S_PUK_SøndagDen7.Januar.1894

De Moderate var jo dog saa billige, Som vel forlanges kan af det Parti, Og til Forhandling var de vderst villige Saafremt blot Højre efter vilde gi’e Og lade Boj sen og hans Kompagni Alene om at styre den Kodille; 'Og saa vil Es trup haane Vælgermasserne Og foreslaa en Skat paa »Hybenkradserne* ! — Debatten sov just ikke hen i Ro; Thi Stadil Christensen gav den Erklæring, At Snapsen, som er Smaafolks bedste Næring, Hver fattig Fugl bør have frit i Kro, Og Skrædder Holm kom med en lang Besværing Over Vilhelmus Bech og Pastor M'oe: Af dem blev Smaafolk dømt til Helvedpinen, ; Men de blev »salige« ved Brændevinen. Sig Folkethinget god Tid sikkert giver Med denne Plan til Hjælp for hver Agrar, Og det er ikke klart, hvad Enden bliver, Om ogsaa Spendrups Akvavit er klar. Sandsynligvis Reformen man afliver Med et forsvarligt Kvantum Passiar; Saa kan Forhandlingsvennerne sig lapse Med Facit: Lavt Niveau, men høje Snapse!

Forhandlingens faste Gradestok.

Y&mr^. V

: V * " ’I k

i

.vad kan det nytte, man er himmelglad Og lever i Berlin i Fryd og Gammen, Formedelst i bemeldte Kejserstad Fyrst Bismarcks »Ja« er smeltet kjærlig sammeD Med i- Vater-unser-und-so-weitet'*s »Amene, Naar Sammensmelterne her skilles ad, Og den Bouteille gammel Vin kan ikke Opdrives, hvori de »Forlige vil drikke? Hvad er det vel for en usalig Kurre, Der kom paa vor Forhandlings tynde Traad, Der har bragt Thomas N ie lsen til at knurre, Og Dannebrog til Krokodillegraad, Som har bragt Dissonanser til at skurre, Hvor før til Harmoni man havde Raad? Ak, vi maa tilstaa det med Sorg og Blusel, Det skyldes kun vor gode, danske Fusel.

Enfants terribles. Man skal ikke klinke Ruder paa G a r n i s o n s H o s p i t a l , naar man selv boer i saadant, et Glashus som t Dannebrog«..

Den Tykke: Naa ikke de t? Derfor behøv er De vel ikke at chikanere en re: spektabel Mand, der løber i lovligt Ærinde ? Justitsraaden: Det gjør jeg heller ikke! Den Tykke: Jo De gjør! Var det maaske ikke Dem, der spurgte, hvad jeg løb efter? Justitsraaden : Herre Gud, det var der da ikke noget ondt i. Det var af simpel Medfølelse. Den Tykke: Tak skal De have for den Medfølelse. De er en rigtig Krakiler, er D o!! Justitsraaden: Naa, naa! Moderer Dem lidt!! Den Tykke: Jeg havde, Kraft lyne mig, Lyst til at stikke Dem et Par paa Snuden! Justitsraaden: De bruger jo Mund som en Kulsjover! Den Tykke: Sa’e De KuLsjover?! Nej,

Natscener fra IS T o X 'd - e n s -A -tlx em .. I.

d en er for tyk!! Nu skal De, knuse mig! ha’ . . .!!! (G-aar løs paa Justitsraaden, Tunge, besindige Trin høres i det Fjerne. Omsider viser der sig:)

(Store Kongensgade. KloKken er cirka 2. Gaden ligger lang og ode med en Række søvnige Gasiyg- j ter paa det ene Fortov. J u s t i t s r a a d L a r s e n i dybe Tanker. E n t y k Ma n d i fuld Fart fra den modsatte Side). Justitsraaden: Halløj 1 Det er svært, saa D e har travlt! Skal De efter Jorde­ moder ? Den Tykke (standser). Ja jeg skal! Hvad kommer det for Resten Dem ved ?! Justitsraaden: Man har vel Lov til at spørge ? Den Tykke: Nej, det er netop det, De ikke har! De skulde hellere passe Deres egne Affærer!! Justitsraaden: Jeg har heldigvis ingen Affærer paa denne Tid af Natten.

&

En Betjent: Hvad er det for et Spek­ takel, De bolder her? Justitsraaden'. Det er den Mand der, der ikke vil lade mig gaa! De kjender raig nok, Hr. Betjent? Jeg er Justitsraad Lar­ sen fra Lorenzensgade.