S_PUK_SøndagDen7.Januar.1894

2sÆ I t f ø r s t e j V i l ø d e nied Robert Henriques. $ / t w ^ IL/U1JT, V \ - V /T

De iuenk Direktører. tSaiiabe, frit efter 0 l) It tt-f d) I te fl e r.)

p

2>et nar ftg før. ©uf taft ©g manu, ixmttem Iftfteb „.tung ©ri!" at fpille, Stræber pait til .^r. ©a nbe r rub Sit l)øre, om ijau ogfaa biibe. ®ct bar jig ben føerre ©a tt bc r, ©it |)obeb monne pan bojc. Sagfeng Slibeau oar faare ladt, Dg ©agente bare faa Ijøjc. „Dg i)ør bu fjcere før. ©anber, Sleb alt, ljbab i Dtorbcn buer, @j mægter nogen at tjene ©otb S jiigt et brøftfælbigt ©fur. Ti.IffuerplafcfcnS S3ifalbgregu S uit fparfomt neb ntoitne brpppc; .føefteue for bor Tperpigfærrc Sllt bib’g beb ben tomme S?rt)bbe. 9Ken ijør, bu æble Sagferer,. ©bettbabef bu bør big bife; honning ©rif og be frebføfe Sftænb SSil biibe ett ren iSeneftcei Tag bu 3-opereug ©ofabetræf, ■Sif g (øji bel bef manne bære, Sllt til en $urpurfaabe ffiøn ©na inilbelig bu bct ffjære." Tet bar ftg ben føerre ©anber, ,føang Drb.be falbt noget tbære: „©%t et Ubfipr,' min æbeiig føerre, San Sagfeit-Umuligt bære. Siaab er per iffe til sj3urpurffrub, Dg fpareg bør ©ofaeng Sløjt, Dægge bu før bit føooeb i 931øb Til anbet prigbifligt ©}jøgi." Tet bar fig ben føerre ©øm a titt, ©aa liftelig iffe pan lo, Ter patt fem t Soperctt ub, Ta pørteg. en Jtpfferflo. Ubi ben Sløjelg ©ofa Ten Silo bar et fen at flaa, Sagfen fang paa bet fibftc Slcrg, Sagfereren ligefaa. >3aiben er gogebfjenbetfer føelt tibt t bet fpnbige føng, ©anber og ©uf tab ©gntaitn Te tjene faft iffe en ©nug. ©tprte bil fitart ©obtfolf berub Sit opfræbe gammel ©Ijælb, ©iigt er for ©anber og ©gmantt ©let intet fttjrtenbe føelb. ©prift figne pber ftaffelg Tireftør, ©out efter al fin Slnftrcngelfe Sun eoncr at gine paa røb $lafat Somebi eng 8ttø>93egjæn gelfe.

Det var paa ~>København«s Kontor. Jeg var der med Tromme-Krillesen og Basun-Mortensen og glædede mig usigelig til at se R o b e r t . Pieolo-Mikkelsen havde sagt mig, at han var storartet. Han lukkede selv op. Den andalusisk udseende Skikkelse med Bulen i Katten. Havelocken faldende let om de yppige Former og det frem­ ragende Udtryk i Ansigtet kunde ikke være nogen anden end R o b e r t. Han klagede over de smaa Forhold dernede. Medarbej­ derne var mange, Spalterne korte, Liniebetalingen sløj. Og han oprullede Billeder for mig fra den store Verden i Integade, hvor han havde levet sammen med Tidens største Navne: H ø ru p og Edvard, H e n n in g J e n se n og C aw ling. Jeg var som elleskudt i R ob ert. Og jeg tænkte, at her var ikke den Plads, hvor eu saa eminent,' storartet Begavelse skulde udfolde sine usædvanlig overordentlige Evner. Han burde aande et stort Blads Luft, staa i Spidsen for en større Geschæft, henlede hele Byens Opmærksomhed paa sig. * , * - ; * • Da jeg mange Aar senere læste • Sommerromanen i » Dannebrog « og saa R o b e r t s populære Skikkelse med 0 s c a r under Armen i Linnésgadø, kom jeg til at tænke paa, at nu var alle de Tanker virkeliggjorte, som jeg havde haft paa » København«s Kontor. Her havde vi en Reformator, en for­ nyende Kraft i Spidsen for hele den tyrkiske Musik. Det var helt begejstrende at fornemme de usynlige Elektricitets-Traade, der ligesom bandt samtlige Kammerherrens Kunstnere til ham. Det var, som om alle Tenorer søgte heft til'ham for at hente Aspiration og Begejstring for ved krigerske Bedriftei at ud­ vikle sig til virkelige Heltetenorer, ' . ' * Tiden gik. R o b e r t blev selvfølgelig ikke mindre stor­ artet; men der kom noget af en knækket Lillie over ham. Det var ikke længere den glade, viljestærke R o b e r t. Det var en R o b e r t, der havde faaet paa Hattepulden. Stakkels R o b ert! Han har tabt Modstandkraften og maa gaa som en Alvorsmand, der forlanger at blive taget au scrieux. Til den Dag kommer, da han resolut smider de laante Fjer væk og igjen viser sig som den gamle, sjemytlige R o b er t. For d e n Robert vil der endnu være Plads i Puk. Jour­ nalisten, Musikeren, Humoristen! F løj te-J o k um sen . Musiker, Journalist og Geni.

O /

r a l