S_PUK_SøndagDen7.Januar.1894

234

Men, naar ved Solnedgang Aftenens Skygger har blandet Mildt sig i Festdagens Pragt, Spredes af tusinde Glædesblus Lys over Landet, Mørket fordrives med Magt. Og mellem Faklernes Glød og hver Gnist, som ud­ springer Fra den elektriske Strøm, Ogsaa den livsglade »Puk« som en Lysalf sig svinger I en Skjærsommernats Drøm. Som en Raket Tumler han Pen og Palet Og synger med i det Kor, som hos Stodder og Greve

D e n 2 8 . Jm l i .

Trindt om i Stad og paa Eng Anslaar den selvsamme Streng Og har det samme Refrain: S ø l v b r u d e p a r r e t s ka l l e v e !

Om. 2 5 A a r .

Puk havde sat sig stille hen for at .være i Sølvbryllups- Stemning og drømme sig 25 Aar tilbage i Tiden. Men saa tog han fejl og troede, at han selv var gift og til sit eget Sølv- j / y bryllup — og saadan kom han 25 Aar frem i Tiden og var til Guldbryllup, som altsaa kun var et Sølvbryllup eller rettere sagt slet ikke noget Bryllup. Storke-Fontænen paa Amager­

bølgende Vimpler og vajende Flag Smykker hvert Hus i de myldrende Gader, Opad de gamle og nye Facader Snor sig Guirlander fra Kjælder til Tag. Nordens Athen Ser sig i Dag paa den grønne Gren, Skoven har laant den sin rige Prydelse Og har den skjult bag et Løvtag næsten, Selv »Politiken« forhøjer vor Nydelse, Saasom den ærgrer sig grøn under Festen; Kort, overalt Svæver det festlige Grønne for Øjet, Strædet er aldrig saa smalt, Festdagen har med Gevalt Gran-Kogleri fremkaldt, Selv Magistratens Asfalt Stiller i Sølvbryllupstøjet. At vi har Festdag herhjemme, til Gavns man for­ nemmer ; Blandet med Blomsternes Duft Bolger et Hav af Musik og af jublende Stemmer Gjennem den zitrende Luft Ingen Reporter vil her blive narret, Thi han kan trøstig forskrive sig paa, At han har truffet fra Store og Smaa Hjærtelig Hyldest til Sølvbrudeparret.

torv var færdig og overstraalede alle andre offentlige Mindes­ mærker der i Nærheden. Der var Tale om, at Storken snart igjen skulde komme til Forskønnelsesforeningen med en lille nyfødt Ide. Man vidste bare ikke, hvad det skulde være. \ Skulde manfaa S in d in g til at hugge Je. K. L auridsen til »Store Nordiske«s Bygning, siden Je. K. ikke kunde hugge sin Sinding med Christensen efter? Skulde man asfaltere Integade, rejse en Statue af Georg B randes i overmenneskelig Størrelse eller gjøre R ob ert til Kapelmester? Puk drev "ned ad Strøget: Han mødte F red e Boj sen og K lau s B ern t sen, der lige havde været oppe hos deres Skrædder for at prøve Uniformer. Puk spurgte, om de ikke snart kunde se deres Snit til at faa dem i Brug, men de erklærede sig tilfredse med, at Skrædderen havde set sit Snit. Forøvrigt havde nu det inspirerede Blad »Bavlinge Avis« set sig i Stand til at meddele fra paalidelig Kilde, at E s trup vilde gaa til Efteraaret. Man maatte jo se Tiden an, mente Boysen, endnu var der jo ikke gaaet mere end 25- Åar siden Forliget. Men, hvis han ikke vilde gaa i Løbet af en halv Snes Aar, havde de femogtyve lagt Raad op om at nedlægge deres Mandater. V£>

(J