator vel ogsaa gjorde sit, maa dog Interessen for Klinkspillet siges at være i Stigen. To e r t .

d l

Selv Byens vise Fædre er saa glade, At der endog skal være Tale om

At kalde Gammeltorv for »Pukses-Gade« Som Udtryk for, hvad der er Folkets Dom. Og selv om det nu ogsaa varer lidt, da Jo Sagen grundig overvejes maa, Saa skal han med til n æ s t e Bidstrupsmiddag Det har nok selve K ay s e r svoret paa.

Abonnement paa „ZEPvilc" tegnes paa Bladets Kontor, Hovedvagts­ gade 1, i alle Boglader og paa alle Postkontorer. 2 Kr. Kvartalet. Enkelte Nr. 18 Øre.

Hermei* følger et illustreret Annonce-Tillæg.

%