S_PUK_SøndagDen7.Januar.1894

3 8 3

Der stod D o v r e - Gu b b e n , mød Krone af Pindsvinebørster og Udklip af alle Verdens Blade; i øvrigt havde han Digter­ briller og Syvm ilestøvler; K r a g og F i n n e , som var slupne med ind, gik barhalsede og uden Seler, for de var Kraftmænd. Det eneste, der undrede dem hernede, sagde de, var at de saaledes kunde forstaa Sproget. De vidste jo ikke, at Kjøbenhavnerne allesammen snakkede Norsk, den ene værre end den anden. »Skab je r nu ikke!« sagde den gamle, »man kunde tfo, at I ikke var rigtig gjennemheglede.« Ved Bordet holdt alle Bordskik undtagen de to smaa, norske Gutter, de lagde Benene op paa Bordet, men de troede nu, at al Ting klædte dem. »Fødderne af Fadet!« sagde Dovre-Gubben, og saa lystrede de, men de gjorde det da ikke lige strax. Nu m aatte P e r n a a s e n s Balletpiger danse, og det baade simpelt og det med at trampe, men især simpelt, for det klædte dem saa godt. Og saa skulde de smaa sorte frem og fortælle, hvad d e kunde. Lille O le kunde tage en hvid Pind i Munden og for­ svinde, men det, sagde Dovre-Gubbon, var en falsk Forklaring. - .Lille O v e kunde sno sig selv under Næsen, lige som om han havde Overskjæg, men det har nu smaa sorte ikke. »Det er Roderi,« sagde Dovre-Gubben. »Jeg har læ rt at holde af de Norske,« sagde lille E d v a r d , »og aldrig mere gifter jeg mig med andres Koner, uden at jeg kan komme til Norge.« Lille P e t e r kunde skrive om den bare Kjærlighed. »Døt er ingen Ting,« sagde Dovre-Gubben, »det kan jeg s e lv : gjøre.« »Jeg kan kun sige Folk Sandhed,« sagde lille 'H e n rik , »men den er -ilde kørt, baade i Stockholm og i Brasilien.« »Det er vist dig, jeg skal have fat i,« sagde Dovre-Gubben. »Det-ør dig, der har slaaet Krykken fra min lille E j o l f , saa han var lige ved at drukne, inden han blev født .og kunde druknes paa foreskreven Maade.«. Og saa puttede Dovre- Gubben lille H e n r i k i Baglommen, sagde Tak for Mad og tog Afsked. Men de to Gutter gik bag efter deres Fader, gjorde lang Næse og sagde »æh, b æ h«— paa Norsk. »Jeg holder nu m est af Ca wl i n g « , sagde Støveren, men den kunde jo ikke forstaa Vestindisk, det elendige Dyr.

Af en norsk Forfatters kjøbenhaYnske Dagbog.

Søndag. Graavejr! Ser deri Udslag a f danske Chauvi­ nismen. — Graavejr første Dagen , jeg værdiges at opholde mig i denne Fillebyen! Smak i den Anledning en Opvarter paa Bernina paa Tors/cen. Var ilcvæld i Tlieatret. Saa » Tryllefløjten «. Isch for en Fant , han Mozarten! — viser garnle Norrje JLaan ved at la Librettoen oversætte paa ; Dansk istedetfor paa Maalet. Mandag. Været hos H e g el. Smed ham et Par Manu­ skripter i Gabet. Dog faar han betale Æren, han. Gav et Par Journatister Juling paa aabne Gaden, fordi de saa ud til at kunne skrive nedsættende om Bogen min. Telegraferte Bed/riften til » Verdens Gang«. Tirsdag. Var hos Hegel for at hore til Bogen. For en Uforskammethed — Manden var ikke hjemme! Brød hans Jernskab op for at fordrive Tiden. Fandt nogen Manuskripter a f Ibsen og Bjørnson. Tog dem med 'hjem for at læse paa Sengen — paa Landsmandskabets Vegne. Onsdag. Faat at vide, at de to Fillejournalisterne slet ikke var Journalister, men Nordmænd. Drak en Pjotter med dem paa Bernina paa god Forstaaelse. Gik derefter alle tre ud for at gi danske Journalister Juling. Traf en halv Snes Stylclær. Rigtig vakker Dag. Telegrafert til » Verdens Gang«. Torsaag. Sa imorges til Hegel, at nu maatte han Fa’n fyke snart g i grej Besked. Huggde nogle flere Manuskripter hos ham, satte dem i »Politihen«. Skal ha bra Moro a f at se gamle Ib s e n f a r sint. Fredag. Drak en Pjolter med Georg B r a n d e s . Sa til ham, at jeg satte P ris paa hans nette Talang. Kunde saa Pinedød blet til noet, om han havde været norsk Normand, han. Lørdag. Fylcende, fræsende, durende .sint. Har faat Manuskriptet .mit tilbage fra Hegel! Bad undskylde, men jeg undskylder ikke, jeg. Vil nu først g i ham Juling og vil dernæst ha ham tvangsindlagt. Vil dernæst ha Stykket dramatisert.og opført paa det kongelige Theateret. Gad se, om man tør nægte en Nordmand riet ogsaa ! Ellers vanker der Juling.

Th eo r i o g Pr ax i s . »Wo man singt, da lass’ dich ruhig nieder, Bøse Leute haben heine Lieder «,

Abonnement paa „lE P iiU s“ tegnes paa Bladets Kontor, Hovedvagts­ gade 1, i alle Boglader og paa alle Postkontorer. 2 Kr. Kvartalet. Enkelte Nr. 18 Øre. Mapper til Bladet å 2 Kr.

siger vore brave Naboer mod Syd; men saa forbyder de Sønderjyderne at synge deres egne gamle Sange og skraaler selv i Kor: S a n g e n t i l - Æg i r ! — Gute Leute? — Schlechte Musikanten!

Hermed følger et illustreret Annonce-Tillæg.