S_PUK_SøndagDen7.Januar.1894

2 3 5 Paa en Gang var Puk i Tivoli. Direktionen var nu kommen til Erkjendelse af, at det var for galt, at Folk skulde have Lov at sidde lige til Klokken 10—11. Det var derfor bleven ordnet saadan, at Gadedøren blev lukket hver Aften, naarThrane gik hjem, og det gjorde han gjerne ved det Lag Kl. 9. Saa kom Hunden og Manden med Nøglerne, og saa begyndte den gojie, gamle Sport, som Puk. kjendte saa godt fra 94: at gjøre Hunden kjed af sit Hundeliv og til Trods for den at forvandle Hundedagene til Hundenætter. Naar det var besørget, blev der ganske livligt ved Bodega-Tønderne, og selv E sin a n n fik sig en lille Pisk. Ude paa Plænen stod Luftskipper J o h a n s e n og for­ handlede med en fransk Handelsrejsende i Luftfartøjer om en ny Ballon’. Johansen stillede store Fordringer, og Franskmanden vilde have, at han skulde gaa lidt ned i sine Fordringer. Men Johansen sagde, at det var blevet ham absolut forbudt at gaa ned i Kjøbenhavn og Omegn. Det kunde Luftskipperen ikke sige noget til. I det samme hørte Puk stærk Folkejubel udenfor. Var der opdaget et nyt Underslæb i Kreditforeningen, der nu fejredes af de glade Kreditorer? Ønskede man at bringe et Fakkeltog til Direktør Rothmann, der ganske vist ikke var nogen Banke-Rothmann? Jubelen steg! Skulde, Bauken virkelig være gaaet helt rabundus? Dog ikke. Det var simpelthen B u sch s Festfyrværkeri, der blev brændt af. Den internationale Bogudstilling i P ari s blev højtidelig aabnet af Konseilpræsident Dup uis sidste Mandag. Telegrammer be­ retter, at den danske Afdeling vakte Begejstring. Hvad Fanden kan det have været for en Bog, der er udstillet dernede? Det kan da ikke være Fru N im b s »Karen«, for den er vist ikke efter Parisernes Kogebog. Og det kan da heller ikke være O scar M ad sen s Hymne til Prins Kristian i »Sølv­ bryllupsalbumet«. Det maa man kende Oscar Madsen for at more sig over; men saa er det ogsaa uhyre grinagtigt. Grøns Katalog? Tvertimod, det tjener til at nedsætte vore største Digtere i de flestes Øjne. Maaske det er »Tilskueren«? »Det har indeholdt en Del gode Navne i sin sidste Aargang«, skriver »Politiken«. Saa kunde det lige saa godt være V e jv is e r e n . Den har da indeholdt de fleste gode Navne flere Aargange i Træk. Eller P o n to p p id a n s »N attevagt«; der skal være gode Typer i ; men det skal der ogsaa være i Reklameskriftet fra Centraltrykkeriet. Nej! Nu falder der et Bind fra vore Øjne. - Paa Ind­ holdet ses ikke- saa meget som paa en smuk Udstyrelse. Saa har det nok været »Hugo S tellin g « , der vakte den store Begejstring.

Den forkerte Verden. Fhv. Konsul B r o b e r g som Offer paa Fædrelandets Alter — som Martyr for den slesvigske Sag — som Prügelknabe for den »nationale Idiotisme« — Det er næsten for grinagtigt !!! Det fra Fædrene nedarvede.

Atter er vor danske Snaps Stedt i Nød og Fare, Selv Hr. K øed t vil gi’ den Klaps, Ynder ej den Vare. Folk dog burde lidt sig skamme, Denne Snaps er jo den samme, v Som vi fik fra vore Fædre, De forstod det bedre. B a ld e r selv, der var saa sød, Viste ej sig kræsen, Noget, som han kaldte Mjød, Var det rene Væsen. Vil vi Grækerne betragte, Vi D io g en e s foragte Ser Alverdens bløde Hynder For B o d e g a s Tønder. A le x a n d e r kaldtes stor, Her dog ej han duede, Naar man ser, at han sig kroer Bare for en Knude. Nærmere ved Maalet kommer Mangen tapper G amm elrom er: De fandt paa at give Spritten Navn af A k va v i ten. Videre Historien gaar, Til den atter standser: Erik P omm e rin k e Taar Tog af Pomm eran s er. Ned i B ajere de skylles, Da K ristoffer derpaa hyldes. For Kong H a n s en lille A a lb org Var den bedste Skjoldborg. F jerd e K r istia n yndede Ganske særlig Dramme n, Var det Urot, syndede Da vi allesammen. Endnu slaar den danske Lærke Stadig sine Triller stærke. Kjød er Hø, men Køedt desværre Ej vil Hø ru p være.

f Å

O*

L

Aarhus har paa en Gang været Samlingssted for en dansk Tandlægekongres og et Cenfral-Urmagermøde. Fra først af virkede de i Forening, saaledes ved en Udstilling af Tandhjul; men Tandlægerne var utilfredse med Urmagernes Fremgangs- maade ved Udstillingen af Urene; de paastod, at Urmagerne trak dem op.. En Middag, som disse afholdt, skal der have været meget Slag i. E n'Taffeluroxefilet var Menuens piéce de resist,ance. Medens Urmagernes Møder var forholdsvis tidlig forbi, varede Tandlægernes længere: de trak ud til langt hen paa Eftermiddagen. VD