S_PUK_SøndagDen7.Januar.1894

/

D ette skete. Valgt blev S c h a n d o r p h , Octavius H a n s e n , S c h a n d o r p h , S o p h u s . N e u ma n n og S c h a n d o r p h . P eter N a n s e n oplyste, at naar Schandorph var valgt tre Gange ind i Bestyrelsen, saa var det, fordi Taleren og hans Venner havde villet give ham en lille Oprejsning ved at stemme tre Gange paa ham. Im idlertid var dette ikke Op­ rejsning nok, og han foreslog derfor, at man skulde udnævne Schandorph til Formand for Højres Arbejder- og Vælgerfor­ ening, hvor Bergsøe var eller havde været Kredsformand, for at Sidstnævnte skulde mærke, at man var noget-vred paa ham. Puk mente dog, at et saadant Skridt laa udenfor For­ samlingens Kompetence, hvorefter Nansen frafaldt Forslaget. C a r l E w a l d vilde imidlertid gjenoptage det. Man kunde aldrig give-Schandorph for megen Oprejsning. Burde Foreningen ikke virke for, at der blev oprejst en R ytterstatue af ham paa

Piazza del Popolo. Han skulde tillade sig at formulere et bestem t Forslag i saa Henseende. Vi l h . Ø s t e r g a a r d vilde bede Ewald om endelig ikke at udsætte Foreningens møjsommelig erhvervede Enighed for en Fiasko. Skjønt Foreningen jo var stiftet under den mest begejstrede Tilslutning og baaren oppe af en mægtig Samfølelse, vilde det dog maaske være farligt at udsætte sig for en Af­ stemning. Han vilde derfor paa det indstændigste bede Ewald tage sin Rytterstatue tilbage, hvor meget vi end alle var opfyldt af Beundring for et saa udmærket Kunstværk. (Forsamlingen slutter sig hertil ved at rejse sig). Derefter hævedes Mødet. Nogle af Deltagerne gik hen for at slaa Ruder ind i den gamle Fabrik, Andre samledes til et Fællesmaaltid, der i Betragtning af, at det ikke er alt ■ Bogguld. der glimrer, dog var i al Tarvelighed. H a v a r i s t

, 1 »

m ed H jæ lperor.

Kragemaal . (Frit efter Regnar Lodbrogs Drapa.)

Jeg hugged’ raed Næven, Som Samson med Kjæven; Min Ledingefærd Til F e d e r s p i e l s Kiste Blev P in d en .— det sidste Var Løgn nok især; Men sender han Tak ej, Fordi han slap fri. Saa skal jeg, Fa’n hakk’ mig. Bra Juling ham gi’e. — Vil blot nu de norske Bohemer »udforske De Kaar, man mig bød! Hvis Grisene vidste, Hvad Svinet maa friste, De Stien vel brød, Saa jeg kunde hytte Mit Skind uden Pral, Skjønt Bog-Ormes Bytte, Som Orme-Gaardska’l.

Jeg hugged med Liste Lidt mer, end jeg vidste, Til C a w 1i n g s O rgan; Stor Hæder forjætter Det Vikingeætter For Dyrkning af Ran. J Rapsmarken plukked’ Jeg Lavrbær paa Val, Men saa blev jeg hugget Hos G y l d e n d a l . Jeg hugged’ med Hænder, Det saa mine Venner I Norden paa Tryk; Jeg gav O s k a r M a d s e n Saa vældig paa Kassen, At Kinden blev tyk; En redelig F i n n e Mig hjalp som en Ven Og hugged’ til Minde En »Nyhed« paa den.

J e g hugged’ et Stykke, Som I b s e n lod trykke I dette Aar, Med Runer saa hvasse F ra Sætterens Kasse I G r æ b e s Gaard. Til O a w l i n g min Læbe Betroede min Daad, Derfor jeg af G r æ b e Selv huggedes paa’et.