S_PUK_SøndagDen7.Januar.1894

Vari été-Censur. I Erkjendelsen af, at Y a r i é t é e r n e s Tyngdepunkt ikke saa meget ligger i Præstationerne paa Scenen som i Restaura­ tionen, paatænkes følgende Regler fastslaaede: 1) I Erkjendelse af, at S m ø r r e b r ø d e t s Moral tidt har været noget Lax, hvad der altid er noget røget ved, forbydes Anvendelse af dette Paalæg. 2) T u n g e kan derimod tillades, men Værten maa dog vide at tæmme sin Tunge til enhver Tid. 3) Til Æ g maa kun nydes absolut be nfr i Sild. 4) Stykker med b ar t maa ikke serveres. 5) H a l v e H i s t o r i e r maa ikke forsynes med dobbelt Væge, da dette altid giver dem noget vist tvetydigt. 6) »P o 1i t i k e n«s Referent maa ikke opholde sig i Lokalet. 7) Der gives C e n s o r Lejlighed til nøje at gjøre sig per­ sonlig bekjendt med Alt, hvad der serveres. Paa Falderebet? Den tyske Kejser har sendt B i s m a r c k en Flaske gammel Vin. Mon det skal være en Erkjendelse af, at man ikke bør hælde ny Vin paa en gammel Læderflaske? Eller er det en Slags Tilstaaelsø af, at den nye Kurs ikke har flasket sig under Ca p r i vi, men at man ogsaa maa have Bismarck til at flaske den op? Ganske vist melder Sagaen ikke noget om, hvad det er for en Slags gammel Vin, der var i Flasken; men det er dog vist nærmest et Etikette-Spørgsm aal, det her har drejet sigom.

Møllerens V ise.

Aa lejere Vatti) aa k.jøre V e’ Mølle snurrer, mit Mel er hvidt, Møllen assureret, Spørgsinaal om mit og dit gammel Tid leveret. Jeg tolded somme Tider rigeligt, Skjønt jeg mit Mel uddeler ligeligt. Men, naar jeg fandt Skaller iblandt, Saa holdt jeg jo mig selv til Kjærnen. Og derfor synes jeg ogsaa nok. At jeg en M el t o l d kan fortjene, Da. blandt Agrarernes store Flok Jeg staar saa temmelig alene. Na-ir Statens- Told bli’er til min egen lagt, Udvider jeg min Mølles Toldemagt. Og i mit Sold Tol’ Gange toT Jeg tolder toldet Mel igjennein. Vel hører jeg, at hvad angaar Brød, Saa vil det dyrere jo blive, Men jeg tør sværge ved Liv og Død, At. man fra Gjedser op til Skive Betaler gladelig 10 Øre til, Naar bare Møllerne florere vil, Hr. E s t r u p s Told derfor hilser jeg Et hjerteligt og følt Velkommen, Thi Staten er paa den rette Vej, Naar den gi’er os lidt Mønt paa Lommen. Det udenlandske Mel jo ingen bru’er, Formedelst det gemenlig ikke duer, Kronerne 2 Vil jeg min Tro rLangt heller lægge paa mit eget. Derfra min Sæl Alle faar Mel, Og uden Mel kan ingen bage.

k J

(

.Eii Haan ds ræk n ing*.

a)

— Hvad siger-Du til E i n a r Ch r i s t i a n s e ns Anmeldelse forleden af »Frihed « og »Hugo Stelling «? — Jeg siger, at vi ved Lejlighed maa vise ham en Erkjendelighed, fordi han kom os Europæere til Hjælp. — Ja vist saa — han fortjener Ros, fordi han tog sig den Frihed , at indtage den Stilling ligeoverfor to saa farlige Bøger.

Abonnement

paa tegnes paa Bladets Kontor, Hovedvagts­ gade 1, i alle Boglader og paa alle Postkontorer. 2 Kr. Kvartalet. Enkelte Nr. 18 Øre.

Hermed følger et illustreret Annonce-Tillæg.