S_PUK_SøndagDen7.Januar.1894

over Sagens Historie, hvoraf fremgik, at der allerede i en temmelig graameleret Fortid havde været Tale om at flytte dette antikvariske Mindesmærke. Han havde nu saa at sige gjort denne Station til sin politiske Banes Endestation. Viborg laa jo som bekjendt midt paa den jydske Tværbane, og han havdo altid yndet Mellemstandpunkter. Det var hans Haab, at han kunde efterlade denne store ogbetydningsfulde Sag som en hellig Arv til sine Børnebørn. M e l d a h l vilde anbefale sig med den kunstneriske Ud­ smykning af den eventuelle Fagforenings Lokaler. Saafremt Foreningens Pengemidler strakte til, vilde han foreslaa en Byste, men forøvrigt var han fornylig bleven taget baade i Visit og Kabinet. Han kunde altid saa godt lide at sø milde og venlige Ansigter 0111 sig. J a c o b S c a v e n i u s var imod enhver Art af Sammen­ smeltning, men vilde forøvrigt gjerne have Forlig, naar man bare kunde være fri for at faa de Moderate med, ligesom der ogsaa var forskellige Højremænd, som han nok kunde lide blev udenfor. O t t o S c a v e n i u s vilde spørge, om det var at vise sig som en sand Ven af Regeringen, naar man førte slig ugudelig Tale som Jacob? Det var ligefrem at tage Folk ved Næsen, han kunde gjerne sige ved Basnæsen. Jacob var ikke videre storartet mere, men han skulde faa Lov at komme i »Berlingske«. Det kunde han bande paa. Puk advarede mod at komme ind paa Personligheder og bad Talerne fatte sig i Korthed. F a l l e s e n syntes ikke, det gjorde noget, om det trak lidt ud med Forhandlingerne, han havde god Tid at vente og syntes netop, han sad saa rart. Scavenius skulde vænne sig af med at gaa sine egne Veje, Taleren var aldrig gaaet sin Vej, og han havde befundet sig vel ved det. « Der var vel intet Haab om, at Foreningens Kasse i en nær Fremtid vilde give Underskud, i saa Fald vilde han naturligvis med Fornøjelse være med til at fremskynde Forhandlingerne. Man vedtog derefter at stifte Foreningen, hvorpaa Puk foreslog, at man skulde samles om Bordene til et lille Sold. Det hastede jo ikke med at komme hjem, da samtlige Tilstede­ værende havde Nøglerne med. Det vedtoges enstemmig.

K r i t i k e r e n .

En Kritiker gik en Gang hen — Sligt hænder ogsaa store Mænd - Og sagde, hvad han ikke vilde. Og det er ilde At sige, hvad man ikke vilde.

Den Kritiker, jeg synger om, Nys i en vældig Tale kom Med et Citat, som ej var ilde. Men det er ilde, At til Citatet mangled Kilde. ^ | Le Danemark s’efface , jeg tror, Saa lød de mærkelige Ord, Dem F e r s l e v ej goutere vilde. Og det er ilde, At F e r s l e v ej goutere vilde.

Den Kritiker i Harnisk kom: » C h e r b u l i e z jeg minder om, Han k u n d e sagt det, hvis han vilde.« Men det er ilde, At C h e r b u l i e z han ikke vilde. Og S c h a n d o r p h skrev don næste Dag: »At klare hele denne Sag Med et Citat, jeg gjerne vilde.« Men det er ilde, At han ej kunde, skjønt han vilde. Don Kritiker i Øst og Vest Nu støver rundt om en Attest Til Konstatering af hans Kilde. Men det or ilde, At ingen attestere vilde. Sligt lære hver en kritisk Aand At ikke gaa paa egen Haand, Hvor gjerne man citere vilde. Og det er ilde, At Ge o r g B r a n d e s gjerne vilde.

> 5

Folkegaven til Wiinblad.

H an faar til Foræring en Herregaard Og Penge oven i Kjøbet. Men det gjør os ondt for Ka r l Ma rx , for han gaar Ved den Lejlighed sagtens i Løbet.

Abonnem ent paa „IFaaAs“ tegnes paa Bladets Kontor, Hovedvagts­ gade 1, i alle Boglader og paa alle Postkontorer. 2 Kr. Kvartalet. Enkelte Nr. 18 Øre.

Formeret sit Bo. K a r l G j e l l e r u p , der for et Aarstid siden ikke var naaet videre end til Ti Kroner«, har allerede nu bragt sin literære Formuenhed op t i l »En Million «. Det bør dog anmærkes, at denne sidste er vunden i Spil, og at Spillet selv ikke er vundet.

Hermed følger et illustreret Annonce-Tillæg.