S_PUK_SøndagDen7.Januar.1894

E z i T T ":I s e om, hvorledes Cawling interviewede Bismarck.

P uk s Kunst-Industri-Musæum

Denne Institution er ogsaa bleven aabnet. Det er belig­ gende saa bekvemt, at alle Pules Abonnenter godt kan gaa i Tivoli om Aftenen. Det paatænkes iøvrigt at drive de to Etablissementer sammen, saa at de Tivoliglæder, der nærmest bører hjemme i Kunstindustrimusæet, fremtidig bliver anbragte i Tivoli og omvendt. Kunstindustrimusæets-gamle Vejrglas i Eorm af et -Glasbæger hører saaledes ubetinget hjemme i Tivoli, hvor et Glasbæger ofte er den eneste Trøst i Tilfælde af, at Yejrglasset lover ugunstigt "Vejr, og ligeledes vil Biskop B a lle s Punchebolle paa en smuk Sommeraften sikkert kunne samle et stoit Publikum af glade Tivoligæster. Omvendt er B o d e g a s Tønder, AVi v e ls kolde Bord og Abonninernes faste Stok historisk berømte Industrigjenstande, der ikke bør savnes i Kunstindustrimusæet. Af mere fremragende Udstillingsgjenstande kan iøvrigt nævnes følgende: Kvindeligt Haandarbejde. F r e d e r ik B a jer: En broderet Nathue og et Par Tøfler. Fru N i mb: Franske Nathuer og et Par Trøfler. Fru Joh ann e S c hj ørr i ng : Prøver af Boghaandværk. Fru Edvard B r a n d e s: Artikler til Hudens og Haarets Pleje. Kvindelig Valgretsforening: En Tæv. Andre Industrigjenstande. Je. K. L a u r id s e n og S in d in g-Chr is ten sen : En Flugtstol. ‘A g r a r fo r e n in g e n : Et Fedtefad. Borgmester C h em n itz: En Trøster. Aktieselskabet » PolitHcen «: En Svikmølle (noget forslidt). O c ta v iu s H an sen: Et Mundlæder (ligesaa). 'Frederikshavns Afholdsforening: Tømmermandsarbejde, frembragt ved Samvirken med Göteborgs » Nykterhetsvänner «. »Dannebrog* s Redaktion: En Maskine til Massetilvirkning af Sommerromaner. C aw lin g : Bismarcksklumper. Det moderate Venstre: Taburetter. Kjøbenhavns Borgerrepræsentation: En Sovesofa.

Mellem andre gamle Bisser B ism a rck af og til jo tridser I sit eget F r ie d r ic h s r u h s Have, med sin Gjerning færdig, Som en anden velærværdig Fred’riksbergsk Emeritus. Længe sine Folder slaaet Har han, hvad der godt er gaaet, Saa det gamle Liv til sidst Aned Fred og ingen Fare, Og tog ej en Gang sig Vare For en graadig Journalist. Længe har sig C a w lin g fundet Til den gamle Fyrste bundet Ved en stille Sympatki. Begge skriver i Aviser, Begge deres Samtid priser Jo for fin Diplomati. Thi det siges kan med Føje: Ingen af dem det saa nøje Med et kronet Hoved ta’er. Begge disse Koryfæers Gjerning paa hver Evropæers Politik indvirket har. Bismarck. var dog morgengnaven, Der blev ikke Bal i Haven, Den Gang Cawling kom derned. Bismarck ikke paa den Ære Skjønned, bad blot om at* være Paa sit Friedrichsruh i Fred. Det var for ham selv uheldigt, Det ham havde støttet vældigt At faa Cawling til sin Ven. Sikk’et Liv det kunde give, Om blot Cawling vilde skrive 1 »Hamburger-Nackriohten*. Og, kom han til Integade, Tænk, hvor de da der blev glade Ved et sligt Liggendefæ. Nu, da hån er pensioneret, Kunde han ha’ sukcederet En Defensor patriæ.

QZede, hvor Retten blev udvist a f Magt, Udviste Rejsekejseren Takt: C h e m n itx han indbød til en, om man vil, Frivillig Rejse ad Hekkenfeldt til. Nemesis rammer selv en Borgmester, Naar han har udvist danske Ojæster. Derfor blev hans Endeligt trist: Nu har han udvist sig selv tilsidst.