S_PUK_SøndagDen7.Januar.1894

Overbetjenten: Er det sandt, hvad De siger ? Den Tykke: Ja, det veed Vorherre, det er, Hr. Overbetjent. (I det samme kommer en Pige ind).

Betjenten: Han havde forulempet Ju­ stitsraad Larsen fra Lorenzensgade, Hr. Overbetjent. Overbetjenten: Ellers ikke noget passeret ? Betjenten: Alt roligt paa Vagten, Hr. Overbetjent! Den Tykke (dundrer paa Døren inde fra Detentionslokalet): Halløj! Luk op ! luk o p !!! Betjenten : Vil De værs’go’ forholde Dem rolig! Den Tykke: Luk mig ud! Jegskal efter Jordemoder!! Betjenten: H v a d skal De? Den Tykke: Jeg skal efter Jordemoder! Det var derfor, jeg kom løbende!! Betjenten: Haha! Hvad skal De med d e n Jordemoder? Den Tykke: Det var ikke til mig selv ! Det er til min Kone ! Skynd I)em lidt at lukke op !! Det havde jeg rent glem t!! Luk endelig op, ellers bliver den gruelig gal!H Betjenten: D e n maa De rejse lidt læn­ gere ud paa Landet med i Liæg De Dem nu bare til at sove! Den Tykke : Jamen det er sandelig sandt, Hr. Betjent. Det var den Justits­ raad, der spurgte, hvor jeg skulde hen. og saa kom jeg helt fra ’et a’. Overbetjenten: Tag og luk op! Det kan jo godt være, at der er noget i det? (Betjenten lukker Kachotten op. Den Tykke kommer ud). Nu agter selv A g r a r e r n e Til Torvs at bringe Varerne Og aabne her en rigtig go’ Detailforretning og en gros, Hvor F r e j r selv paa G b l l i n b ø r s t e Vil arrivere med det første. Ak, hvor den Stores er os kjær; Den er os alle lige nær, Selv Pigen, trods sin Slagtersvend, Faar Lov at gaa paa Torvet hen For listelig at efterpore, Hvad hun »paa Kurven« faar lios »Store«.

v j Ven Tykke: Det er Løgn! Det var ham, der chikanerede m i g !! Jeg kommer lø­ bende her, og saa . . .!!! Betjenten : Naa, saa De kom løbende? Saa er det vidst bedst, de kommer til at g a a lidt med mig ! Jnstitsraaden: Ja, j e g kan vel godt gaa, Hr. Betjent? Betjenten: Gudbevares, Hr. Justitsraad! (Til den Tykke): Kom her!! (Slæber af med ham). U. (Paa S ta t i o n en. En vagthavende Overbetjent sidder fordybet i en stor Protokol. Betjenten kom­ mer ind med den Tykke). Overbetjenten: Hvad er der i Vejen med ham ? Betjenten: Han har lavet Gadeuorden, Hr. Overbetjent. Den Tykke: Det er ikke sandt, Hr. Overbetjent! Jeg kom bare løbende, og saa . . .!! Overbetjenten : Ja Tak, d e n kender vi n o k ! De er jo »øjensynlig beruset«. Hvad hedder De ? Den Tykke: Jeg har jo ingen Ting gjort, Hr. Overbetjent! Det var bare den Justits­ raad . . .!! Overbetjenten: Sæt den Mand ind i De­ tentionslokalet til i Morgen! (Betjenten putter den tykke Mand ind i et lille mørkt Rum ved Siden af). Overbetjenten: Hvad var der ellers i Vejen med ham?

P igen : Jeg be’r saa mange Gange und­ skylde, men der skulde ikke være blevet bragt en tyk Mand ind her? Vi kan slet ikke forstaa hjemme, hvor han er bleven af. Overbetjenten: Er det h a m der ? Pigen: Gud bevares Hr. Jensen! De sku’ jo have været efter Madammen! Jeg sku’ hilse og sige, at Fruen for en halv Time siden har faaet to dejlige Tvillinger! Overbetjenten: ,Habaha] Betjenten: I Den Tykke: Det er ogsaa detAsen af en Justitsraads Skyld! Duplex. Nu kommer det kun derpaa an, Om ikke denne Middelstand, Der, som det synes, hedder saa, Fordi dons Midler er lidt smaa, Som sagt, om ikke Middelstanden Paany vil Store slaa for Panden. Saa faar et Ragnarok vi her, Hvor S u r t u r med sit Flammesværd, — En yderst drabelig Protest, — Nedsabler F r e j r og hans Hest, Mens Bladene af Glæde skraale; For den Slags Sjov kan Pressen taale.

Thi, skulde F r e j r slippe fri For sidste Aars Boykotteri,

lin »Store« faar igjen vi nu, Den vokser, saa det er en Oru, Den hele By er sjæleglad, Selv V e t t lod gjeme F r i t s c h e fra Fad

Og det er rart oplivende For Stadens Næringsdrivende, Naar F r e j r sælger Galt og Gris Til dobbelt nedsat Torvepris Og for en Spotpris sig fortrøster At tilfredstille Kjødets Lyster.

Saa bli’er her billig Pris i Nord Paa fedt Flæsk og paa store Ord, Og Mellemhandlerne vil more Med Knips i Lommen Smaa og — Store!

Sin første Bryg igjen udstraale; Men, det kan Stores inte taale.