S_PUK_SøndagDen7.Januar.1894

30

Anden Omgang’.

Men, naar om et Par Maaneder den »Ordinære Er den for sine Lidelser befriet. Da bliver den begravet med skyldig Honnør Og hviler saa ved Siden af »torliget«. Den skjønne, spildte Kraft i vort Folkeparti Med næste Provisorium i skjøn Harmoni Begiver sig da hjemad, og saa er det forbi For denne Gang med Hundeklipperiet. Sport, En Cyklist paa Strandvejen stod forleden Dag til­ talt- ved nordre Brrk for at have tiltalt en Hund med -»Din Satans Køten«, bare fordi den ikke vilde gaa af Vejen for ham. Birkedommer O l d e n bu r g. beklagede, at han ikke kunde idømme ham en passende Bøde, da han ved denne Lejlighed opdagede, at der var et Hul i Lovgivningen. Cyklisten op­ dagede ved samme Lejlighed, at der var et Hul i hans ene Læg. R e g l e r fol­ den kommunale Kokoppeindpodningh 1. Naar De møder til Stikningen, skal De være nybar­ beret, og Deres Hat skal straale. 2. De skal springe lige fra et russisk Dampbad hen paa Daad- og Romhuset.. 3. De har at medbringe Døbe- og Vielsesattest samt op­ give Deres skattepligtige Indtægt og Nurner i Rullen, hvis den gaar endnu. 4. De maa ikke skrige, naar De bliver stukket i Armene. 5. Eller i Benene. 6. De skal tage Deres Børn ud af Kommuneskolen og sætte dem paa Græs, for ai Skolen kan blive indrettet til Ko- koppehøSpitål. 7. De er pligtig at kjøbe en Ko for altid at have Vakcinen ved Haanden. 8. De skal have forsikret Deres Liv mod Jærnbaneulykker, Tagsten, Handelsrejsende, Ilde brand, Søvnløshed, Ibsenske Dra­ maer og anden ovenfalds Skade. 9. De skal være velklædt. 10. De skal være afklædt. 11. Selv om Kokopperne »laar ud, skal De ikke slaa igjen. 12. De maa fremlægge Bevis for, at I)e ikke tidligere er død af Kopper. 13. Under Vakcinationen maa De strængt afholde Dem fra al Banden, Sværgen og Kasten med Anarkistbomber. 14. De skal ikke indlade Dem i Slagsmaal med den fun­ gerende Læge. 15. De skal være belavet paa dej værste, for De kan aldrig vide, om De ikke alligevel faar Kopper!-

J a, hvis der er Noget, som sidst man af alt Paa Jordkloden her vilde være, Er det den Finanslov, en vittig Hund har kaldt I gamle Dage for »den ordinære«. Thi der er ingen Djævel, som ret kan forstaa, Hvad slig en stakkels Skabning hver Vinter lide maa; Snart bliver den barberet, snart lader man den flaa, Til Pareerne dens Livstraad overskære. Fra først i Oktober til sidst i Januar, Mens ned og op ad Bakke Tiden skraaned, Har man hos Høgsbro sejpint det sidste Exemplar Med Sulteføde Maaned efter Maaned; Og medens den har kenslæbt sit uselige Liv Med Døden for Øje til April i Perspektiv, Den moderate Sax og den radikale Kniv Har ikke for Behandling den skaanet. & Dog ikke blot man hjemsøger Puddelens Hud, Men visse Folk kan være saa snedige, At de dens Ben ved 2den Behandling tager ud Og sætter dem ind igjen ved 3die. Først lader man dog Benene og Kjødet skilles ad, Saa der paa Skelettet er knap saa meget Mad Sompaa de »Ben«, JensBusk praktiser fra sit »Fad« Som Tillidsposter, der maa staa ledige. Bevillingen til Kvindesag og Kunstindustri Er foreløbig sporløst forsvunden, Det samme er Befæstninger og Gensdarmeri, Dog det generer ikke stort i Grunden. Med Nægtelser husvaler vort Venstre Folk og Land, Skjønt ingen Ting de Herrer dog selv sig nægte kan; Naa, HerreGud, man skal paaden —Folkethingsmand, Der tærsker Langhalm, nødig binde Munden.