S_PUK_SøndagDen7.Januar.1894

Men, Tiden fandt en Mand, der gav i Kast Sig med den vilde Tummel Trods at byde. Til Støjen var- hans Ro en skjøn Kontrast, Og trods al Bølgegang stod E s t rup fast Som Ridder uden Frygt og uden Lyde. Af Trusler, saavel Solo som i Kor, Og Visnen han lod sig ikke skræmme, Smaatskaarne Førere med store Ord Fik aldrig bragt barn fra det rette Spor. Hans Fasthed vil saa snart de næppe glemme. Han har holdt ud i tyve Aar omtrent Trods Riffelring og Skud og meget andet, Til han fik paa det vrede Element Gydt Olie og fik Kampens Tummel endt, Saa vi tør haabe nu paa Fred i Landet. Nu bør han paa den lange Kampens Dag Og efter fuldbragt Daad til Hvilen nyde Erkjendtlig Tak fra hvert et Samfundslag, Fordi han værned om vor Yelfærdssag Som Ridder uden Frygt og uden Lyde. »Det var en Taburet for mig!« tænkte han, »men den boer i en rød Bygning, og jeg har kun en Valgkreds; dog maa jeg se at gjøre Bekjendtskab med den.« Ild paa Samlingen begyndte Folkethingsmændene at lege, baade at nægte Finanslov, føre Riffelkrig og drive Visnepolitik. Forligsmændene rumlede i deres Valgkredse, for de vilde ogsaa være med, men de kunde ikke faa Ministeriet af. Bergianeme slog Kolbøtter og Evropæerne gjorde Kommers med det hele; det var et Spektakel, saa de gamle Landsthings- mænd vaagnede og begyndte at snakke med og det, saa man kunde høre det. Men Frede var lige standhaftig og havde ikke sine Øjne fra Taburetten. Nu var Samlingen forbi, og klask, der sprang Døren op til den røde Bygning, og et Højrøministerium sprang ud. »Frede«! sagde Ministeriet, »vil Du holde Dine Øjne ved Dig selv!« Men Frede lod, som han ikke hørte det. »Ja, bi, til Provisoriet kommer,« sagde Ministeriet. Da nu Provisoriet kom, blev Frede stillet hen i en Krog. Men hvordan det nu gik eller ikke gik — nok er det, at paa enGang gik han paaHovedet ud i Forhandlingspolitiken. Høgs bro kom strax ned for at fiske ham op igjen, men Frede blev liggende i Forhandlingen. Nu begyndte det at regne; det ene Lovforslag faldt tæt­ tere end det andet, det blev en ordentlig Skylle'; da den var forbi, kom der to Agrarer. »Sej Du I« sagde den ene, »der ligger en Forligsmand ! han skal ud at sejle!« Og saa gjorde de en Baad af Avisartikler, satte Frede i den, og nu sejlede han ned ad Forligsstrømmen; begge Agrarerne

h

*er var en Tid, da Yenstre her til Lands Yed Magtens Hjælp for Retten vilde raade, Det trængte paa med demagogisk Sans Og med en Larmen, lig et oprørt Yands, Bedækket milevidt af Skum og Fraade.

Den standhaftige Forligsmand. (Frit efter H. C. A n d ersen ).

Der var en Gang fem og tyve Forligsmænd, de var alle Brødre; thi de var fødte af det gamle Venstre. De var alle ens, kun en eneste var lidt forskellig; han hed F rede, og saa havde han en Minister i Maven; dog stod han ligesaa godt paa sine Yenstre-Ben som de Andre paa deres, og det er just ham, som bliver mærkværdig. Fra Valgkredsene, hvor de blev stillede op, kunde han se mange herlige Sager; men det, som faldt mest i Øjnene, var en dejlig rød Bygning. Gjønnem de smaa Vinduer kunde man se lige ind i Kontorerne. Der sad mange smaa Departements­ chefer omkring smaa hyggelige Lovforslag; men det alle­ dejligste var dog en lille Taburet, der stod midt i Bygningen.