S_Puk_1893

187

E t E e s ø g- i Integade. H a r I læst i H ø r u p s Inteblacl, Eller har I hørt det Om en rigtig nederdrægtig Ead. Som dog inte myrded’ H ø r u p eller hans Gebriider Col i n Og i Blodet vaded’? Nej, han havde bare været Thron- prætendent ved Bladet; I den højeste Oplysnings Hjem Gik han over Spange; Her var han ved' sine fulde lem Fingre, som var lange. Og da til sit Held han netop fandt Indgangsdøren aaben, Listed’ han sig ind og tog galant Plads i Garderoben, Hvor han livsglad og fornøjet Gav sig til at gaa i Tøjet Paa de Dragter, som for Øjet Her sig skønt udfolded. Først opdaged’ samme Prætendent H ø r u p s egen Kappe, Som han kjendte paa, at den var vendt, Den han vilde nappe. Dernæst gav han glatvæk sig i Færd I et andet Hjørne Med at tage Maal af nogle Klæ’er. Ak, men alt i Tider fjerne Blegned’ denne Lykkestjerne, Nu som en af det moderne Indbruds Mænd han leved’.

Saljren ein $ a a r ©cj'ifctfjiimet tm ©turm ftraåfe gefauft fiir bem Bufalle, bag eg ficE> © rang baju jetgen foHte, unb jcfct gel)en bie fuItugmtntficrteCen SturmftraSfe« unb ©rang-SRanner unb galten Bufic^t bam it, meldug 3tønen felbft bocb etiuag iHugbeute »erftøafft.

u e u e © a r l g b e r g . ©ie mugfen fitø beeilen, menu ©ie atieg ©efjentoiirbigeg beobatøten moHeu, Iteber © erm ane; bavum nei)men mir eitte ©ftøe unb er* futøen ben Æutftøer, an bie ©o- mane beg SBrauer S a c o b f e n ju fafjren. Sftebmen ©ie Støre ©urififtøube ab, Iteber ©ermane, benn tjkv ftefjen mir auf tlag-

ftftøem SBobett. § ie r mirb bag beriibmte neue Sarlgberg gebraut. bag ©ie fo oft gelabt bat! ©ag neue ©arlgberg ift lunter bag alte ©arlg&erg erritøtet morben, aber glauben ©ie botø nttøt, bag lame bation, bag natø f>trtten bag biinite SBicr fommt. © anj im © egennet! I Unb barum m irit ber SSrauer Bacobfeit autø fiir eine eble ©atøe, menn er bafiir forgt, bag m an in ntefmeren kafeen n u r . fein S ie r befommett fann. ©ie motften titebeitøt lieber mafg anberg baben, troften ©te fttø aber bamit, bafg fo, mie eg gematøt ift, ift eg botø fitøerfitø am beftem fiir 3tørem biirftigen Seibe unb fut Støre botøgeebrte røierøotjl unfferblttøe fo botø buvftige ©eelc.

© a g © I t t b t o t b e f u n b b i e S e f u g f i r t ø e . tpier feben ©ie bie ibealiftøe ©eite ! i beg guten Siereg. ©ag i ©Ibptotøef ift ftøon abgelagert, j bie $trtøe ig friftø oom gafg i unb neulitø- Oom S ratter ~f angeftotøen mie b al neue 91eu (Jarlgberger fpilgner S ier. Unb feber © onntag banfen bie alten pastores emeriti auf grieberitøgberg ben S ra u e r roeil er bafiir geforgt but, bafg

Som var laant hos Bø r n e , Og til sidst vor Rokambole

<&/

f e ’ o v

Vilde P e t e r N a n s e n s Kjole Samt en laadden Skindpels hole: — Det var H e n n i n g J e n s e n s !

bier tein ft'irtøennufg ift mie in fopenbagen, Unb ber S rau er ift banfbar, røeil fein H e n n i n g S e n f e n ift, b eritt „Solttifen" oon ber ©egeneration ber ®ittøe ftøreiben fan, bie fRebaftion „SoIitifen"g ift banfbar, meil fie Slrtiflen auf bag Oerbroftøene ©bema meibet, m ir © anen finb banfbar, bafg mir ben S rau er baben, bei bem feitte ftømale D rte finb, unb je |t, lieber ©ermane, ift es oieHeitøt ju b°ffen, bafg ©ie autø banfbar unb entjiicft finb iiber ben S ra u er, bag S ier, bie fåtvtøe, bag ©Ibbtotøef, ben S u t unb bag fleine aber bocb fo lieblitøe, malb*, fee- unb bierumfctøtungne ©anem arf. Seben ©ie rettøt berbltcb unb geben ©ie fejjt natø Ipaufe, lieber ©ermane!

Men, som just han vilde væk herfra Liste med sit Bytte, Saa kom Vi gg o B e n t h e i m ind og sa’e: »Stop hvad kan det nytte? Hent et Par Gendarmer! Det. er bedst, At han bliver snuppet!« Og saa blev han trods al skarp Protest Inte heldig sluppet. Ingen Ting her var at hugge,

\D

Og han maa bag Laas og Lukke Li’esom jævnlig H ø r u p sukke Over Rettens Pleje!