S_PUK_SøndagDen7.Januar.1894

— Hvad anser Døres Excellense for den dybere liggende Grand til Chefspostens Deling? — Underskuddet. D et forstaar sig jo af sig selv, at naar vi er to om at spare, bliver der sparet mere, end om vi kun var en. — Ja, der saa vi jo, hvordan det gik i Fjor, da Kasino spillede paa Deling. Men hvordan skal nu Besparelserne iværksættes ? — Foreløbig har vi sat »Sparekassen« paa Repertoiret. Vi haaber, det bliver et Kassestykke. — Ja, og de Penge, der bliver anvendt derpaa, er jo ikke spildte. De bliver simpelthen sat i »Sparekassen«. — Saa vil vi ogsaa lægge Vægt paa Balletten. — Pricerne skal raaaske sættes op i »Valkyrien«. Excellensens Ansigt antog et mildt bebrejdende Udtryk. Saa sagde han: — Hvis De dermed vil insinuere noget om Rollebesæt­ ningen, er jeg bange for, at De maa- ind til den Kommitterede. D et hører nemlig under ham. A tter stod Puk for P e t e r H a n s e n s Aasyn — fast besluttet paa at holde denne Skanse. Hao satte sig derfor til at tale om alt muligt andet end Theatret, f. Ex. Marmorkirken, Høstudsigterne, Mulighederne for en Restauration paa Østerbro og hvad der nu ellers inter­ esserer dannede Mennesker. D et gik rigtig godt en lang Tid,

indtil han kom til at sige noget om Theatrøts Forhold til R o b e r t H e n r i q u e s . Da skulde han have været, ind hos den Repræsentative igjen. — Skal vi snart hjem, Puk? lød der i det samme en Stemme ved Siden af ham. Det var TTtania, der var bleven søvnig ved et Glas Hindbærlemonade. De sad i Theaterkaféeu — alt det med de to Chefer havde væ ret Pules Fantasi. Greven var ikke en Gang kommen til Byen endnu. T Næste Dag var han derimod virkelig oppe hos den Kom ­ mitterede. Og han ønskede ham, ai hans Regering ikke maatte være afsluttet, før det sidste j Theaterhistorie var udkommet hos E r n s t B o j e s e n . Bedre kan man ikke ønske.

Da A l f r e d B e n z o n rinde Saa stakkels B r o b e r g s Blod, Man vilde vistnok finde, At tappert han sig stod. Men saa blev han krasbørstig Og endnu mer blodtørstig: Han lavede en Pille, Som skulde Tørsten stille — Ih, Du milde! Han havde hørt fortælle Med velfortjent Applaus, At Broberg var at melde Med Tugt som Konsul snavs. For »manque de service « (Han maatte næsten fnise) Man ham beskylde vilde. Se, den var ikke ilde, Denne Pille. Med »manque de servicen« I Lommen strax han gaar, Han iler til »Avisen« Og den i Bladet faar. Han lumskelig sig gotter: Nu Broberg er til Rotter­ ne sikkert li’saa stille, For saadan bitter Pille, Den kan drille.

Ak ak, fy føj — »Servicen«s Fordanskning var lidt fri, Den skyldtes blot Malicens Lidt stærke Fantasi. — Før lille Sejr, men s ik k e r , End stor Triumf, som klikker. Slig Pille, som skal drille, At man ved den kan pille — Det er ilde!

ICfUi 6 c OCZVICC.

Musikerne paa Varieteerne paatænker at gjøre Strike, fordi Værterne vil gaa dem i Næringen ved at stryge nogle af Violi­ nerne. Paa det Møde, som blev holdt i den Anledning, var der dog ikke videre Stemning for at blæse Værterne et Stykke. Vel havde nemlig Flere et Horn i Siden paa dem, og Enkelte var fløjtende gale i Hovederne, mens Kontrabasserne brum­ mede; men det lykkedes dog Dirigenten, som gav Tonen an, at faa Forsamlingen ti) at optræde med den rette Takt, saa at man ikke slog mere paa den støre Tromme end nødvendigt. Mødet endte derfor med en Akkord.

Berserkerne de gamle. Drak tit i Striden Blod, Nu kan med dem vi hamle Vel næppe op i Mod. Dog endnu Danmark rummer Berserker med lidt Krammer, Som ikke er saa milde, Og som, naar de er vilde, Ej er ilde.