S_PUK_SøndagDen7.Januar.1894

2 5 9 O c begaff tí>et fie/ att fíjen liibcn fuaríe SEroíb manitb oc Alchymist/ tjanb Dr. ©buarb 93ranbe£ bíeff fo confvnderet/ att f)annb gaff fie tití att profethere forre fíje Sannge» Scenbere/ att no uore Herbem? ©mtbe nær oc fíje arrme btptber gantfdje ganngne lia Jtotterne.

boere i Slaglille (pr. Helsingør), og éndelig et Kor af Kvinde- valgretsreformhvadvivilforeningen, der afsang »Satt maschinen i gång« paa Dansk. Da de kom til Slutningsordene: »Brødre i Aanden, ' ;s p , Der vifter med Haanden, Farvel, farvel paa den gyngende Grund da græd Edvard, som ban var pisket, og. selv Esmaim, der i dette Øjeblik havde opdaget Fru Brandes, følte sig revet med. Puk traadte hen til Falderebstrappen. — Glem mig ikke, Puk, sagde Edvard.' — Aldrig, svarede Puk. — Dig betror jeg mit literære Efterladenskab. Jeg har jo skrevet nogle Stykker — — — Aa ja, nogle Stykker! — Jeg skal sørge for at de allesammen bliver opførte — — Hvad for noget! sagde Puk forskrækket. — Ja, paa en Liste. Og saa vil jeg bede Dig, P u k ------- Her kvalte Taarerne hans Stemme. Men Puk lovede ham at tage sig af det altsammen, som han altid havde gjort. Og saa gik han hjem og udnævnte Edvard til 1. Klasse Nr. 3 i sin Rangforordning — en Ære; der ikke var vist Nogen siden B e n th e im , dér endda kun var No. 4.

£>g fíoeg tjanb fiine Sigter oc ®ar ifoitber oc foer/ att íjanb uiítbe ctj meere fie metí) Politiquea att fabriquero Obi tíjette Sannbmingelere/ men fct)íe offuer §affuet till S^orrije/ tí) tíjer eretßrofeter ubaff Ijann? ©ürbetjg mere estimerede enn fomrn tjer/ oc bíanbt 9íorrige§ gijælbe Oojer frie Sauter oc fri Slicerríigíjeeb oc imtgen í>ünnbe»i]3ibfd)fer/ menn tjannb tijen gamte §øg

endnu at give Edvard et slaaende Bevis paa sit Yenskab og havde strammet sig op med en lille Pisk for ikke at blive overvældet af Af­ skedens Smerte. Ellers var der forskjellige De­ putationer, f. Ex. fra Sværtegades

Et Par sorte Storke er ankomne til zoologisk Have. Det er dog des værre ikke dem fra Amagertorv.

selskabelige Klub, fra Integades gjensidige Forsikringsforening, fra taknemmelige Skolebørn i'C a w lin g s sorte Skole, fra Be­

L ille Edevard.

Tvende Sønner fik hans Mor, En af dem blev store Broer, Og den anden kaldtes snart For den lille Edevard. Pen i Haand han havde faa’t. Men det Vaaben var for smaat, »Bruge Mund er mere smart«, Tænkte lille Edevar.d. Derfor han paa Langeland Stilled sig til Rigsdagsmand, Venstre valgte i en Fart Da den lille E devard. E d eva rd han var polisk, Derfor fik han Hundepisk, Esmann som en Leopard Sprang paa lille E devard. Dog hans Kone tappert stred, Rev og kradsede og bed, Rykked Esmann i hans Bart, Frelste lille E d eva rd .

E d evard gik hjem og sa’ : »Er der mer, hvor d e t kom fra, Absenterer jeg mig snart«. Saadan sagde E d ev a rd . Og i -»Politi/een« skrev Han et yndigt Afskedsbrev, Lagde frem sin Skæbne klart, Stakkels lille E d eva rd . Hvor faar vi en Edvard fra, Naar mod Nord han stikker a’? Langeland er goldt og bart Uden lille Edevard. Skal i Kamp mod sorte smaa »Dannebrog« i Vandet gaa, Trøster for uheldig.Start S e c h e r sig med Edevard.

J eg vil synge om en Helt, Yidt berømt ved Storebelt. Der kan siges meget rart Om den lille E d evard . Mens i Yuggen han laa svøbt, Blev han vist nok inte døbt. Ellers blev der intet spart Paa den lille E d eva rd .

Vi)