S_Puk_1893

Galanteri, sp anskgrønt.........................201 Gammelt Sølv og Guld kjøbes . . . . 261 Gratulanterne*)......................................... 160 Hastværk er L astvæ rk .........................237 Hensigten helliger — ............................ 113 Hjemkomst*) '. . 56 Hjemmet og Sko len............................... 164 Hovedregnings-Opgave ...................... 92 Hundens Uddannelse til Krigsbrug 308—9 Husflid, moderne ................................ 33 Hvis Hundene kunde ta le ......................196 Jago, en r i g t i g ...................................... 149 Journalistik å /'»Amerika«*)................ 72 K ald t til O rd en ................................... 36 Kejser og Pave*) ................................ 32 Kejservejr.................................................. 173 Kjærliglied, den fø rste ? .........................241 Klar til at v e n d e ...................................141 Kommandantens S tatu e* )................... 45 Kunsten under H am m eren .................. 252 Maanedsvignetter 1, 41, 73, 105, 145, 177, 209, 249, 281 Mellemled, isolerende......................... 49 Méteoro-Logikere*) ............................... 120 Misforstaaelse, beklagelig......................213 do. lille.................................. 297 do. s p ro g lig .........................180 Moderne ................................................ 9 Musernes T em p el* )...............................232 M usik-Sport............................................ 257 Ophold, 10 Minutters*).........................320 Overdrev, fra K unstens...................... 21 O verfyldt............................................... 52 Internationale Røvere*).........................296 Luftkastellet, p a a ...................................244

Billeder i Farvetryk.

Papir, f i n t ............................................ 60 Pareret i O k ta v ..................................... 204 Pas de deux amoureux * ) ......................224 Petroleumsbaaaden*)............................. 40 Pousse-café? ............................................305 Prygl, skal de h a v e ? * ).........................176 P ræ ste fo lk ................................ 37, 53, 69 Puk , Kuken bager*) ...............................312 R e tsk riv n in g !.........................................100 S im ilia s i m ilib u s ............................ 29 Slag-Slagsen......................................... 68 Slangedans i B alsalen............................276 Sluttet Selskab*)..................................... 136 Smed, hvad for e n ? ............................... 153 Snup, i e n * ) ............................................152 Soldater 44, 61, 85, 101, 109, 124, 132, 140, 165, 189, 205, 228, 268, 285, 316 Sprogblomster, v ild e ............................ 25 Spøgelse, det røde*) •. . 16 Store, den store nordiske*) 112, 116, 117, 128 Støtte, en g o d .........................................172 S u rro g a te r............................................ 220 Syn for Sagn............................... 125, 221 Sæsonen er begyndt*)............................ 192 Sølvbrudeparret*)................................... 64 Tilstaaelse, egen................................... 93 Tivoliana .........................................156—57 Toget, i ..................................................... 108 Tæring efter Næring............................ 84 Under, in te t............................................133 Undsigelsen*)......................................... 80 Usavkyndig...............................................233 Vand-(Husleje-)Skat?*).........................304 Varme, i denne! ..................................... 161 Verden, den forkerte*) .........................264 Øvelser for Viderekomne................... 245

Agrarerne*) 88, 144, 200, 208, 256, 272, 288 Amerikansk............................................... 260 Appel til V elgjørenhed.........................269 Ave Cæsar!*) .........................................280 B ed stefad er* )...................................... 96 Bestandig b o rg e rlig ............................... 317 Bimetallisten*)........................................ 168 Blød, g a n sk e ............................................ 181 Bogstavelig t a l t ......................................284 Brøk .........................................................229 Bænkebideren...................................... 20 Bønderfolk 13, 81, 148, 212, 225, 236, 253, 277, 292, 301 Børn, de kjære 5, 57, 65, 121, 193, 217, 273, 293

Charlottenborg-Udstillingen*) . .. 76—77 Chieago-Udstillingen*)................... 48

Dansk Doctor-Phantasia..............184 Damer, de søde 12, 17, 89, 97, 128,169, 265, 289 Dur, den rig tig e............................ 137 Dynamit ? ......................................... 4 Dyreven, en lille .................................. 313 Dyr, sjeldent................................... 28

Edvard, den lille * )........................240 Elevskole*)

............................. 24

F ane, under den g am le * ).......... 8 E iskem aaned.................................... 181 Forliget*).......................................... 104 Forretningsmænd..............................197 Frødericiagades Varieté*) . . . . 216, 248 Fremadskridende Ø v elser....................• 301 Fruen lader spænde f o r ................. 188

*) Politiske, kommunale og æsthetisko Motiver.

Vers og Prosa. A fh o ld ssag en ................... 127 Agrarer . 74, 82, 91, 202, 278. 307, 319 »Amerika«............................. 67 Amerikabrev...................... 110 April, den 2den ................. 2 JB ajer, F r .......................... 62 B allo tation ......................... 247 B ededagsaften................... 35 Beduinerens Indtog . . . . 183 Besøg i Integade................ 187 B i r k e d a l , U ffe ................ 266 Bj ø ]•n s o n .......................... 131, 138 B l o c h , W illiam................ 26 Boganis ................................ 190 Bogguld................................ 343 Borgerrepræsentationen 18, 38, 78, 111, 123. 231, 310 B r a n d e s , Edv. . . . . . . 182, 302 Byraadsmøde.............199, 226, 250, 282 D an efæ ................................ 90 Do ns , Frk. . . ' ................ 279 D r a e h m a n n ................... 286 79 E n n a —H e n n i n g s ......................190, 211 E s m a n n ...................................................307 6 E oged-L yrik............................................ 259 Fo raarsg røn t.........................119, 198, 246 Forbuden F r u g t ......................................142 Forlang altid — ................................... 3 »Fred her til Lands! « ............................ 106 F redsm issionæ ren............................... . 1 15 Fæ llesspisning....................................... 1 10 Elefantasier ved En gs Straadød F e rie k u rs u s .........................................

G rundlovsdagen................................... 74

Politiet

......................................... 206

Puk vaagner .......................................... 2 Punchs 20 Aars Jubilæum . . . 259, 262

H ellig aan d sh u se t...................................119 H e n r i q u e s , R o b e rt 171, 222 H im m elb rev .......................................... 66 §odj fitrå beutfcf>e Sweater 1 70 Hundedags-Tanker ...................134 H u t b .........................................................295 H ø g s b r o ............................................... 194 H ø r u p ......................................................298 Istedgades S p o rv e j............................... 195 Italiensk F e st............................. 122 Jordem odermanden 22, 71, 107, 130, 167, 194, 238, 258, 302 Journalistikens M o rg eng ry.................. ;'34 Jubilæ er............................................... 79, 94 Julespøgeri............................................... 306 Kaffesladder 14, 46, 82, 114, 150, 182, 214, 242, 278, 306 Kloakvandgang ...................................... 135 Kommandanten mekanisk Statue . . . 42 frønicren omm $3tntbeirttgcn . . . . . 210 Kunstavktioner.........................................227 Kvindesag.................................................. 275 l/o g o g rif.................................................. 171 Lukkede M ø d e r......................................114 M a d s e n , O s c a r.................................. 267 Mø l l e r , Y ilh elm ...................................143 N y ta a r ..................................................... 314

Manders H elligaandshus...................... 46 Ravnekrogs-Journalistik......................... 270 Rigsdagen . . 10, 22, 210, 2l8, 274, 282 R y ssen ste e n ..........................................219 Sevæ rdigheder......................................... 86 Siam-Danmark......................................... 150 S jæ llandsløbet......................................... 71 Skærsommernatsdrøm............................ 103 S lagterne................................................... 238 S langedans................................................222 Smaamandens Snaps............................... 254 Socialdemokratisk Fødelandssang . . . 83 Sommer-Romance...................................127 Stores . ‘...................... 102, 107, 118, 127 Taarn-D ialog............................................ 246 Tak for Seven!......................................... 163 Tenor-Begejstring...................................198 do. -Forsyn............................................ 251 Theatrene 6, 19, 23, 27, 30, 58, 138, 174, 254, 318 Tivoli...................................... 55, 154, 158 T o ldk rig en................................................162 Tyske Hædersdage til Søs . . . . . . 166 Universalm iddel..................................... 14 V elgjørenheds-Koncert......................... 11 »Vers«......................................................... 75 SKkgtøeifer fur SDeutfdie 146, 155, 162, 170, 186 Zoologisk H a v e ..................................... 18

Ole, den l i l l e ...................................... 47

Petroleumsbaadene . ...................... 31 Pipperup synger 54, 155, 207, 287, 315

Søndag* den 2. April.

Anemoner og Violer

Sig i Foraarslyset soler ,

med Blomster Engen strøes.

Mørket svandt, saavelsom Frosten;

Bog, April er chikanøs,

Og endnu ved Hjælp a f Posten

S laar den Vintergækken los.

( T "

~ G >

Den 2den April.

— Den 2den April, hin Dag, hvis Ry Vil aldrig finde sin Bane, Ser altsaa i tidlig Morgengry Vor glade Fylking at løfte paany Den gamle prøvede Fane. Den lover en Fremtid, fuldt saa smuk Som Fortiden, til os at hefte; At der er det rigtige Slag i Puk, Skal Publikum nok bekræfte! Saa hæver sig højt vort Program i Dag Som Psychen ud af sin Larve, At vi for Satirens hellige Sag Vil atter slaa vore propre Slag I Sværte saavel som i Farve. Skjærsommernatsdrømmenes lettende Suk Vi gjerne vil laane vort Øre: Men, hvor vi en Rendegarn træffer, skal Puk Hans Æselshoved afsløre.

vaagn er .

el elsker jeg højt, o _» Danmark « / det Rv, Din Bonus tog raed sig i Graven, Dit » Dannebrog «, der faldt ned fra Sky, Og alle de Blade, gamle og ny, Der ligger for Plebs paa Maven; Dog tykkes mig føst, at din nyfødte Puk Med rigt assorterede Spalter Vil faa noget mer end et eneste Muk At ofre paa Pressens Alter. Vel ærer og agter jeg højt enhver Habil Reporter af Slagsen, Hvad enten han daglig sin Madpose skær' Som Dansker eller som Evropæer, ■ Og hvor han sig nærer af Saxen; Dog bæres mig for, at den vingede P u k, Som Lykken i Dag vil friste, Med sine livsglade Triller og Kluk Vil yde lidt mer end de fleste. Vel veed jeg, at Sejrens duftende Krans Kan vindes paa mange Maader Imellem de Krukker, der gaar til Vands, Ja, jeg beundrer den nysvakte Sans For'Sølvtøj og Præmiegaader, Og dog er der ingen Tvivl om, at Puk Vil. Sejren oftest hjemføre. Da sikkert man en eller anden Buk Vil andet Steds villigt gjøre.

Der var Foraar i Luften. Muligvis ogsaa Harper. To Alfer­ kom flyvende paa et Knopskæl. »Holdt«, sagde den ene; »her er spildt en Klat Punch!« »Snak, det er jo Puk. Du kjender ham vel nok? Han hedder egentlig Nissen, nren det skrives og udtales Pulc. Det er ham, der trækker Dynerne af Godtfolk, saa at alle kan se deres Skavanker, han skummer Fløden af de falske Smørbalancer og strør Torne i »de vise Fædre«s Borgerleje; han sidder som Æble­ sidse i Kruset, saa at en So­

ranerdigter faar hende forkert i Halsen, og han haler i Grevens Lænestol, naar et Ribejærn af en Politikus vil sætte sig paa den. Det vil sige, saadan no’et, gjorde han i gamle Dage; lad os se, hvad han n u duer til. . . . Nu kitler jeg ham paa Næsen!« — »Don’t kill m e!« skreg Puh, for han var engelsk af Opfindelse. Saa gned han sine Øjne. — '»Med Forlov, hvor er jeg henne? . . . Nylig var jeg en Olding, der hed Punch. Da sad jeg i min Lænestol og drømte, at jeg gik i Barndom og vilde være Digter til Paaske!« — »Det er lige netop akkurat, hvad Du er!« sagde Alferne. »Hof- og Stads-Satyrikus hos vor Kong Oheron .« — >*Ia saa! Har I Raad til at gi’e Oheron? Tidligere har jeg kun kjendt en Operascene, hvor man foreløbig haj- uhyre

L

travlt med at indstudere Elverhøj efter nye Noder, fordi de gamle Nodebøger er opslidte. . . . Men. hvad er det. for en Støj jeg hører ?« — »Det er Haandværkernes Fagforening.« — »Naa, ja! . . . de summer sig efter Kommunevalgene.« — »Passiar! Kan Du ikke din Shakspeare? De øver sig paa et Festspil til Kongens Ære.« — >Rigtig: Kongen morer sig agtes i denne Saison opført paa Dagmartheatret, d e n har jeg kjenut fra jeg var Barn af. . . Meu der har vi jo Majestæterne.« Det sang og klang i Luften, da. Alfekongen og hans Dronning kom svævende paa de sex Maanestraaler. Alt var festligt, Vaarblomsterne strakte Hals, Knopperne skød og det kan sikkert formodes, at Draehmann i Dagens Anledning skrev en Vise om sig selv. Saa ringede Kongen paa en Klokke­ blomst og gav sig selv Ordet. »Min Søn Puk! — Du veed, at min Alfedronning er en Smule løs paa Spindelvævet, flun har en slem Tilbøjelighed til at skærsommernatsdrømme om Vævere med Æselshoveder. Det være derfor din. Opgave nu. da Du er gjenfødt til et nyt og bedre Liv, at gavne og fornøje hende ved at spidde paa din Pen alle Æselsører og alle de mange, der kan væve, . . . og det er utrolig mange. Sving dig med Alfelundens »fliegende Blatter« fra Tnte- til Fredericiagade, fra Magistratens Raadhus til Kammerherrens hemmeligste Fond, se alt, notér alt, og . . . mor dig godt! Med disse gribende Ord rækker jeg dig din gamle Fane, kemisk renset for alle eventuelle Punch- Pletter!« — »Hurra« raabte Puk. »Hurra!« summede og klang det i Luften. Kun henne paa det sorte Hjørne bag et Skræppeblad sad et Par endnu levende evropæiske Rotter,_der led af Katzen - jammer, og lod som ingen Ting. Men fra det Øjeblik af var Puk saa lysvaagen, at, han i mange Aar vil kunne paatage sig at holde Læserne ligesaa vaagne1 Stadig aktuel. Efter ganske sikkert Forlydende, har Tkeater- eliefen i Sinde 2den Paaskedag Kl. 27* at foranstalte- en dramatisk-musikalsk Matinée til Erindring om Borgerrepræsen­ tantvalgene. Ved denne Lejlighed vil » Ulla skal paa Bal« blive opført. Stykket er med en af Kandidaterne for Øje i den Anledning bleven omdøbt til » Wiinblad skal paa Bal«. For­ uden at der som sædvanlig vil blive givet Rossinis Stabat, vil der deruden blive givet betydelig Rabat. Athlethklubbens Foraarspræsentation vil denne Lang faa betydelig forøget Interesse, derved, at et Juniorhold, bestaaende af d’Hrr. Hø r u p , H. B i n g og V. Ad l e r vil optræde som Brydekæmpere. Indmeldelser modtages stadig. For dem, der vil uddanne sig til Kraftkunstnere, bringes i Erindring, at saavel hele som halve og Fjerdedels-Lodder stadig kunne faas i den af Lykken saa begunstigede Kollektion i In te gade.

m sn

H vor Ri i s’s gjæve Helte tappert kæmpe For Goetli e, G j e l l e r u p og R u d o l f S c hmi d t , Og P. A. R o s e n b e r g foruden Lempe Gi’er. Pressens Folk pr. Mundlæ’er deres Fedt,

Der hersker af og til dog og Idyllen: Imellem Slagene, naar Kampens Gny Er endt og Vaabnene er lagt paa Hylden, Som veulig Husgud skænker R i i s da Ly Til E r i k og Ama l i e .

Da smiler Rii s, Ej for Honnørs og Skams Skyld Han legér uskyldsmunter »To om En«, Nej for Amalie og Erik Skrams Skyld Han gjør til Farcens Muse Haneben. Som vardet R u d o l f ej, men F e r d i n a n d S ohm i Der fyldte Rosenberg saa hel og holden. Han dyrker Skrammerne til stor Profit — Med Frøken H o r n ema n n i Hovedrollen — For E r i k og Amal i e. Tilsammen de »Fjeldmennosker« begik, Og »Tre om En« har E r i k lavet næsten, (Da Dialog og Handling kun han fik Fra Svensk, saa klared selv han hole Resten). »Agnete« — som af Mangel paa Fétaille Kun rapser lidt, hvad der jo ingen Skam er Er dét ej morsomt? det er af Ama l i e Og bærer Mærker af de tvende Skrammer E r i k og Am al i <>. Mens Abonnenterne diskret fortrækker For at forstyrre ej Familiens Ro, Velsignende Sin Haand saa R i i s udstrækker Og hjælper til at lune deres Bo. Og for hver Blomst paa deres Samlivs Slænge!. Der sætter Frugt, før den gaar neden om,

Den lille E. B. som en venlig Engel Bosørger »upartisk« Kritikens Dom Over E r i k og Amal i e.

»Det er Længden, som skal gjøre det«, sagde Borger­ repræsentationen ; Vælgerne gav den en »Næse«, og den var endda ganske rød.

4

m m

"b,

— Hvor er den unge Kristoffersen henne, det nette Menneske, som var hos Dem den Gang? - Aa Herre Gud! Han var saa distræt Kan De se den Klat der oppe under Loftet? — Ja! — Det er ham!

ZF’ørste iKIstpitel-

i Ww* Il ®

Mo’er, nu har jeg jo set, hvordan man bliver gift; maa jeg ikke ogsaa komme med

naar de skal skill’s?

/L

Feriekursus. M e l.: Kan man ikke mere Krd kun bogstavere.

— Vær ej Hængeho’ede! Bli’er Du glad til Mode, Som Triumfator

i»Nej«.)

Mød ved Glassets Rand! Tag aldrig Guldkurator, Vær kjæk, nyd aldrig Vand, Kun P. u. u. c. h, som siger — ? — »*P u k« ’<

ØA

Det første Kommissionsmøde.

Den nye Theaterkommissiou holdt sit første Møde den 1ste April paa Paks Redaktionskontor, hvilket Kommissionen selv havde anset for det mest passende Lokale til sine Forhandlinger. (Hovedvagtsgade 1. Abonne- Puk bød velkommen og med­ delte, at ban havde valgt sig selv til Præsident,.' (Bevægelse. B o r c h s e n i u s trykker Puks Haand under Bordet). Han skulde derefter give Ordet til Kommissionens første og eneste Medlem, Kammerherren.

Æ

v Vø ment modtages.) j

— Barn, som holder Ferie, Jeg vil Dig en Serie Kundskaber lære, Som mig selv har Ijent, Naar blot Du siger: »Kj ær e H r. »P u k«!« . . . naa, sig det pænt!.. .

Sig, hvad jeg sa’e , . . . begynd mod Tv . .. — »Kil paa!«

K a m m e r h e r r e n var charmeret over at tolke sine og han-var-vis-paa-Forsamlingens Følelser overfor den høje président, men skulde dog anse den Bemærkning, at han sad her i Kommissionen som en enfin seul , for et affabelt bonmot. Han havde overfor sin bøje Foresatte, Hs. Excellence Kultus- ministeren, henstillet, at Kommissionen kom til at bestaa af to Slags Medlemmer, nemlig Folk, der med Uberørthedens hele naive Friskhed saa paa Theatret, og for det andet . . . B o r c h s e n i u s . Nikkedukker! K a m m e r h e r r e n . , For det andet Folk, der stod i tjenstligt Forhold til Ghefen og som derfor ikke misforstode deres Stilling. (En Stemme: B e r n e r ? ) Ja, uden at fornærme en Fraværende kunde han vel sige, at Justitsraad Berner nærmest kun repræsenterede en Alt antikveret Theater- økonomi; men forøvrigt var han jo i den Grad subaltern, at han let kunde gjøres uskadelig, naar man gav ham et forfængeligt Haab om at komme i Kategorien Nr. 2. Mere malplaceret var et heldigvis forkastet Forslag om at optage Th. An d e r s e n og E r i k B ø g h . . . Professor P e t e r H a n s e n vilde blot gjøre opmærksom paa, at det maatte være en Fejltagelse, at der havde været Tale om Bøgh, da denne som bekjendt var Seminarist. K a m m e r h e r r e n . Ja, kjære Professor, min gamle Ven har jo ikke alle de Examiner som De, og desværre er han for stivsindet til at bryde sig om, hvor Vinden blæser fra. Desuden var han s a g k y n d i g . Dot var ikke det, man skulde have frem. 1 Komiteens nuværende Sammensætning var Adelen repræsenteret af Grev F r i s , Gejstligheden af Professor W i l l i a m S c h a r 1i n g, Hi-. S t r ø m var Borger- og Hr. K1a u s B e m t s e n Bonde-Repræsentant, og, endelig var Hr. B o r c h ­ s e n i u s det krigerske Element. Det første Spørgsmaal, der skulde drøftes, var, hvorledes der kimde tilvejebringes H armoni mellem Theater- og Spisetiden, og han turde maaske gjøre | Regning paa, at d’Hrr. ligesom de kolerabaocillespisende Læger ; vilde anstille Experimenter med sig selv ved paa Statens i Regning at indtage en Række Prøvemiddage til forskjellige

; ©

— Snart Du som moderne Yngling vistnok gjærne Frigjort erkjender Aandsfrihedens Sol; Hvem veed, maaske Du ender I Grr e v e n s Lænestol Og selv bli’er halvt t i l. .. naa, til Gr. . . i . . . — »U rin !« — Men Du bør ej famle. Hold Dig til det Gamle, Husk, Øvrighedens Strænge Straffehaand Er Sma g e n s , L y k k e n s , F r e d e n s Og ()r d ’n e n s go.de A a n d ! . . . Hvad er nu Øvrigheden ? . . . S . . . m . . . — »S 111 i t k

c)

— Du bør ogsaa lære Pressens Magt at ære,

Som ej bedærvet Kr af lavt Eegjær, Men har sit Ky erhvervet Ved Fl i d og s k j ø i i s om Fæ r d ! Husk disse Ord: ved Flid og s . . . k . . . — »Skeer« !<•

Paa Morgen kvisten.

Klokkeslet, hvilke Kultusministeriets rutinerede Repræsentant maaske vilde arrangere. Hvad der ellers laa for, skulde han nok selv tage sig af, navnlig da det, som Komiteen egentlig skulde drøfte, nemlig Underskudet, altid havde været hans Specialitet. For at udvikle dette til en endnu større Højde, kunde han maaske, naar det. kneb, engagere Direktør H e n n i n g s som Tbeatrets Impresario, men han følte sig dog endnu ung nok til. at give Penge ud, enten han havde dem eller ikke. S t r ø m vilde dog tage et lille Forbehold. K a m m e r h e r r e n : Gud bevares, det er jo det, De sidder her for. S t r øm: Ja, saa vil jeg ogsaa tage et Forbehold overfor Repertoiret. Det nettere Publikum er kjed aflorførte Hustruer/: bedærvede Mandfolk, tyrkisk Frikjærlighed og norsk Galskab .. . B o r c h s e n i u s protesterede mod den •Fnorske Galskab«. Han havde ikke forstaaet et Muk at »Bygmester Solness«, men alligevel havde han anmeldt Stykket bogstaveligt talt liggende paa Maven. Saalænge I b s e n ikke skrev i »Politiken«, kunde man ikke være bekjendt at kalde ham andet end stor og genial. S c h a r l i n g havde aldrig Lejlighed til at gaa i Tbeatret, men vilde dog-holde paa Tragedien. K a m m e r h e r r e n manglede baade Puklikum og Skue­ spillere til Tragedien. Han havde ganske vist S c h r a m til de rystende Optrin og C a r l P r i c e var en charmant gammel Kæmpe, men ellers var Besætningen noget mager. Puk vilde advare Kammerherren mod Personligheder. K a m m e r h e r r e n havde ikke sigtet til Operaen, hvis gode Huld han altid havde søgt at værne. Det var saaledes H o v e d r e g e l at allyse Prøverne, naar den liøjtskattede Kammer­ sanger S i mo n s e 11 var bedt ud til Frokost, og Operapremierer blev altid udsatte, til Folk var rejst paa Landet. Han vilde slutte med at fortælle en Drøm. han havde haft. Kort efter, at hans Venskab med Dr. E d v a r d B r a n d e s var bleven suspenderet, fordi D r a c h m a n n var gaaet og havde taget den anden med sig, havde han drømt, at Hø g s bro og L a r s D i n e s e n kom svævende ned fra Himlen som to Engle med Nøglen til Einanshovedkassen, og over deres Hoveder stod i sølverne Stejlskrift de Ord: »in hoc signo vinces«. Støttet til dette Varsel var han fra det Øjeblik bleven — Sammen­ smelter! (Bifald og almindelig Lykønskning). Puk takkede for det særlig paa en 1ste April saa tids­ svarende Foredrag og hævede Mødet, mens S t r øm tog For­ behold overfor, at det var den første April. Mund- og Klove-Sygen. En Afart af denne farlige Sygdom liar desværre nu angrebet tiere Cvcler i et herværende Lager. Lægerne kalder Farsoten for Monocyclesygen. En lukket Droschke, som man antog for smittet af Soteu, blev strax beordret slaaet ned. E 11 syg Mund — siger < )rdsproget jo — kan fremkalde tiere Spørgsmaal end ti Klove kan svare paa. Fhv. Direktør Sofus Birck forbereder for Tiden en Piece, der vil udkomme, naar Oasinos Saison er forbi. Af det pikante indhold, som vi i øvrigt ikke skal røbe, vil det fremgaa, at det slet ikke, som man har troet, er den ulykkelige Skræder, man liar faaet til at gaa i Tøjet som Direktør, der holder Traadene derude, men at det er en hel anden, der lever højt paa hans Naalepenge. Det interessante Værk ril blive forsynet med Illustrationer, af hvilke vi fremhæver: Portræt af en Ko ri st , do. af en S t a t i s t . (Der udloves en. Præmie paa 1 Casino-Aktie ti! den, der i Løbet af to Minuter kan linde nogen Forskel.)

Rundtenom i Land og Stad Alle Mand sig fryder, Medens Paaskeæggemad De til Frokost nyder, Og til Bedste for sit Kald Af en revnet Æggeskal »Puk« i Dag er kommen Lige ud af Blommen. Magistratens vise Mænd Trøst har oppebaaret, For nu gaar den godt igjen Sagtens hele Aaret; Naar et Valg man overstaar, Saa det fede Flæsk man faai Derimod fra H ø r u p s Blad Smertens Toner lyde; Thi han fik sin varme Mad I mi livlig B r y d e - Kamp, som har bevist paa Tryk, At hos liam er Skallen tyk, Medens han i Kviden Har det tyndt med Viden Paa sin Æggekage, Bør man ikke klage.

I li

i?

(3 {

/ ■ i

. Op ad Stolperne det gik — Item ned ad Væggene — Om, hvad vor »Forhandl mg« tik

Ruget ud af Æggene. Hospital og Fælledsag, Baner efter hvers Behag- Bringer selv til F a r u m Ud sit Lirumlarum.

Abonnement

tegnes paa Bladets Kontor, Hovedvagts­ gade 1, i alle Boglader og paa alle Postkontorer. 2 Kr. Kvartalet. Enkelte Nr. 18 Øre.

Hermed følger et illustreret Annonce-Tillæg.

*~ a n e . ■-----------— t

- U n d e r d e n ^ a r r ^ e

% «e& ,

Nu drager de Helte af 2den April . Da bort fra den gamle Kaserne For baade i bunden og ubunden Stil Med Fvnd Traditionen at værne.

S ønd ag den 9 . April

wmjåi

TnTniuinuitiuoinmifminTiNiu/piriiJuiiiiuniiUMinHin

]pors09er l K a m p en Om ogsaa Ved 9lalU

10

Men, da til Slutning Skuden skulde losse Den Ladning, som var Rejsens »Resultat«, Saa kneb det med at hitte nogen Tosse, Som rigtig lod sig imponere a’et, Og det, uagtet man i Aar har fyldt det Med et Par Snese Baner, som blev — syltet Med mer, som Godtfolk heller ikke fik ; Dog, kan det trøste Folk, har Svabergasten Og Skipperen om næste Aars Bestik Alt bandet paa, der kom Forlig i Lasten.

Ved Afmønstringen.

Å j F t ''

Af Fædrelandshistorien.

Til min Kærste Marie tjennendes hos Pedersens i Kjøvenhavn,

V e l var cleD ikke saadan særlig lovende, Den Rigsdagssamling, som er nylig endt; De brave Dolk fra Laden og fra Plovene Paa Hurtighed har aldrig havt Patent; Forhandlingen var lig en livstræt Sejler, Som i et Havblik langsomt fremad snegler Sig paa de »Danskes« Vej til Magt og Ros, Mens Sejlene hang slappe ned om Masten, — Dog brummed’ ikke sjælden en Matros: Jeg tror, vi sejler med Forlig i Lasten! Galejen sejlede sin egen Sø, Skjø'nt det blev ikke mange Knob i Vagten; Og det blev Frost, og det blev atter Tø; Men lige langt den naaede dog med Fragten. Kursen var ikke saadan at beregne, Og trods al Krydsen kom man ingen Vegne; En eller anden mumled’, at Kontrasten Til Visnepolitik var ikke stor, Men fik til Svar de trøsterige Ord: Jeg tror, vi sejler med Forlig i Lasten! Det eneste, som Publikum erfarede Fra Skuden, mens for Vind og Strøm den gled, Det var, at dens Besætning ikke sparede Paa Provianten, der gik villig ned. Selv Hø g s b r o sørged’ for sin gode Mad, Naar fra Revisoratets Sulefad Han flytter op som Pensionist paa »Knasten«, Hvis Åarsag mangen fuldbefaren Svend Bemærked’ herom: Er De med paa den? Monstro vi sejler med Forlig i Lasten?

Man kan ikke fortænke Postassistenten i, at han stirrede saa uforstaaende paa denne Adresse, som om han kunde være selve Fru S k r am, der skulde dramatisere en Salme af Ingemann. Men i det samme fløj Puk forhi. Han er saa lille og fin. at han kan smutte g]ennem de fineste Rifter. Og det gjorde han. I et Nu var han indenfor Konvoluten — og læste: SJiiu ©tffebe Ip g e og Kærftel ^ej. fan ba pelfe og ©iige, al bi paber bet got. Dg ben ©ortfpcttcbe bar gaaet en Stalle og ©obn.efobeng Sitaren o§fe. gorbig at pun fan JabtenS pabc bet got, beb beb at pun ©aaer ing til 30 Siøer og Stone ©eblet paa Siiftebnnben mangler $ er tJSerfen ba itte føeller. Siten bi © tulle ba liegobt pat fæberlanff §iftaariff SSalfaltera ben anben ©ab forgangen. ©ømmerenå StielS pabbe SBogget en 2(£re§port af © ranrté meb røbe og pbibe Sæ ngler, ber gif lige fra Støbningen og pen til Sabelængen. Dg m aler tøanfen pabbe gort to gngfEriftfjoner og be 33are fbært bejlige, for forant lige præfté i grontefpibfen, pabbe pan ©freben meb SSufftaber faa ftore faa et Stpføbt SBarn funne Icefe bem : aSelfomnten til SBabéå bor 9ti8baåmanb 1 ©om © tpret par meb SBitsbont haabe g o lf og Sanb. Dg nær manb fom ©aaenbeé baglæns fra ben anben ©ibe af, faa ftob ber liSfaa © rangibelig mibt i © raiterne: SIteb 58iSbom og ftor forftanbigpeb fnaf ® u SJtobbiforierneS palS og © erfør fige bi ©ig alle en ©af. Dg ©folelæreren pabbe gort en 58ife paa SM obig af ©enne perre: -„©eb er faa ønbig at goOeå ab", og ©obnefobenS Sitaren p ar jo en Ipbib Sjole fra bet puu bar iitge til fin ©bobeiA i Sjøbenpabn og fef ben til ©ibenbeS, faa pun ffulle jo bære en ©fare ftbibflæbrp s$tger, og Doerræffe ÉtebaSm anben en 93offet

11

Ridder Rundtenom.

bfomfter Itge ^rijfptoffebe fra ©artetieer Dlfeitå Sftøjbænf af. Dg faa ©futte »t 23agetter pabe øo£ en s#on3 og en ©bingom po§ Sobnefoben. SUien fej løber btg at jeg bitte iffe banbfe meb noen anben uben fom meb min ©Iffebe fpige, n aar ®u !an flippe perub for ® it Urimmeltge §erffao. Dg bu fan SSaune paa at oi ©læbebe bo3 attefammel paa bet SJtorberligftc, for font i SJianbaS ffufle jo boreei fRtébaåmanb tomme $iem . Dg lige oeb bet Sao om SWoruingen ba pan flulle Oæt per, fiter jej jo op tit 2©re3porten, og faa oar |>an ba oéfe tommen for jeg porte fæt, at pan ©ab fø rg e n en paa ®a£fen og §>eo (Stine en Sftælfcfpanb i §obet. Slien ©obite* fobenå SOtaren ftob i be bare Sræffoer og Jubebe faa bet breo etter, og ©fotetærereu git Dp og treer ab SOtøbningen og aab fin SSife i fig. „ $ u fan © jente tag og gaa -^jern og ærte big, § an § ", ©igcr pan faa tit mig „$ o r ber btioer iffe Sioet af ©tabfen" figer pan „fffor be fan itte gorlie3 om ben inge i St'jøbenpabn, Oeb beb at be fan bare oære ©ttige om at be oit iffe Oære (Snige." Dg faa i bet ©antme feer jej op jo op paa 2@reåporten og' faa paobc ®æolen fftioe ntig en Spoefnægt §æ ngt en røb ®lub oOer Sngffrifrfjonerne og ber ftob iffe anbet ettb font: 21p r i t § n a r ! Dg berfor er jej bitt §engiOeite og etffebe SS.ettb S a t t é ffSeter, © j o f f e r o b .

i**'

rr VL

D et var unge Hr. Vilhelm, Ilan red sig paa Sællands 0 ; Puffed han til en Frøkeu, Hun var saa ferm en Ma Puffed han til en Frøken, Saa tabte hun sin Rekord; Men det var unge Hr. Vilhelm, Han listed sig skammelig hort. Det var den ferme Frøken, Hun blev saa sorrigfuld; Alle de vrede Cyklister De trilled af Skræk omkuld. Raabte d e: » Woer er Manden ? Og om i forræderisk Skrud Han monne med Liste vanke, Da trille vi liannem ud!« Det hørte unge Hr. Vilhelm , Tog Klaveret paa sin Bag; Krøb han saa til Korset, Det kosted ham ingen TJmag. Banked med Stemmegaflen Paa D. B. G.’s Dør det Skind. »Noli me Tangentere!« De raabte, da han tren ind. Og det var unge Hr. Vilhelm, Por sandt jeg sige vil: Det tyktes ham herlige Løjer At spille saa højt et Spil. Men da han stirred til Hjulet Alt under de hvalte Ben, Fornam han, at Noder er skønne, Men Unoder volder kun Men. Woer var Hævnen hin grumme; Den Frøken blæste i Lui’, Da spilled ung Vilhelm »den Stumme« Og gik sig en Klavia-Tur. Den Frøken tager Rekorden,

Velgjørenhedskoneert. ,.De løsladte Varetægtsarrestanter“s Fagforening holdt i (jaar Koncert til Fordel for „Kriminalretsassessorernes Sygekasse". Programmet var følgende: 1} Lær mig o! L u n n at visne glad. 2) Im tiefen Keller sitx’ ich hier. 3) Væk med de Baand , . . . . 4) Ensom og mørk og snever er vor Bolig. Solo for Yiolon-Oelle. 5) Igaar jeg fik m in Spændetrøje. 6) »Lille Lænke sød at se, To kan tænke mer’ end tre«. Duet, tilegnet d’Herr. U s s i n g og In g e r s l e v . 7) Bekjendelses-Arien a f Operaen »G o ttfrie d « , synges af en Vidne-kammersanger. 8) Slutningskor: Vi sidder sammen, som vi kan bedst, og Alle sidder for det samme.

Hun er sig hel fro i H u ; — — Men kig en Gang bag Klaveret, Der ligger Hr, Vilhelm endnu.

T sL k : f o r s ld . s t .

S-,..

a g p ^ s %m m & m m m m m m å

I

-

■■ : -

g g i i p p

_ S 5 2 _ — Tænk Dig bare, søde Thea! Jeg forærede min Mand 12 Reje­ servietter tii Jul, og hvad tror Du nu, han gav mig til min Fødselsdag? — Naa! — Et Par sorte Klædes Buxer!

Du Søvren, ta’ aa laan mig din Gigtring;

nu æ Du jo

korreret.

— Næj, Mads! Nu æ Ringen jo svinendes fuld a’ Jægt, aa saa ska’, Fa’en sparke me, Kristen Hestepranger ha’en; han snød mig saa forbannet mæ den rø’e Vallak!

14

Et Universalmiddel

Slaar »Kvindesagen« i dig sine Klør, Hold P u k! Og varer det lidt, før din Svigermo’er døer, Hold P uk! Hvis Bygmester Solness dig falder for Brystet, Og hvis Du vil ha’e dine Lunger rystet, Selv naar en glad Alder­ dom over dig falder, Hold P uk!

'P Ved Ka f f en.

M in Ven, hvis Du vil i Livet frem, Hold P uk! Og synes dig Verdens Gang for slem, Hold Puk! Og hvis Du er kjed af Politiken, Og Dannebrogs Sølvtøj dig lader i Stikken, Mens alskens Aviser For ferskt dig bespiser. Hold Puk! Gi’er Magistraten dig Flor om din Hat, Hold Puk! Og vil den dig blokke for Huslejeskat, Hold P u k! Og dersom paa Grund af Beværterfaget Den har dig med Borgerskabssorger plaget, Og Du maa dens gale Kalkuler betale, Hold Puk! Hvis Rigsdagen pudser dig for et Forlig, Hold Puk! Og »Fredssageu« paa Passiar er for rig, Hold P uk! Vil strax dit Sæt nye Foraarstøj falme, Og faar paa den frie Ordstilling Du Kvalme, Naar Kvægtorvet spærres. Og Flæsket bedærves, Hold Puk! Og dersom din Flamme dig nægter sit Ja, Hold Puk! Saafremt Du vil slippe for Kolera, Hold Puk! Hvis oven i Kuglen Du har dig en Maane, Som nødig sit Lys dog fra Solen vil laane, Og ingen dig trøsted’ Med Stierner — paa Brystet, Hold Puk!

F ru Juliane Petersen: God Dag, søde Fru Schrøder, ja, jeg har rigtignok slet ikke Tid til at komme herop i Dag; men Deres nye Lejlighed m a a t te jeg jo have at se, og den er jo ogsaa rigtig god og passende til Dem, sødo Fru Schrøder, naa, men stor er den jo ikke, og saa bliver her vist ogsaa koldt til Vinter, og naar jeg maa sige min Mening, saa ser den Kakkelovn i Spisestuen ud akkurat som en, vi havde, og som røg saa nederdrægtig; men det gjør vel for Resten ikke noget videre, da De jo altid plejer at spise i Sovekammeret om Vinteren, naar det er koldt, og Trappegangen k u n d e jo natur­ ligvis ogsaa være sjangtilere, men Gud, man kan jo ikke for­ lange al Ting for den Pris, og De kunde jo ogsaa nok have faaet Lejligheden lidt nettere, hvis De havde taget mig med paa Raad og ikke gaaet saa stille om med det, for jeg har jo nu faaet en- betydelig Rudtine ved at se paa Lejlighed til os selv, som vi alligevel ikke fik, fordi Petersen alligevel blev gode Venner med Husværten, og vel var vi jo bestemt paa ikke at blive boende der for aldrig det; men da han var saa sjenerøs at slaa 50 lir. af i Lejen halvaarlig, saa maatte vi jo ogsaa vise ham en lille Opmærksomhed, og Gud, naar vi alligevel ligger1 os ud ved Skovshode i Sommer, saa kan det jo ogsaa være os lige meget, om den ene eller den anden Lejlighed staar med kridtede Vinduer, og nu veed Folk en Gang, at vi bor de r , saa de strax kan se nede fra Gaden, at vi ligger paa Landet, og hvad angaar Petrine og Mørk, saa bliver de ikke færdige til Flyttedagen; men for Resten kan jeg betro Dem, at de er enige; men det maa De ikke for nogen Pris lade komme ud, for de er jo begge to ude over den Alder, da det ser godt ud at være ringforlovet, og derfor vil de foreløbig være hemmelige og først sende Kort ud med det samme, de holder Bryllup, hvad Mørk ikke har Tid til for Øjeblikket, for De veed jo, at han gjør i Sorg og sender Lig til Provinserne, og nu i Foraarstiden siger han, at der er saa livlig med Lig; men hen paa Sommeren kommer der en død Tid, da der ikke er saa mange, og saa er det Meningen, at

15

% vn i

Hædersgave. Efterat Cyclisten Hr. M a t t h i s s o n - H a n s e n har sat sin Record ved Ge n t l ema n s - Lø b e t og derved bragt for Dagen, at den excluderede Gentleman, der gik i Løbet ved den nylig afholdte Generalforsamling, var ganske uskyldig, paatænker en Kreds af den f'orurettedes Yenner som en Oprejsning at indkjøbe og skænke ham Herregaarden W oergaard. S e n e r e Me d d e l e l s e : Da de indsamlede Bidrag ikke forslog til at indkjøbe Herregaarden, besluttede Komitéen i Stedet for at forære ham en ny Sadel til hans Bicycle. Det var dog idetmindste et H e r r e s æ d e . Frænde er Frænde værst. I Følge Ritzaus Telegram agter Forfatteren og Journalisten Hr. A r n e Ga r b o r g at drive »rationelt Landbrug« med særlig Henblik paa Fæd r i f t . Hans Kollega Gaardbruger J o h a n K nu d s e n har tilbudt ham J e n s P e t e r s e n , H e r m a n B a n g og H o l g e r F e d e r s pi el , der alle i længere Tid har gaaet paa Græs paa »Ba n g s b o«.

det skal staa, og nu er Petrine dog alligevel glad, at det er blevet saadan som det er, skjønt det jo egentlig ikke var en Mand som Mørk. hun havde drømt om, og det er jo naturligvis lidt trist, at han altid har Sorg paa Lager; men paa den anden Side er han dog en solid Mand, der sidder i en riæl Forretning, saa det ser dog ikke saa sort ud alligevel, og saa er han ogsaa en nobel Mand og en dannet Mand, hvad man kan se af den Maade, han erklærede sig paa, hvad der for Resten ikke skete den Aften, da vi havde bedt ham til The, skjønt Petersen og jeg to Gange var en halv Time ad Gangen ude af Stuen, men først, da vi ogsaa havde haft ham til Middag, saa sagde han nemlig ved Kaffen til Petrine, at hvis hun vilde bære Sorg for ham, naar han var død, saa vilde hans Sørgemagasin være et Glædesmagasin hele Resten af hans Liv, og det var jo ingen mørk Tale for Petrine, og Petersen og jeg, som var gaaet ind i Kabinettet, hørte hende et Øjeblik efter hoste, hvad der var Signalet, men for Resten var ufrivillig, da hun fik Kaffen i den gale Hals formedelst Bevægelse; men det gjorde ikke noget, for de var alligevel blevet saa meget enige, at de kunde præsentere sig som Forlovede, og saa græd baade Petrine og jeg, og han med Sorgen sagde, at det var den lyseste Dag i hans Liv, og kunde han en Gang i Tiden gjøre noget for Petersen og mig til Tak for, at vi havde skjænket ham Petrine, der var som en Lysalf i hans dunkle Tilværelse, saa vilde det være ham en stor Fornøjelse, og saa drak vi naturligvis de Myforlovedes Skaal i Sjampanje — Kart-noar — og nu skal jeg ud og se paa en Begravelse, hvor Mørk har fire Gange hel og tre Gange halv Sorg med, saa nu maa De undskylde mig, at jeg maa sige Farvel, søde Fru Schrøder, og Tak for K afe! Hovedstadens Forskjønnelse. Der har dannet sig en Komité, der indsamler Bidrag til et Monument for C h r i s t i a n d e n 4 de, der skal stilles op i Langelinies ny Promenade. Der indsamles efter Sigende af en anden Komité Bidrag til et Monument for Redaktør F r e d e r i k Ha n s e n , der skal stilles op i 5te Kreds. »København«« Redaktion havde paatænkt at rejse en Statue af Højesteretssagfører A l h e r ti ; den skulde være i Legems­ størrelse og støbes i Bronce. Tanken blev opgiven, da ved­ kommende Støbere erklærede det for umuligt at fremstille saadan en Klump.

Navneforandring. Den amerikanske Minister Mr. C a r r har efter Forlydende ærgret sig saa g r ø n over Præsidentvalget i Amerika, at han har antaget Navnet G r æ s - Ca r r .

^hLr. Redaktør! Maa det være os tilladt at anke over den utilbørlige Re­ klame, Kammerherre Fal-

lesen gjør for » Fønix « ved at lade N eH en d am optræde ved det Icgl. Theaters E le v-Forestillinger. Skal der endelig være en Restauratør med, er det da meget rimeligere at tage J e n s e n , der baade har Th e a t er- k a f é e n og tidligere har været Overkellner i »D agma r « . Ærbødigst Flere Beværtere.

Abonnement paa „ZF’-urihrt4 tegnes paa Bladets Kontor. Hovedvagts­ gade 1, i alle Boglader og paa alle Postkontorer. M 2 Kr. Kvartalet.

vi

Ligbrændingsforeningen vil som en Anerkendelse af sin Formands, Dr. Le v is on s ihærdige Arbejde i Foreningens Tjeneste forære kam hans egen Buste i B i s c u i t . Formandens Hovede vil saaledes blive to Gange brændt.

W y

Enkelte Nr 18 Øre.

Hermed følger et illustreret Annonce-Tillæg.

' gÉgSgggjBj

Sw'V'^ W ' p 0 g c If e t : Hu er 6in ITime fommen, 6a Du ffal ftraffes for IHagiftratens IHisgier* ni nger. 21 rn: 2ld?,nelbyrbige

£jr. Lucifer, la6 os 6og faa Respit til ncefte Dalg. 5 p .: 3 n9en Respit, meb minbre Du ftray befienber jeres Synber. 21 r r»: 2Xcfy gierne! forgangent 2lar bebren ni en £abegaarb, fom fom paa 2llminbelig^ fyeben, i f io.rproponerebe ni H u b i n s ^usleieffat, og enbelig begif ni fej­ nye Kirfer uben at fporge om f orlon u6i Homers* g a b e . —

I

■

. - -v

-r. *

m m s s s m

wHtkib

Søndag* den 16. Apr il

B a r e kolcLfolocLig*. — Første Gang, Marie, Du koketterer igjen, som Du har gjort det i Aften, saa skyder jeg mig! — Naa! — Og and e n Gang?

18

>

Slaget paa Nytorv.

I Under 8de April har der som sædvanlig fundet en Del Udnævnelser Sted. Saaledes ere G o g u i n s Malerier under nævnte Dato tillagt Prædikat af »virkelige Kunstværker«, ligesom H o f f ’s Maltekstrakt har faaet Tilladelse til at kalde sig »kgl. Hoff«. Derimod har ikke, som man ventede, Nikolaj Taarn faaet Rang med Hof-Urmagere og andre Ranchspersoner. Hotel­ ejeren i Nykjøbing, der anlagde Sag mod R e x til Erstatning, fordi hans Hotel var bleven kaldt tarveligt, har ikke faaet tillagt Hotellet Rang af 1ste Klasse. Avisen brænder! meddelte iforgaars et Privattélegram til »Puk« fra S c h i we . Det viste sig dog heldigvis, at vi havde været Gjenstand for en Mystifikation, da det kun var en bekjendt Reporter, der som sædvanlig havde brændt sig.

‘tenklokken kimed mildt vor Raadhussal, Meldte dog derinde, At den var gruelig gal. Slutter Kreds, og staar fast alle vise Mænd! Kok han raader, naar det bliver godt en Gang igjen.

i l&y Fra Zoologisk Have. ^ J l ,n*

Røn Stricl, der paa Zoologisk ^ Saves Generalforsamling ud­ spandt sig mellem Jægermester K 1e i n og Hr. S ø r e n s e n , satte alle Gemytterne i Be­ vægelse hos Havens Beboere. Por at drøfte Sagen sammen­ kaldtes et Møde, der af Hensyn til den kolde Aarstid holdtes i Elefanthuset. Alle Dyr, ogsaa saadanne, der ikke er faste Beboere af Haven, var indbudte, bød E f e f a n t e n C h a n g vel­

Listet var i Raadet ind H o 1ms og H ør d u m s Hær, Knap en »Skovudviser« Fik Tid at fælde Træer.

Slutter Kreds, o. s. v.

Raadets gamle faste Stok Var J a.e o b i s Skjold; Skrøbeligt var Iljødet . Og uden Kjødkontrol.

kommen. Anledningen, hvorfor man var samlet, var kjendt. Man skyldte Jægermesteren en Oprejsning; derfor vilde Taleren opfordre til at fremkomme med Forslag i saa Henseende. Han bad ærede Talere raabe lidt højt, da en Forkølelse bevirkede, at han hørte daarlig. L a n d b j ø r n e n foreslog at indsamle en Pengesum, som Modtageren frit kunde disponere over. Hver skulde give efter Evne; naar Markmusene for Exempel gav en Mark hver, og Pnngdyrene ogsaa vilde aabne Pungen, var han ikke baDge for selv at give et Par Lapper. (Bifaldog Hyssen; Klapmydsen og Klapperslangen klapper voldsomt). E n A b e k a t undrede sig over, at Bjørnen ikke blandt Bidragydende havde nævnt Kænguruh’en. Taleren havde hørt denne nævnt i Forbindelse med »Boxer«. Men det nyttede maaske ikke at slaa den boxende Kænguruh for Penge. løvrigt fandt den, at det var Hr. Sørensen, der nærmest havde Retten paa sin Side. Kun var det uforsigtigt af ham at føre Kampen aabenlyst, som han havde gjort. Gorillakrig var langt at foretrække. (Hyssen). L ø v e n misbilligede den foregaaende Taler. Han for­ tjente, at man gav ham nogle Strimer ned ad Ryggen . . . E l e f a n t e n opfordrede til at lade Z e b r a e n være i Fred ; at den havde Striber ned ad Ryggen, kom ingen ved. L ø v e n havde sagt Strimer. Hvis Abekatten ikke kunde dy sig, saa skulde den strax faa Kaffe (Abekatten foreslog »Løvetand«) — ja, den skulde ikke være saa vittig, for saa . . (Larm).

Slutter Kreds, o. s. v.

T r i e r peb, og J e n s e n sang Om sit røde Flag, Ma r s t r a n d maatte lære Et nyt Slags Vrøvl den Dag.

Slutter Kreds, o. s. v.

)

Raadets nye Salonion Ender ogsaa spandt, Kl au s en maatte kjøbe Det Flertal dyrt, ban vandt.

Gr

Slutter Kreds, o. s. v.

Vegen er for Overmagt Byens Magistrat, Men dens gamle Hæder Tog næppe Skade a’et.

,

Slutter Kreds, o. s. v.

Blegnet er J a c o b i s Kind, H a n s e n s ligesaa.

2 /

Dog ved Bidstrupsmiddag Kan Slag endnu de slaa. Slutter Kreds, og staar fast alle vise Mænd! Kok han raader, naar det bliver godt en Gang igjen

<

1

uw

E l e f a n t e n kaldte til Orden (Abekatten: Sikken en | Elefantorden!) — hvis Abekatten ikke forholdt sig rolig, maatte I den gaa. | M u l d v a r p e n kunde ikke se, at der var nogen Aarsag j til at give en Hædersgave, men stolede blindt paa Elefanten. [ Herfor vilde den skyde sit til (Abekatten: Et lille Muldvarpeskud!) J a g u a r e n lovede, at hvis man noget Steds kunde faa . | Laan paa Panther, gav den ogsaa noget. E n S k r up t u d s e foreslog, en Dilettantforestilling i det omhandlede Øjemed; den kunde selv spille Titelrollen i »Tudsen og én Nat.«. Man kunde maaske ogsaa tage et Stykke af den store Moliére. E l e f a n t e n protesterede mod at ødelægge den store Yoliere ved at tage et Stykke af den . . . aa, om Fo mdelse; ja, den hørte ikke godt. K a m e l e n vilde bare sige, at den frøs. Maatte der ikke blive kastet et Par forsvarlige Stykker Brænde paa Kaminen. E l e f a n t e n spurgte, hvad den stakkels Ka n i n havde gjort, siden den skulde behandles saadan . . . naa saaledes, . . . ja, undskyld, den hørte ikke godt. D o v e n d y r e t forstod ikke, hvor nogen gad gjøre sig al den Ulejlighed. S k i l d p a d d e n betroede, at Jægermesteren i sin Rede- lighed havde det bedste Skjold (Bravo! Det er talt som en ægte Skildpadde!) Derfor var der ingen Grund til at sørge. F l a g g e r m u s e behøvede ikke at flagre paa halv Stang, K r o k o d i l l e r n e skulde ikke græde. Op med Humøret! Lys i L a m p r e t t e r n e ! Lad os til Ære for Jægermesteren kjøbe

en Omgang Bajer og paa tysk Vis dermed gnide en Salamander for ham! (Begejstring). S a l a m a n d e r e n protesterede mod den tiltænkte Be­ handling; den delte ikke den almindelige Begejstring over den sidste ærede Taler, men fandt, at der var noget forlorent over Skildpadden (Fy! føj!) Forsamlingen vedtog derefter Skildpaddens Forslag med 108 Stemmer mod 14; der vedtoges dernæst en Resolution for H o m e r u l e - B i l l e n og en imod K a r t o f f e l - B i l l e n ( S n u d e b i l l e n , der protesterede, truedes med et Par paa Snuden). Til Slut blæste Koraldyrene en Koral, hvorpaa Del­ tagere forføjede sig hver til sit.

Foraarsfornemmelser.

— Nu skal Du bare høre et ganske mærkeligt Tilfælde: Ligesom jeg igaar stod oppe hos min Skræder og prøvede en Frakke, fik jeg pludseligt ondt. — Det giver jeg ikke noget for. Jeg besvimer, hver Gang jeg mø d e r min.

ZELAjrse Drøm me. (Frit efter » Ojenbo&rne «.)

»Det kg). Theater . . . iiar i den senere Tid spillet for fuldt, om ikke altid helt udsolgt Hus. De Heste Aftener har indtægten været . . . betydelig over den budgetterede fijennemsnits-Indtægt.« Dagbladet-, 9 . April.

K a m m e r h e r r e n : H e r hos mig man Rigdoms Spor Tydelig opdager: Gamle Lurer, ny Tenor, Lutter lækre Sager.

Knap jeg fatter, hvordan føi Alting kunde drille. Nu. da Alting Lykke gør. Som for Folk vi spille. Kom »Et Samfundsoffer« nu Op igjen, jeg :j: troer saagu.

Lad nu bare Dagmars R i i s Spille S k r a m og S c h i l l e r , 1 mit Børne-Paradis »Va 1d e m a r« jeg spiller. Ja, om det saa er en S c h r a m . Saa. har jeg jo :|: ogsaa ham, :|: Saadan Vielgeschreier Kommer, hvor jeg peger.

Alting giver den Besked, At nu bliver :|: Kassen fed Underskuddet svækkes, Kistebunden dækkes.

At det kjære Stykke Ogsaa gjorde Lykke.

i --’R ) Før jeg kunde næppe nok Stikke ud en Plade, Nu gaar Folk i sluttet Flok Ad lille Kongensgade. Nu hver eneste Grosser Mig polisk i :]: Møde ler, :|:

Til Ballet. Koncert med mer Publikum har løbet, WA Og en gammel Meyerbeer Fik de med i Kjøbet. Men de nye Ting, jeg faar, Gjemmer jeg til :|: næste Aar.

Siger: »Jo, vi kan’en Vi forstaar hinanden.«

Jeg har Tid at vente, Sætter dem paa Rente.

En Bænkeb i de r .

21

— Det? Det er jo Dronning K r i n o l i n e den St ore !

22

\

IB n IF’oll^eg'SiTT-e-

Skorstensild. Igaar Aftes udbrød en mindre Skorstensild i et Hus i Borgergade. Det lykkedes dog den i Kjælderen siddende Betjent, der netop paa den Tid havde Vagt i (laden ved Siden af, at faa Ilden slukket, forinden Hds. kgl. Højhed Prinsesse Ma r i e, ledsaget af Kammerherre Ro t h e , indtraf til Brandstedet. Beboeren af Lejligheden, der ved Branden mistede tre Kravekuapper. er efter Forlydende anholdt som mistænkt for Assurancesvig, da han i en for kun 10 Aar siden affattet Status-Opgjørelse har opgivet, at hans Bo knn indeholdt, to Kraveknapper. Det vil forhaabentlig lykkes den energiske Forhørsdommer, til hvem Sagen er overgivet, at skaffe Lys i dette Mørke.

Opfindelserne i Menneskets Tjeneste.

Til deres Kredse hjem igjen, | Hvor Folk dog næppe skreg af Fryd sig hæse. > Lang var den Arbejdstid, der gik, J Men længer uden al Kritik Var dog det Resultat, man fik, j T h i det var nemlig en f o r l æ n g e t — Næs e . 1 | f . De Herrer svælged i en stor Mangfoldighed af fagre Ord, v Som man i Rigsdagstidenden kan læse. I FM Net af Baner, vidt udspredt,

Ma d s J o r d e m o d e r m a n d . (toddav’ Kresten Smed. K r e s t e n Smed. Goddav, Mads Jordmormand. Hva’ Fa’en — jæ synes li’sorn a'a ku’ bemærke, a' Du ser noved mere end almindelig abstragt yd i Ansegtet. Mads. Jæ gaar sgu osse aa’ balsamerer Intellegensen, Kresten. K r e s t en. Fa’en heller. Mads . Jou gu’ gjør jæ saa! Aa' jæ ka’ osse godt si’e Dig, hva’ ded æ’, som a’ jæ spekkelerer paa. Jæ gaar Fa’en- edeme’ aa’ overlægger, om itte a’ ded ku’ la sig gjøre, a’ Do ku’ forfærdi’e en Besikkel. K r e s t e n . Hvaffen’en? M a d s. En Besikkel. K r e s t e n . Naa — en Bajcille! Jou — ded ku kaskesens nok la’ sig gjøre. Faa’ ded sku’ vel itte saadden li'efrem bovstaveli’ være en te’ aa’ kyre paa? Mads. Jou, Fa’ened'eme' sku’ han være te’ aa kyre paa. Ha/n sku endosse bru’es i Statens Tjenneste som kongeli’ Jordmor-Besikkel. K r e s t e n . Død aa’ Pi n e— æ ded te’ Din Gimmaiinde? Ma d s . Ja, ded ve’ si’e, ded æ’ jo nok hinde, som a' der ska’ kyre paa ham, men ded æ’ dov mej, der ska’ diderigere Faaretavendet paa Embe’s Vejne. Ser Du Kresten, naar ft’ hun nu ku’ befaardere se’ sel’ paa denne hersens Besikkel. naar a’ hun æ’ yde aa' besørre sin Del a’ Embe’sfaarretnmgerne, saa ku’ vi jo stry’e Befaarderingsgodtgjørelsen i Lommen. Ded va’ dov li’som et Dyrti’stillæg te’ di lovbefalede Embe’sspaardtler. K r e s t e n . Ded ka’ der være noved i. Mads . Men nu kommer ded jo an paa, om a’ Du æ’ te’strækkeli’ rutt,eneret te’ aa ku’ forfærdi’eApperatet. K r e s t e n . Ja — hvis a’ jæ’ itte sku’ ku’ gjøre ded, saa æ’ der ingen Smed, der ka’. — Hvor mange Hjul ve’ Du ha paa ham?

Var Idealet-, her blev set, Men Samlingens RÉalitet I Var upaatvivlelig den lange Næs e .

|

Fyldt var alt Lungerne med Vejr, .Saa ret man for en ordinær Finanslov i Basuner kunde blæse; Men, hertil blev der ingen Grund, For i Saisonens sidste Stund Fik man et Plaster for sin Mund, Der næsten skjules af den lange Næs e .

En smækfed »Arbejdsplan« vi saa, Hvis Indmad kunde sagtens faa

En stakkels Evropæer til at hvæse?

Men, midt i vor Forhandlingssport Er Fedtet i den smeltet bort; Dog, var kun Illusionen kort, J Blev desto længer Vælgerfolkets Næs e . Den veed da Vælgerne, de har, Men, hvad de faar, den Ting er klar, Er Løftet om at ændre hver Fadæse Og stille hver en dybfølt Trang, Naar man forhandler næ s t e Gang. — Vjst bliver Ventetiden lang, Skjønt næppe fuldt ~aa lang som Godtfolks Næs e .