S_PUK_SøndagDen7.Januar.1894

402

Men det, at R a sm u s, som brutalt Har for den Gamles Øren ringet, Nu faar hans Hæderplads 1 Thinget, Var dog mod H ø g s b r o lidt for galt. Ak, Klokken har han ikke længer, Kun udi sammes Streng han hænger Som en fortvivlet Klokker kvalt. Saglig Debat. (Frit efter » Rigsdagstidende«.)

F o r m a n d o g E f t e r m a n d .

Lr. H ø g sb r o lægger Klokken ned Med Vemodsblik paa Martyrkronen. Tung var hans Gang fra Obstruktionen Til Arbejd i sit Ansigts Sved. I dunkel, menigmandig Skygge Maa 1111 han sine Taler brygge Med vanlig Grundlovskjærlighed- Naar slig en prøvet Folkeven Sin Tillidspost maa brat forlade, Saa bliver der i Rævegade Nok ikke længer rigtig Spænd. Der er kun daarlig Tid til Skjemten I Julen for de stakkels femten, Mimis hans H. L. J ø r g e n s e n . Som Formand var han Penge værd, Han rejste om paa Professionen For at studere Kammertonen I andre Lande ijernt og nær Og kom med den Besked tilbage, At man kan ikke finde Mage Til den, han dirigered her. Dens Hjerte maatte være Sten, Der ikke græd ved den Elende, Da H ø g sb r o spandt sin sidste Ende Før Hvilen af de trætte Ben ! — Hans Navn var Folkevilliens Fane, Og, fulgte man hans Løbebane, Man maatte sige: den var ren! Vor stakkels Grundlov maa for Lud Og koldt Vand nu sin Skæbne friste; Thi nu tør ingen sig fordriste Til at paatale Grandlovsbrud, Da efter H ø g s b r o e s Hypothese Den ved de nye Kjobstadkredse Er bleven sat af Spillet ud.

Je Kaa La u ri ds e n. Med Hensyn til Valgkredsloven finder jeg det af afgjøreude Betydning, at B oj sen, ogsaa kaldet Stegevenderen, er baade Theolog og Løjtnant. Naar han trækker sin Slire og gaar løs paa Grundloven, da vil det i Særdeleshed komme til at gaa ud over de billige Spisehuse . . . Fo rma n d e n . Det ærede Medlem anmodes om at holde sig til Spisesedlen. Je Kaa. Jeg anerkjender fuldt ud Formandens Appetit, men mig skal han ikke faa Held til at æde. Form. De maa raabe noget højere. Jeg kan ikke høre, hvad De siger. Je Kaa. Det er mig ogsaa revnende ligegyldigt. Jeg vil kun have Lejlighed til at vise, at jeg ogsaa kan gjøre Vers . . . Form. De maa holde op med den Vise. Je Kaa. Jeg bøjer mig for Formandens musikalske Overlegenhed og gaar derpaa over til at tale om Variété- Censuren . . . Form. Til Sagen 1 Je Kaa. Javel, Hr. Formand, men Sagen er netop den, at naar Variétéerne ikke maa spille Pantomime, rammes en Klasse Næringsdrivende paa det. skammeligste . . . Form. Jeg maa paatale dette Udtryk som utilbørligt. Je Kaa. Det kan jeg saa udmærket godt forstaa. De har jo ikke andet at bestille . . . Form. Jeg fratager Dem Ordet. Je Kaa. Det er det fornuftigste, De længe har gjort. £ H v em v a r h an ? Det var rart at faa at vide, hvad for

en af »Dannebrog «s Medarbejdere det var, der undsaa sig ved at gaa over Kongens Nytorv sammen med en a n d e n Neger, som han havde interviewet. Det vidner om en meget ringe Grad af Solidaritets­ følelse-.