S_PUK_SøndagDen7.Januar.1894

Storkens Klage.

Stykke, som er et gammelt Stykke af D y m ad s, der bare inte skulde gjøre sig vigtig mød at sitte »dy« foran sit Navn, men kalde sig slet og ret Mads, som han sgu godt kan være be- kjendt at hedde, selv om han lever af at digte. D et er »Da­ mernes Yen«, som er Emil og bedaarende og som saadan har Gaverne til at kunne snakke med Fruentimm erne. Men F ru H e n n i n g s er ung og øndig og sjenerer sig over at være gift. Og det er nu altsammen noget, som kun et Kvindfolk kan hitte paa. Og det er ligegodt rart for Theatret, at de der har faaet sig et saa godt som nyt og kun lidt brugt Stykke til en rimelig Penge. D et har for Resten min gamle Yen A b r a h a m s ogsaa, som ifjor levede højt paa L o t t e og i Aar smækker sig med »Lottes F a’er«, som er lavet til af C a r l M ø l l e r om inte ju st med Trøfler eller Sjampinjonger saa dov med Løg og Kykken- salt. og derfor nok kan smage en kraftig Mave, naar man faar. en lille Gibbernakker ovenpaa som »Tre for En«. Og jeg vil bare sige saa møjet, at det er et styrtende Held for Severin, at han har hugget F j e ls t r u p fra Kasino, og jeg vil bare henstille til samme Højstærede, om inte det kunde lade sig gjøre at lade ham gaa over i Damefaget, som han jo er kjendt med fra »Charleys Tante«, desformedelst at Severin jo egentlig kun har fire Damer, der er af de gode gamle og derfor saadan kan spille E omedie i Ordets rette Forstand, hvad de Unge maaske ogsaa nok kan komme til med Tiden, men inte er rigtig med paa endnu, skjønt at hans ejen Datter nok slægter sin Fader paa, naar hun en Gang kommer paa Sjenen i »Madam sang Sjene«. Skal vi ta’ en Bajer paa det? Stærk Søgang over de smaa K analer med Dalen af Baro­ m etret, særlig G y l d e n - D a l e n , hvor den norske^ Damper »/¿.sen«, der gaar i europæisk Langfart, har haft et Sammenstød med Sluppen » Gawling « fra Brasilien. Sluppen er dog sluppen godt, skjønt det saa ud til et Krach (norsk Kr a g ) . Uheldet maa alene tilskrives den stærke Taage. Med bedærvet Ladning indkom Pramm en » Maria «, Kaptajn N a n s e n , der sammen med Jollen » Julle « besejler Sortehavet. Skjønt Pramm en altid er færdig til at lette, hjalp denne L et­ færdighed den dog ikke noget. Den tog flere Søer ind, eller ialfald en So og maatte lade sig oplægge i hele to Oplag. H er­ efter vil den blive anvendt til Ferskvandsfart. Under stæ rkt Havari indkom K rydseren »Sandhedens Mænd«, Kaptajn B e r g s ø e . Skjønt Bram-Sejlene var oppe, havde Berg-Søen dog væ ret for skral, og Fartøjet svarede for saa vidt til sit Navn, som det havde væ ret paa Grund paa nogle Sand-Heder af løst Glimmersand. Chefen mente, at der havde væ ret for mange Glas i Yagten, men han var dog endnu nok Mand for at spinde en E n d e; en anden Gang skulde han dog passe bedre paa Kajen og ikke sætte Dampen slet saa stæ rkt op i Nærhedeil af Anløbsstederne.

J e g gjerne flagre vilde Ud i den fri Natur, Men nu skal ved min Kilde Jeg spærres ind i Bur. Og mine Brødre tvende De synes li’esom jeg: Det er en tragisk Ende At faa paa Livets Yej. Hvordan skal vi forskjønne, Naar nu Forskjønnelsen Os i en Gittertønde Hermetisk pakker hen? .Desuden Folk vi kjender: Homerisk vil dø le, Naar Spigertønden ender Al vor Forskjønnelse. Nu sulte maa vi Stakler, Thi Kummen bliver t o m ; Den Gang, der var Spektakler, Der meget i den kom: Selv spiste jeg en Neger Og en gevaldig Aal, De andre drak en Bajer Og stod og sagde Skaal. Det overalt vil lyde: Forskjønnelsen er skidt, Naar sine Børn den byde Tør saadan et Stakit. Yar det ej meget bedre, Om os den flyve lod Og med de fire Fædre Selv bag sit Gitter stod?

S f e i T o s e f t e r r e t i i i i i g ' e r . .

Abonnement paa „ I P v i l! :“ tegnes paa Bladets Kontor, Hovedvagts­ gade 1, i alle Boglader og paa alle Postkontorer. 2 Kr. Kvartalet. Enkelte Nr. 18 Øre. Mapper til Bladet å 2 Kr.

Hermed følger et illustreret Annonce-Tillæg.