S_PUK_SøndagDen7.Januar.1894

{(C fer

Endog J e n s B u sk tog det Farti at gjæste Fortet som et Slags »Fredens« Olieblad: Vel var han ikke kommen for at »feste«, Dog Røgen her han taalte, trods den bedste, Og syntes, at selv Hojre var hans Næste, Hvor Striden drejed’ sig om »mere Mad«. Men, da saa Fællesspisningen var omme Og nedlagt baade Gaffel, Kniv og Ske, Var B ah n son s Værk, trods alle Folkedomme, Som et Slags Tak for Mad og Velbekomme Et Enhedsmærke bleven, siger Somme, For Folkethi ngets Velfærds-Kommité.

En Udvalgs-Bespisning'.

.

P u k s F o r ba tte r ring1.

Puks Forfatterring holdt forleden Dag komprom itterende Møde. Puk dirigerede og gav Ordet til sig selv. Han maatte des væ rre hilse fra B e r g s ø e og beklage, at han ikke kunde modtage den ham tiltænkte Æ re at blive Foreningens Formand. (Be­ klagelse.) ’ H an havde nemlig hørt, at der var tiltænkt ham en Lynchning, og det var noget,

V o r t Folket,hing, som vel har nok af Munden, Men derimod af Ulden ikke stort, Fandt sit Finans-Udvalg i Frokoststunden, Mens »'Lærken* kvidred’ efter Morgenblunden, Forsamlet alle Mand paa »M iddelgrunden-". For at bese, hvad B a hn son havde gjort Her vandred 1 alle femten -vel til Mode Igjennem Gangene paa kryds og tvers. Paa Hejseværkerne de kyndig gloede; Samt paa de Rum, hvor Fortets Mandskab boede, Kort, der var Plads til alt i deres Ho'ede: Kanoner, Kassematter og Travers. Og, skjont af Provisoriet udklækket, Var Vreden over Værket ikke stor, Man fandt, at Skytset, hvormed det' var spækket, Men bedst et velforsynet Frokostbord. Det var saa godt monteret, at de Rode Selv uden Skrupler spiste her sig mæt Og tilgav fromt »Forliget« dettes Brøde, At det paa B a h n s o n s Fort har taget Skjøde; Thi de kan ofre alt for deres Føde­ land og vort Folkethings moralske Ret. De Herrer gjorde med den bedste Mine Paa deres Forsvarsnihilisme KaaL Moderationen hytted’ ogsaa sine For deres gamle Skaders Kattepine, Saa »Førerne« for Krigs- og for Marine­ ministrene smukt foreslog en Skaal! ^ Har ikke vor nevtrale Stilling svækket, Og syntes, alt var her forsvarlig dækket.

hans Helbred ikke tillod ham paa den Tid af Afteiien. (Carl E w a l d smøger sine Æ rm er ned.) F or Resten var han meget kjed af, at man havde taget ham hans digteriske Morsomheder, ilde op. S c h a n d o r p h kunde lide, at der blev nedsat en Jury eller Edsvorneret, da der først derved vilde komme paradisiske Tilstande i denne Edens Have. Im idlertid m aatte en saadan. Jury vel have sagkyndig A ssistance, og han vilde derfor foreslaa, at f. Ex. »Bræddestablen«, »den jydske Smed« og Thomas P. K r a g fik Sæde i den. N aar Bergsøe blev overgiven til dem, vilde han vist komme i gode Hænder. Puk maatte som Dirigent fraraade at afgjøre de bræ n­ dende Spørgsmaal over en Bank, da man ellers ikke havde noget at forhandle om , naar man først havde faaet dannet Foreningen. Etatsraad F e r s l e w vilde dog først udtale en firdobbelt Misbilligelse af Bergsøes Adfærd. Puk vilde se igjennem Fingre med dette Udbrud af Enthusiasme, men foreslog dog, at man nu gik over til F o r­ eningens Dannelse. E n N o r d m a n d protesterede mod Udtrykket »Dannelse«. Puk havde, hvis der var flere Nordmænd eller maaske endogsaa F i n n e r , ikke noget imod at rette det til »Norskelse«, men vilde ikke desto mindre foreslaa, af. man nu dannede F or­ eningen og valgte en B estyrelse..