S_Puk_1893

214

At Stadens Fædre var paa deres egen Yoldgade ber, man godt forstod; Heldigvis boldt de dog op, mens Legen Endnu var nogenlunde god. Men Diskussionen aabenbart røber Saa nær ved Voldens og »Gravens« Rand, At vore vise Fædre døber Ikke med Aand, men kun med Vand.

Ja, søde Fru Schrøder, maa jeg bare sidde lidt og puste ved en lille laar, for jeg skal ikke nægte, at jeg er lidt angrebet, nemlig af Nattevaagen, for jeg har saa-mænd ikke lukket et je hele den udslagne Nat, De kan tænke Dem til, i Gaar Aftes, da Petersen og jeg skal til at gaa i Seng, saa opdager 1 etersen pludselig, at vores Ambrosius ikke er kommen hjem endnu, hvad vi kunde se paa, at ban ikke havde været inde i Spisestuen efter Whisky-Flasken, som han plejer at tage med sig ind hver Aften for sine Nervers Skyld, som jo er lidt deprimerede af at læse til den almindelige Forbedrelsesexamen, som han vil tage om igjen i Aar, fordi han ikke fik den ifjor begrundet paa, at en af Censorerne var hans politiske Modstander, nu kan De jo nok forstaa, søde Fru Schrøder, at Petersen og jeg blev noget underlige ved det, og jeg fik jo strax Petersen til at gaa ind med en Lampe i hans Værelse og se efter, og ganske rigtig! Sengen var urørt og tom, og ganske vist opdagede vi jo bagefter at Wisky-Flasken ogsaa var tom. men det kunde naturligvis ikke berolige os videre, og jeg vilde jo strax have, at Petersen skulde gaa ud og lede efter ham, men Petersen var hensynsløs nok til at sige. at da han havde Nøglen til Pengekassen og det var sidst paa Maaneden og Cigarerne var laaset ned i Skrivebordsskuffen, saa kunde han ikke holde sig ret længe oppe men maatte snart komme tilbage igjen ligesom Luftskipperen, og. De kan jo nok forstaa. hvad mit Moderhjerte maatte lide ved at høre ham sige saadant noget, og da jeg saa sagde, at jeg ikke gik i Seng,, før Drengen kom, saa svarede han, at naar jeg havde Lyst til at blive 24 Timer oppe. saa blev det naturligvis min Sag, men han vilde have Lov til at lægge sig, hvad han saa ogsaa gjorde, og jeg gik rigtignok ogsaa i Seng men lukkede som sagt ikke et Øje undtagen et Par Timers Tid, da jeg drømte, at » Potitikm « sendte en Deputation til mig for at komplettere mig for min Aarvaagenhed og tilbød at betale Omkostningerne, hvis de maatte have Lov til at skrive, at det var dem, der havde vaaget, men saa henad Morgen­ stunden saa vaagner jeg ved, at Ambrosius kommer ude i Angtréen, og saa da jeg gaar ud for at se efter, om han er død eller levende, saa er han saadan, at han knapt kan staa paa Benene, og kan De saa tænke Dem til, saa har han været

D e vise Fædre, som med at gavne- Og at fornøje har deres Nød, Paa Grund af de nye Gaders Navne Lagde i Mandags Hjernen i Blød. Det var just denne Gang det nyere Raadhuskvarter, som gjorde Fortræd. Man mærked’, at gode Raad var dyreT Men, det et det gode Raadhus med. Udvalget, som havde Sagen prøvet, Havde nok ikke gjort sig klart, Hvorfor det egentlig udøved’ »Vold« mod Benævnelsen »Boulevard«. Baade om »Helmers-« og »Raadhusvolden« Som i Karl Gustavs Tid blev stridt. Ja, L. N. H v i d t blev hel og holden Døbt vittig om til E l l e n Hvidt. S o mm e r f e l dt tappert drog i Marken,. Efterdi det ham forekom Heldigt, i Fald man »Aborreparken« Døbte til »Jarmersparken« om. Denne Optrævling dog ikke behøves Paa Magistratens Navneklud: Saa var i Raadhusets Tabernakkel Der Nogle, som paastod ligefrem, At for at slippe for G ad e-Spektakkel, Burde man »Linier« døbe dem. Her blev dog Grund til at raabe: Ha, den Skjønne spildte Begavelse! Hvad blev der nemlig til Slutning a’ den? s Ikkun en »Linie«-Begravelse. At Parken, skam, hedder »Gy l d e n l ø v e s . Anl æg«, har Fadderen til det svedt ud.

QJ