S_Puk_1893

Ak, hvordan kan da Blodets Røst Saadan paa en Gang forstumme? Hvor kan i slig en gruelig Dyst Brødre sig fjendsk formumme? Melby og Assel satte — o fy! — Oscar og Robert i deres Revue, Selv de til Straf for Chikanen Kom saa i Sommerromanen. Broderkrig mellem slige Mænd — Den er i Sandhed alvorlig, S e c h e r føler sig ogsaa ved den Næstendels ganske daarlig. Hele hans Redaktion er snavs, Striden for den er en dunkel og tavs Skrækkelig Præmiegaade. — Nu »Dannebrog« stander i Vaade!

fefjen ©te auf etnem 58rette SttlcS, tnafj trn fo rb e n taugt, perfamtnelt. § ie r prom em rt ber Dperajanger g r t e b r t d j SB rauit feine tøagnerfdje $elbenfdjijnf)ett, ba franjbfijdjer 9 3 e r e n b f e n fein europatjdje;? elcganteå Stngug, j£)ier fieljt utatt bte ©pttøen ber Slriftofratet unb ber f$Iutofratet in ©fdjett, unb tuer nicfjt perfoTtXid^ ba ift, ben feljen ©ie in © ie f e å genftern auågeftellt, tuie 33. ber baniftfie SSt)rort, iJJ e te r S ta n f e n . 28a3 madjen ©ie ba beim 2fu31jangåfif)ranfe be3 fotografen, tieber © erm ane? 9Xdt>, nelfnten ©ie ftd^i in Sldjt, eå finb bie 58ilber ber © X jo rto tte S S te lje unb ber © n tm a 3? i e l fe n , bie in alten 9Xu^f)ang^- fdjranfen fjcingen, tuie bie |>eilgenf)itber im ©iiben. SSertieren ©ie ntcfjt if)r §er§, tieber ©ermane, nnb gefjeit tøtt tieber tneiter.

K V Æ e lle m . I E 3 r ø d .r e .

Sommerens Fænomener. Agurkesalat.

Nydes især af » Politiken « paa varme Sommerdage. Til­ beredes bedst a f H e n n i n g J e n s e n . En enkelt Spalte af ham er ligesaa vanskelig at fordøje som flere Blade fulde. Er, naar den stammer fra hans Pen, temmelig overmoden og spiller i det rødlige. Kan dog ogsaa undertiden være grøn og umoden og kaldes da »Vers«. Antager undertiden en sort Farve og kaldes »Theater- betragtninger«. Minder i saa Fald om Asien og dufter af Hvidløg. Meget vanskelig at fordøje. Gjør sig til af at være hævet over Hofnyheder. Serveres dog i temmelig vidt Omfang, naar der er Russere i Byen. Spiller ofte i alle Regnbuens Farver og kaldes da Farve- digtning. Trives ikke i Tivoli, derimod af og til i Privatlivets Fred, hvor den kan blive temmelig pebret. Spises i raa Tilstand af tudende Hunde, der dog gjerne stikker Halen mellem Benene, naar de faar paa Tuden.

L

D e t er nu for Resten grumme trist, At sligt her i Verden kan hænde. Naar det blot er muligt, man veed ej til sidst, Hvordan det hele skal ende. R o b e r t og As s e l , af samme Blod, Af samme Stamme, af samme Rod, Ved samme Blæksort opammet, Har Krigens Dæmon optlammet. Som tvende Tvillingeknopper de sad Paa S e c h e r s blomstrende Stamme, Naar: Assel var vittig, var Robert glad, Og Assel selv var det samme. M a d s e n og Me l b y stod dem bi — Som Assel vist sagde saa aandfufdt: vi Er sammen med disse M. M.er Et Firkløver af H. & M’er. Robert og Oscar var S e c h e r s Lyst De langø Agurketidsdage, Assels Revue var B o r c h s e n i i Trøst Mod Brandesianismens Drage. Assel en Præmie-Forretning drev, Robert for Liniebetaling skrev, Assel besørged Komiken, Robert Musik-Kritiken.

X j o g ' o g ' r i f . 1

M ed mig begynder al Protest, Det veed det rene Venstre bedst, Selv om det til sin Skræk erkjender, At E s t r u p altid med mig ender. 2 Hvoraf saa Guldkur end bestaar, Gjøntagne Gange mig du faar. Hvis jeg var fler, og vi var Gjør vi vor Ejer vel til Mode. 3, 2, 1 Tidt Ti e t g e n . har et saadant gjort, Men ikke altid lige stort. 1, 2, 3 Skjønt ikke fyldt endnu et Aar, Attest som l o v e n d e jeg faar, Skjønt, snurrigt nok, det i miD Rolle Er Publikum, som bør mig holde.

Vi)