S_Puk_1893

Selv T r i p p e l a l l i a n c e n har det hedt, Skjønt den paa Tolden ingen Fløde skummer: De f r a n s k e Yalg er allerede svedt Aldeles ud af hver en Publikummer. Alting udvider Yarmen i vor Tid Undtagen H e n n i n g J e n s e n s Smule Yid; Naar han i » Politilien « gi’er sit Nummer, Udbryder Læseren: Puh, den var lummer!

Transpiration og Inspiration.

l i e p m f e r flir 35euifd)e, bie natf) Sfopenfjageu mfen ttterben tøoffen.

2 )ag n e u e fR a tljfja u g 2)ag neue fRatljliaug ift fdjon etn alteg gtatftøaug, betm ungeadjtet eg notfj nid)t gur UBelt gefontmen ift, tjat eg bod) fdjon oiele S a b re . 7 auf bem ffkfner ejiftirt. 2>ie f SØiagiftrat ift aber fo pietdlgooll, r U U Y i ^ . - o - i - ....................... .- i ^ n^ t &e(Iuemeit f g f f | fann, bag alte fRatljfjang gu

ens Solens brænder løs saavel paa Yen Som Fjende, saa til sidst de arme Stødere Misunder selv de rene Yenstremænd, Thi deres Hjerner blive næppe blødere, Kan her dog findes et bevinget Ord For dem, som duer og ikke duer i Nord; Thi begge Parters Hjernekister rummer Kun denne Tanke: Puh, hvor den er lummer! Ja, den er lummer i det ganske Land, Hvor Fluerne forøger Livets Sorger, Og Godtfolk med den koldeste Forstand Forvandles paa en Studs til Svedenborger. Kvægsølvet steg i al Gesvindighed, Men 01 og Sodavand gaar villig ned; Endog J e n s Bu s k og Tordenen forstummer, Saa ingen tvivler om, at den er lummer. Med Nød og næppe Landet sagtens undflyr, Hvad Yarmen ellers gjemmer i sin Favn, Helt sunde Byer er langtfra vore Sundbyer, Og der er Kolera i » København «; Med slig notabel Gjæst i Perspektiv Det giver et Klo-Sæt i manges Liv, Mens Magistraten nyder tryg sin Slummer, Og Byen brummer: Puh, hvor den er lummer! Men, ser man ud af sine egne Yinduer, Om Ørene man bliver dobbelt hed: I B omb a y tærsker Muselmænd og Hinduer Hverandre flinkt i deres Ansigts Sved. Blot Islams Sønner slagter et Par Køer, Er strax Braminerne i Krigshumør, Og, naar en Hindu ved Moskeen trommer, Finder Profetens Børn, at den er lummer.

oertagfeti, too fte fid) fo fange fo tannibatifdj moljl befuttben Ijat unb baruttt tttufg ber Slrtitett

f f t c u r u b batnit toartcn, eg aufgufii^rett. $ a £ mirb ^errlid^, toenn eg eintnal aufgefiifjrt ift. Sfielleidit unfere Mnbec eg gu fetjen befommeni © tnb ©ie nttibe oon ben SSertuftungen ®openf)ageng unb tuotten ©ie and) ettoag oon ber munberfdjbnen Statur feljen unb ettoas frifefje Suft gietjen,tieber © erm ane? $ a n n ioolten mir auf bem © tridje tøagieren geljen. golgett ©ie m iti 25e r S t g f a tt . ©ie tjatten t ^

oietleidjt ni(f)t geglaubt, bafj mir t)ier im bofjen fo rb e n fo fort« gefdjritten todren. §of) 0 , mir fotgen m it ber 3 eit, unb toir (jaben fdjon nid)t n u r 2tgfatt, fonbern audj elettrifdjeg Sidjp unb bie SBiirgerreprdfcntation tjatte ung gar SBagferflofetten

i

^ '

4 gugebadjt, aber ber SDlalermeifter S e n f e n fefcte fidj bagegen, meil eine joldje SSerfeinigung gu ariftofratifd) toar unb bbfe 931ut bei ben 2trbeitern fe|ten Ibnnte. Slud) auf bem Sfgfalte føaren toir, m ir legen n u r ein fleincg © tud jebeg britteg Sabjr, unb fo ift bigtjer nu r bie Øfterfiragje unb bie ^aufm adjerftragfe belegt morben. ® enn bie SJiagiftrat meint, bie SBeOblfentng fei nodj nidjt reif gu einer fo rabifalen SSeranberung, unb barum nttifje m an fie allmaljlidj baran gerøMjuen ^ Slber in etma tjalbfmnbert S aljren tonnen m ir oietteid)t fjoffen, alle |>aubtftragfen agfaltiert gu feljen. 2fber bann ru^en mir mafjtfdieinlidj auf bem 2Igfiftengtird)f)ofe. Sagfen ung n u n bag Seben unb bie fftaturfdjonijeiten beg Slgfalteg geniefjen. &ier ^

eJ