S_Politiken_Julen_1906

UDSTILLINGSBYGNINGEN I 1852 PAA CHRISTIANSBORG SLOTS RIDEBANE

F O R G Æ N G E R N E

Haarkrøller for Damer«, en Lommekniv med fire Blade, to Tolleknive fra en norsk Bonde i Hardanger, der var kun to Fa­ brikker, der udstillede, Raavaddam, der mødte med nogle Bjælder, Hængsler, Klokker, Knapper, Kroge og Skruer, og Gudumlunds Fajancefabrik ovre ved Aal­ borg, der udstillede een Urtepotte og een Sauceskaal«. Datiden maa alligevel have set paa denne vor første Udstitling med større Øjne end vi. Thi Udstillingen i 1810, der holdtes aaben en Maaned, blev en øko­ nomisk Succes, der gav 1900 Daler i Nettoindtægt, slet ikke smaa Penge da. Da Udstillingsforsøget var lykkedes, gentog man det de følgende Aar op til 1819, blot med Overspringen af 1818. Ud­ stillingerne holdtes paa samme Sted, Kon­ gens Klub, og mestendels paa samme Vis som den første. De to største af­ holdtes i 1812 og 1816 med 115 og 118 Udstillere. Men saa sluttes dette første Afsnit i de danske Udstillingers Historie brat. De var modsat andre Udstillinger skabte af Krigen, og de visner, modsat andre Udstillinger, hen under Freden. Saasnart Landet atter aabnedes, strømmede de gode og billige engelske farer ind, mod dem var al Kamp umulig. II. Og nu kommer de Aar, over hvilke man kan sætte som Motto, hvad den be­ kendte Kobberstikker Lalide i 1812 skrev paa et Kobberstik: »At Livets Lykke for­ øges ved at kunne undvære«, de lumpne Aar, hvor Danmark var sunken ned til et Krongods, som det mægtige Europa

kunde lave Kister af Langhalm, og man lavede dem virkelig. Men der var dog ogsaa Folk, der tog mere fornuftmæssigt paa Tingene, saale­ des de 16 Herrer, Handlende, Industri­ drivende og Jurister, der i Februar 1808 enedes om at danne »Selskabet for in­ denlandsk Kun stilid«. Ordet Kunstflid var Datidens Betegnelse for det, vi nu kalder Industri og Haandværk. Selskabet søgte at formaa danske Bor­ gere til at købe danske Varer, »om endog de i Begyndelsen skulde være noget dy­ rere og ikke saa fuldkomne som de frem­ mede«, at fremme Industrien ved at ud­ sætte Præmier og endelig ved at afholde Udstillinger. Og i Begyndelsen af 1810 udgaar der Indbydelse til den første danske Udstil­ ling, udstedt af en Justitsraad, en Hof­ apoteker og Professor, en Grosserer, No­ tarius publicus og en Etatsraad, man kan just ikke sige, at det er fra Indu­ striens egne Kredse, at Tanken udgik. Det blev kun en ganske lille Udstil­ ling, der den 5te Oktober 1810 aabne- des i Kongens Klubs Lokaler paa Øster­ gade. Der var kun 66 Udstillere med 154 Genstande. Og endnu mindre impone­ rende bliver det, naar man gaar disse Gen­ stande nærmere igennem. Det var i Vir­ keligheden en Idyl mere end en Udstil­ ling, hjemmegjort Kunstflid mere end Industri og Haandværk. Hustruer møder op ved Siden af deres Mænd som Ud­ stillere, det er kort sagt rigtig den gode, gamle, fattige og smaatskaarne Tid. Der var saaledes mellem de 154 Genstande udstillet »et Familjestykke af Haar«, »et Landskab af Haar paa Glas«, »usynlige

havde overladt til et gammelt Hersker­ hus, Aar med aandelig og materiel Fat­ tigdom, Kniben her og Kniben der, Af­ savn, slunkne Tarme og romantisk Lit­ teratur, der søgte i Skyerne, hvad der var nægtet paa Jorden. Rundt om i mørke og klamme Værk­ steder stod smaa Lavsmestre og sled for Dagen og Vejen. Arbejdstiden urimelig lang, Kosten slet baade for Mester, Svend og Dreng, Glæderne faa, egentlig kun Sviren paa Herberget. Der var enkelte, der leverede godt Arbejde, men i det hele stod det saare smaat til med Dygtig­ heden. Og dog skabes den ny Tid i disse klamme Værksteder, paa denne tørre og slette Kost af de enkelte, som intet for- maaede at kue. Der begyndte at gro et Haandværk og en Industri frem paa sundere og bedre Grund end den, Engelskmanden havde pousseret frem. Og der begynder atter at spire en Trang til at holde Skue over denne Industri, til at skaffe den Kunder, til at sammenligne og lære. Det andet Afsnit af Udstillingernes Historie tager fat, det, der strækker sig fra 1834 til 1852, eller maaske rettere fra 1834 til 44, thi den sidste Udstilling adskiller sig fra sine Forgængere ved at have egen Bygning og ved at være en Landsudstil­ ling, medens de tidligere trods Bidrag ude fra dog væsentlig var københavnske Udstillinger. Atter denne Gang kommer Initiativet til Industriudstillingen ikke fra Haand- værkernes og de Industridrivendes egen Kreds, men fra oven, fra Mænd i høje Stillinger med offentlig Sans. Udstillin-

I. U dstillingerne, der nuomstunder ska­ bes i de gode Aar,naar der er Opgang, Penge, Levemod og Stolthed over egen Kunnen, begynder for Danmarks Ved­ kommende som spædlemmede og blege Børn af Nød og Krig, Uaar og Landeaf­ spærring. Aarstallet for den første danske Udstil­ ling, 1810, siger egentlig alt. Den afholdes i et Land i uforsonlig Krigstilstand, i en . By, der endnu laa i Tomter efter Bom­ bardementet 1807, og som var fattig og j hadefuld. Napoleon havde spærret Europa af mod England, og Thiers giver Danmark det Lov, at det var det Land, der grun- digst holdt sig lukket. Man udstedte og underskrev Opfordringer til ikke at købe engelske Varer. »Vi skulle være mindre Slaver af vore Lyster og Begærligheder«, ! hellere bruge indenlandske Produkter, var de end dyrere og daarligere. Frede­ rik VI udstedte fra Tronens Højde, i For­ ordninger og Rescripter, Opfordringer til Dyd og Nøjsomhed og Oprettelse af in­ denlandske Fabriker. »Intet undergraver Statens Velfærd værre end den Yppig- hedslyst, der gør skatskyldig til Frem­ mede.« Det var ikke nogen let Overgang for de gode Borgere at vænne sig til den nye, onde Tids Dyd og Nøjsomhed. Imid­ lertid Nøden var der, Landet var lukket, de gode engelske Varer borte, Pengene svandt som Morgendug, og Priserne steg. En uhyre Nødens Energi og Opfind­ somhed greb Folk. Det gik saaledes ikke an, at lade alle de gode Fjæl raad- ne op i Jorden som Ligkister, man

UDSTILLINGEN 1872 I FUGLEPERSPEKTIV