S_PUK_SøndagDen7.Januar.1894

Vildt og længe Kampen rased, Flere Spidser helt blev maset, En parteret half and h a lf En sit Mimdlær tik skudt af. Hvem der nu til sidst skal bremses, Hvilken P orter der er hvemses.

Ses først, naar i Enighed Fredens Bajer skylles ned. D o v r e - G u T o T o e (Frit efter H. C. A n d e r s e n . )

U d en 01 og Mad kan vælte Som bekjendt de største Helte. Omvendt, 01 til Birtingsbad Oplagt gjør hver Kæmperad, Derpaa nys man saa Exempel, Da N y C a r l s b e r g s Porter-Stempel Æ rgrede H r. H a u r o w i t z , Saa at de kom op at bid’s. Denne Hourowitz en Øller Ned en Dag med Glæde skyller, Ansaa det med Suffisance For sin egen A l l i a n c e , Til han Etiketten skuer, Hvor Ny Carlbergs Mærke luer. Strax han bliver meget vred, Drak den sidste Slurk dog med. Han til J a c o b s e n sig skynder Og bebrejder ham hans Synder, Jacobsen var ogsaa spids Mod den gode Hourowitz, Gav hans P orter først det glatte Lag, ham selv paa Porten satte. Det var temmelig ilde gjort Mod vor P orters'høje Port. Hourowitz nu til at fægte Sam ler sine Bryggerknægte. Mod Ny Carlsberg denne Trop Mandelig marscherer op. Glyptothekets gamle Bøster I Gevandterne alt ryster, Selv en ældre Marmorgud Fik nok ondt og maatte ud.

Der løb saa vimse nogle Firben i Sprækkerne paa et Aviskontor i Integade; de kunde godt forstaa hverandre, for de talte Niggersproget. »Hvad mon der er paa Færde her i Hulen?« sagde det ene Firben. »Ænderne vralter ud og ind lige til Hanegal, og J u l i a H o p s a s a og M a r i a N a n s e n har læ rt nye Danse, som der trampes i.« »Jeg har talt med en Støver af m it Bekendtskab,« sagde 1 det andet Firben, »og han vidste det. skjønt han kun kan snuse, men ikke forstaa, det elendige Dyr. Han sagde, at de ventede store Fremmede;« »Hvem mon dog de Fremmede kan være?« sagde alle Firbenene. Lige i det samme gik Døren op ind til det allerhelligste, og derinde stod lille O v e og spurgte B e n t h e i m, hvem der skulde komme. »Tys !* sagde B e n t h e i m, »det er ellers en Hemmelighed. Du og H e n r i k maa holde jer parate til Bundjuling; I to faar vist Klø. Trold-Gubben oppe fra Norge kommer, han, der bor i det gamle Dovre-Fjæld og har et Galleri af Taagebilleder og et Sejrværk, der viser hele Evropa, hvad Klokken er slaaet.« »Han kommer! Han kommeri« raabte en Sætternisse og skjalv i Tophuen. > »Giv mig min vandrende Lirekasse, mm døde Torsk, m ine i, Strim er paa Byggen og lad mig staa i Guldbryllupsbelysningen,« sagde B e n t h e i m . J u l i a og M a r i a løftede paa de laante .P arisersjaler og nejede lige til Jorden.