S_PUK_SøndagDen7.Januar.1894

2 5 8

Nu kan de kjære Smaafolk sagtens smile Ad den Dada en gros og en detail, Saa længe R iset blot er stedt til H vile; Men, Glemsomked er en u salig Fejl. Der er, des værre ikke mange Mile F ra Spejlet ned til deres Agterspejl: Det een Gang skete kan igjen sig hænde, Og Ingen veed, hvor nær ham er hans Ende. Fhv. Folketingsmand Tutein har slaaet sig paa Hvalfangst. Var der ikke noget at gjøre i den Retning for andre forulykkede Politikere? Skulde E dvard være bange for en Bardehval, og mon ikke H ørup netop var den rette Mand til at binde an med en Grindehval, der kun skal være en Slags større død Torsk ? En god Gang Spæk vilde svare fortræffelig til alle de store Ord, som de har talt. @mtu ett liibet 2lmtfjamtg titt Uriinitken omrn fønttbt-ftritgeu* 9ttigen§ Segl aff fiin føanb oc broeg af ©aarbe/ oc pannem füllte Stitgem? SßarrjT §r. 3 e3 per $ e 3 p e r fen S apn f o n fooc Sanfteren/ tpen uelbörbtdje oc uettærte öerre ©o o 3. SRemt att et) Soffitten oc tpet gemene Sebfte fcotte platt for- fatte/ bleffue bobe be gtætie Oíibbere 91eII em a tin/ §erre aff tpet ©lafenfcpe Eideicommis/ ¡St.geráleff §erre titt SDiarfeltå- borrtg/1 |j ør ring §erre titt tpen røebe ©aarb/ fomm ligger tueft gprifttansbomg oc beneffneå Cancelliet/ fammt panb SRielå 91atin/ fomnt er Otitgenå Admirale oc fra StttberS Xtib i Øpipen fort Hittgenå globe/ ttttbaege. Dc ®roft bleff panb tpen pøpæble oc uellbørbtcpe §r. Steebp-Xpott aff tpe Xpotterå 2®t titt ©aonø/ oc panb fRibber Xpom ce-øøn bleff 9ftarjf/ fomm panb tpet paffbe uoren tittfornn/ menn titt ííanpíer toege tpe pannem ipen onnge S a rb en fle tp / enn pannb uore titt Stibber ep enno flaegen oc førrft Itige titt ©íiffí-Símptmanb tibi åro§ avanceret. ti bliffuer att berette ontm/ puóríonnbe $roft ©ftropp/ tper fjattb paffbe forounnei fitn ©epr offner tfje arrme bt)rtber/ refoiuerebe/ att nti ljaffbe panb tibi 19 2lar ficempet man« beligen oc uore tpet ud fjatmem bejfaaret att motte Uto oc føuite erlannge. ©aff Ijanb baa leff tper nti ftor Ütomopr tibt tpet ganpcpe Sannb/ tp tpe Agrarier/ tper tpe meente fic att paffue att 9Nacten tnne/ befomm foné tpe gtnanper att ftpre ueb ipen $erre Sptttcpati titt Xpjele/. Dc uar panb enbbaa ep noegen rett Agrarier/ menn boc een braff Sanbtmann oc aff tpe rette ©o|=(£pere. SJlenn enn puercfen panb S o je fen / petter panb Sar fen/ pettet panb tpen tinnge 9?eergaftrb bleffue tttt att fibbe tibt fRiigenS 9toeb promouerede/ fagbe tpe fic boc att uære metp tpe npe §errer uel fornøpebe oc pobebe poe bebre Fortvna næbfte ©anng. Sen* panb ©mil So j e f e n tibi |jotfenå bleff fpemnteubeå oc fagbe fic att ucere provoceret tifl brepet een fnapp. \s>

aar i den glade Barndoms Paradis En eller anden syndig Sjæl har fejlet, Saa bliver paa sædvanligt Sted og Yis Han af sin kjære Moder gjennemheglet; Men, naar han ser, at Moder har sit Ris Bagefter Straffen gjemt igjen bag Spejlet, Da føler, trods den snertende Hudflette]se, Han i sit Indre lige godt en Lettelse. Situationen passer paa en Prik Paa vore haabefulde Yenstrepoder, Som Bommerter letsindig nok begik ; Men siden hjalp dem ingen kjære Moder: Et provisorisk Livfuld efter Noder For hver begaaet Drengestreg de fik, Hvor nødig de endogsaa vilde faa’e det; Thi Tugtensriset var — E s t r u p i a t e t Naa! Riset blev bag Spejlet atter gjemt Saa godt som Odi n s Øje hos Hr. Mime r ; Men derfor er dog Straffens sure Timer I Yenstres slagne Rækker ikke glemt Hver stakkels Integadedreng er stemt Vemodig over sine rode Strimer, Soiii han kan fole, med Respekt at sige, Selv mens han knapper de unævnelige. Dog af og til en moderat Diskant, Trods Taarerae, som nys paa Kinden trilled’, Udbryder: »Ser I, det var os, som vandt; For nu er E s t rup s Ris bragt ud af Spillet! Yed B a h n s o n s »Festung« har vi Drenge pillet, Skjønt den blev ikke sløjfet, det er sandt; Men, hverken Bah n so n eller hans Gensdarmer De folkelige Rygge længer varmer!«