S_PUK_SøndagDen7.Januar.1894

2

Gamle Tider og nye

Folkets Thing vi dog kan ligne Yed en fred lyst Yang, Visneriet slaar her sine Rødder nok en Gang; Mens som Korn her gror Diæter, »Arbejdsplanen« ilde stedt er. — Pokker være Tidens Slave, Haar den er af Lave! Foraarsgrønt.

—«\(e}

Kere Bob, N u har Avtoritedterne igen ladt os hvide, vad Kloggen er slåen hernere aa har gordt et dyft Ingrev i Ongdommens Frihed ved a inføre noet, som di kalier for d e n n y Tid, aa vori d i har berøved vos hele ti Minudter a den Smule Julle- ferie, som vi dov har et redt- mæssit Krav paa. Aa saa

^anmark, dejligst Yang og Vænge, Hvor i hver en Kvæld Dine voxne, danske Drenge Tiden slaar ihjel Hyggelig hos Fader Evan Eller ved lidt Yariethevand! — En Ting mangler for den Have: Tiden er af L a v e ! Hvor de Folkekaarne flokker Sig fra By og Land, Og hvor H ø g s b r o kjønt som Klokker Giver Tonen an, Har paa ny man gode Stunder, Og, mens hvert et Udvalg blunder Sødt i døde Forslags Grave, Tiden er af Lave. C h r e s t e n s Sejerværk: Hans Fraktion gaar frem — i Zigzag, Men fordyber sig i Sniksnak, Hvori kun sig lader stave: Tiden er af Lave. Salig H ø r u p s Flok i Grunden Har det knap saa fedt; Den for meget har af Munden Og af Uld for lidt. Proppet har den hele Tiden Fuld af ufordøjet Viden, Og, som lille Jørgens Mave, E r den rent af Lave. Her gaar ingen Radikal i Kampen som Bersærk; Tiden løbet er fra salig

har di endda tvonget vos til aa staa 10 Menutder før op vær Maaren hele Aaret iyemmen aa derve har di gordt Atentadt paa en a di hældiste Menneskeredtiheder her i desse Land, næm li Redten te en Smide ordenli Nattesøvn, og dera ka man se, a de, som di kalier Skollehykiegne, engentli er noet Hunbok, for va ka de nydte, a di manier aa vejer vos, aa sidter os i Klodsen etter Støreisen, naar di allieret jælber os fra Dynen aa igge Engang i Halmen, men bare hen paa Skoliebænkene, som oven i Køvet er igge hensekstmædsie te aa forsædte sin avbrutte Maarensøvn paa, og vor man heller igge ka faa Ro te og logge et Øje for alle di domme Spørsmaal, som di Ingdiodter a Lerere finner paa og piave os mæ hele Tiden igemmen. Men vi føller dov liegot m æ ' Tiden hernere, aa vi Onge har i Julleferien holdt et stort Diskutionsmødde for oq bie enie om aa ta vores Forholsrejler mæ Hensyn te A g r a r e r n e s Praagram, fordi der ce noen a dem, som vil ha lagt Slcadt paa Tobak, va vi bestemt maa sidde vos imod. fordig de er en a Ongdommens vegtiste Livsf'ornøenheder, aa vi be osse enie om., at vi ville henvænne vos te Staten aa Komynen for og kræve Beskødtelse a f vores Indtredser, der er mejet truede for Tiden, for paa Gron a di daalie Kunjongture faar vi igge nær saa mejed for vores Karreterpenge, som vi gore i ga/mle Dae, de kan osse got være, de æ Møndtfoden, der ce. Skyl i et, saa vi ryer igge nær saa mange Segarer, som tiliere, men maa holle den gaaene paa Stomberne. Aa vi vedto osse, a vi vil henvænne vos te K la v s s ø n aa, T r i e r for og faa dem te, naar di hade skaffed Friskollebørnene deres varme Mad, a di velle faa Makkestradten te og levere alle Drænge i di bædre Skolier di Segarer fridt, som di ryer, aa lissaadan a di sku skaffe vos Teskod te vores Karreterpænge a Komynens Kasse, va der heller igge æ mere en billidt, for de æ dov a vores Sved hele Skolevæsnet lever. Sku Borreprædsentandterne ville igge gaa ing herpaa, saa maa vi aggetere for og faa none freske Kræfter valt ing, va der jo vil være en smald Sag, fordig Skadteborrene dov ka begrive, a de ce de eneste, som Komynen trænger te, og faa none nye Udgifter foruden di, som den har i Forvejen. D in hengivendes E i n a r J ø r r e n d sen. P. Skr. Je synnes, B j ø r s e n hellere sku ha kasted en H a n s k e te de frie Theater i Paris i Steden for den Protæst, som di dog ville igge sædte i Sene dernere, aa saa ladt vores Kasino spelle sin F a l l i t .

tø

1 9