S_PUK_SøndagDen7.Januar.1894

2 7 5

Alt det og mere til skrev lille Emil i Hedningernes Avis, for han var jo ikke klogere. Men Bygmesteren og Præsterne havde ogsaa en Avis, og den fik strax stukket en Kammer­ herrenøgle i sin Bagdør, og derved blev der lukket op for en en hel Syndflod af sørgelige Sandheder, som stakkels lille Emil druknede i, for han havde aldrig lært at svømme, skjønt han havde været udenlands i ti Aar. Viel Geschrei und — —., Agrarerne er optagne af det Spørgsmaal, om de skal blive ved at lade R e e d t z Th o t t sidde i Landsthinget eller ej. A n d e r s e n - R o s e n dal var svært opsat paa at fure ham, men B ar ner var mere tilbøjelig til at lade Naade gaa for Ret. Endelig var Direktør R i t z a u absolut stemt for at lade ham sidde. Pudsigt nok skal der en Gang have været en Mand, der paa en ganske lignende Maade var i Tvivl om, hvorvidt han ikke egentlig burde se at faa Rundetaarn ryddet af Vejen. Han kom til det Resultat, at han vilde lade det staa.

Men derimod de ikke skyer At rakke ned det stakkels Dyr, Der dog er nok saa national Som C a r s t e n s paa sin Piedestal. Om ogsaa Hestens krumme Kuæer Os minder om en »Evropæer«, Saa bør man være god mod Næsten, Og derfor bør vi skaane »Hesten«. At den er langtfra elegant, Er baade sørgeligt og sandt, Men ingen Dommer i sit Kald Blot af det Ydre dømme skal. Et daarligt Ydre har saamænd Af Mindestøtter fler end den, Og, naar man dog vil skaane Røsten, Hvorfor saa være grum mod »Hesten« ? De synes ikke at forstaa, At »Hesten« har en Rytter paa, Der af sin Samtid blev erkjendt Som værdig til et Monument. Og, har vor Nutid ogsaa Mod Til Fortids Dom at blæse no’et, Beiiygter vi, at Fremtidsblæsten En Gang vil blodig hævne »Hesten«. Sæt, om en Gang en Fremtid fik Lært af lidt mer end Bladkritik, At F r e d e r i k , kaldet »Folkekjær«, Sin Statue var ikke værd, Fordi bemeldte Frederik Bevislig nødig kun begik A.nledningen til Grundlovsfesten, — Og saa behandler ham som »Hesten«! Nej, vi tør sikkert stole paa, At Ru n d e t a a r n faar Lov at staa, Om ogsaa Taarnet uden Tvivl Er ikke holdt i N y r o p s Stil, Og, skjønt det nationale Krudt Har Hesten næsten sønderskudt,. Faar man sig trøste med, at »næsten« Dog skyder ingen Mand af »Hesten«.

SK

O'

i]

Hr. Hannover beklager sig over, at Trinene til Marmor­ kirken er for lave. Hvis han nogensinde skulde forvilde sig op til Ti e t g e n , vilde denne vist beklage det samme for sin egen Trappes Vedkommende. Nedbrydende Tendenser.

Ä3;

f

q J

%

VS

I F e r s l e w s nationale Blad Af skjønne Aander, Rad ved Rad, Hveranden Dag der foreslaas Et Attentat mod Hallandsaas, At sige, kun mod »Hesten« der, Fordi den synker lidt i Knæer. — Al Pietet de skyex som Pesten, Gg derfor vil de slagte »Hesten«.

Qvi pro qvo? Efterat den bekjendte Frk. V i l h e l m i n e Mø l l e r opdagedes af være en V i l h e l m Mø l l e r , er man begyndt at mumle om, at den paa sine ældre Dage noget prude V i l h e l m Møl l er i Virkeligheden skal være en halvgammel Tante Vi l h e l mi n e .