S_PUK_SøndagDen7.Januar.1894

3 7 4

@ n ^ c m m c l t g ^ c b é f u l l ) 2 ? i f c om 3 b f eil ug C a m l i n g. r m SDiaaffe blt’er bet £)eie til gngenttng, 9Ken i fine 33ojer bog rpfter 33in g, |>an telegraferer om politi: „®en u^felig ©aro ling,'ljam napper nu g." g gntegabe urolig man bleb, 31!, fjabbe fjan bibft, fjoab bet bar, bi ffreb, 2 Kcn tænf blot — ban ftoler paa ©art)lin g. 91u gaar paa be blanfe droner bet lø£, gor nu er jo gatter en ©ang bienen bøA ©et er fjant en bpr ©on, ben ©amling. ©u gorbel man bar bog, om ej juft feb, gor førfte ©ang er bet ijænbt, at man beeb Dm et ©tpffe, fom tit oå fra gbfen fom, føoab bet nu i ©ruuben fjanbler om. Dg bet er f!am gobi gjort af ©amliug.

®g 3i>}en fjan boer ubi 'Itorgeä 2anb, gorfoerbige Sttjffer bebriüer nu f)an. gor Iceffer goriocggerne fjant anfer, ©il nebfat v$ri§ man i)am ej begraber — Dien i Sntegabe fibber fjan ©am fing. £an3 fibftc ©itjffe, bet Dar, fom mau Deeb, ©n [tot og forfcerbelig ^emmeltg^eb. 5Jfan mener, pan fjabbe bet feit» ej iceft. ©et ljabbe nu fetter ej ©amfing, bet 33..., SDlen berfor bar fjan ligegoöt ©aroling.- Dg Jom en ©rage, til SBagtfjolb jat, 33etiogter £>egei ben btjre ©fat; $an ©über og SDieitneffer tager i @b, 9lt tie meö bet, fom be iffe teeb — „9iej gu‘ gjor jeg ej,“ jagbe ©amfing. fKl, fjan f)abbe glemt en 9D?ifteIten, Dg bet bar en ©igter, en liHe ©n, ©om paffeb tilfcetbig fit ©merrekob Snb i Sorrefturen, ber iaa og flob — §au pabbe en 33eu, fom t>eb ©aroling. 9iaa, ba pan {om i)jem, faa Icefte fjan bmf, gorftob nof rentub jagt i!fc et Sbaef; _ Dm Ülftnen et Itöe ißifntf f)an gt'er, Dg ©n af fyaug S3ennet ffnlbe Jja’ übt fßaptr - „®et ber er brillant," fa’e ©araling. ©en ncefte SRorgen ftn „fßolitif" ®tl ©ijeen paa ©engen no! gbjen fil. §bab ber [tob — ja, bet bar en §emmeligf)eb; Sften gbfen bleb ligegobt Itjnenbe breb: „®et er ben forbiftrebe ©amltng."

P a a Bra ndv agt en. Jeg kan godt li’e Dagmar- Fesseren. Brandstage mig en Knup. Skal lia Plads til alle disse gamle Bram iner i dette hersens »Vasatenvadesaa«. River Brandmuren ned til F o y eren ! Ender med at rive Muren ned ud til Gaarden og lave Braminerklub ude i Gaarden. Eller kanske vi til sidst kan faa Bram inerhyl ude i Aborreparken, men W ie elsker Frøken B l a d

(til en Forandring fra H o r n e m a n d ) til F ryd og Oplivelse for det højtærede Publikum. F or Resten bliver jo Stykket en Brama-Livs-Eligsir for .Fesseren. D et er ,noget, der kan bage en forkølet Pengekasse indvortes. De Bram iner bliver sgu lutter Guldminer, for saa vidt de da ikke er Bram aner som unge B j ø r n , der er opkaldt efter gamle Højstærede af ungefær samme Navn, som har væ ret bra Mand, siden han begyndt at gaa »Paa Guds Veje«. Men Gud bevares, de har jo ogsaa haft en gammel afdød Konge til at skrive Stykket, hvorved det begriveligvis er bleven møjet finere end som »Robinson Krusoe«, der bare er med Niggere, hvorimod dette hersens er med rigtige Indianere eller Indiere paa Taganlæget eller hvad det nu er, de Indioter hedder. Og det, at denne gamle Højsalige er bleven saa godt aflagret, det har natyrlig gjort ham lidt mere aromatisk i Smagen end som per Exempel voreses fælles Ven B erlin er-V ilh e lm , der maa nøjes med at faa sin Sang til Æ gir eller Ægidius (formodent­ lig i Anledning af Sammes Fødselsdag eller Barn i Kirke) spillet af C h r. J e n s e n i Nallen, hvor Folk», er saa højtidelige over den, at de ikke engang klapper af lutter Grevenhed. Se, paa Kongens Nytorv har de jo ogsaa faaet et nyt