S_PUK_SøndagDen7.Januar.1894

2 0 3

B. M ask in er. Direktør R i t z a u for et Apparat til Opelskning af Rode- frugter og andre Svibler, Je. E. L au rid sen for et Avtomat- telegramapparat, Fru B r a n d e s for en Rivemaskine, G u sta v E sm an n for et Tærskeværk. Med Omkostning-er.

Selv om han bliver der og døer i Reden, Man aaler slemt den arme Folkeven, Som nylig for at sikre Verdensfreden Drog ned til S v e it s og atter hjem igjen, Og det uagtet han en lille bitte Trøst paa sin Udflugt dog har kunnet hitte. Om den han »mit Umstanden« gav Besked ved Et »Folkemøde«, som han holdt i G jedved. De sytten Vælgere delikatered’ Han med det Freds-Kongressens Olieblad, At nu var B a h n so n s Fæstning net leveret, »Evropa« gav den snart sin varme Mad, Fordi det blev, af B ajer og Konsorter Beordret til at fordre vore Forter Af Vejen, saa fra Grækenland til Sverig Man bander paa, at Fæstningen er »ferri’«. Og lige godt blev han i Hartkorn slaaet Med Bondeknøsen, ham, som hedte Hans, Der ogsaa havde visse Ting forstaaet At lære paa sin Rejsen udenlands. For hele Planen var det Jammorskade, At hans »Evropa« — det var In tøgad e, Hvor man er færdig med sin Stormagts-Rolle Og venter kun paa Fredens sidste Olle.

D e store Mænd, vort Fødeland ejer, Yar altid udsat for Miskjendelse; Endogsaa den fredsommelige B a je r Maa friste samme tunge Hændelse. I H o r s e n s blev fornylig det afsløret. At Vælgerne ham gi’er paa Pusterøret, De Radikale la’er ham grundig røfle af, Og de Moderate beder ham at tøfle af.

Til Sæ ters.

Jacob. Men den ny Rollen, du skulde høre mig i? Bjørn. Det besørger vi med Bøssen paa Nakken og Medesnoren r Haand. Jeg lover dig, du skal bli storartet, Jacob. Om saa skulde by •sig, kunde jog gjøre enhver Idiot til Kunstner i fire ogtyveTimer, slik som min Instruktionen er. End da dig, Jacob! Jacob. Bare at se dig er nok. Men alligevel . . . Abraharas . . . der er det ved den Mand, at ban forlanger, man skal kunne sine Roller. Bjørn. Jeg skal lære den Kar at engagere dig. Lad ham friste at. gjøre Knuder, om han tør. Da tar jeg Kasino likvøl og knuser ham, du. Gina. Her har 1 en Gnalling egen­ hændig Myseost til Nisten. Jacob. Tak skal du faa, -Gino. Bjørn. Det-var bra. Og saa til Fjelds! Jacob. Naar nu bare Abrahams alligevel . . . (Stemmen taber sig i Skogen. Gina gaar i Fjøset. Fjærnt bortø høres Bjørn og Jacob fløjte :)

Jacob. EndBamsen da, ser I noget til ham? Gina (peger paa Bjørn). Her staar min egen snille Bamsemand. Vilde det ikke være slig Synd at jage ham ? Jacob. Jo,det véd Gud, Gine. Og dog har onde Mennesker jaget ham uafbrudt fra den ene kjøbenhavnskø Scene til den anden. Gina. Stakkar! Men nu ska ban faa bli frisk og stærk i Højfjældsluften, til vi udover Høsten kan indspille dø' 20,000 Kroner, for hvis Skyld han i Følge ?>Poli- tiken« avslog at bli Direktør i Kasino. Bjørn. Slig som du kan snakke, Gina. Syng os hellere en Vise, du, saa det ljomer i Fjeldet. Jeg undres paa, hvad Kjøerne og Sauøme vil tænke om din store Koncertstemmen. Gina. Aa, at du minded mig om Kjøerne I Jeg har saa rent glemt at mjelke dem. Jeg gik med mit Spand efter Fjøset i Morges, men blev staaende i Tanker, da jeg hørte en Ko brøle i det fjerne. Det lød mig som et svagt Ekko af den store Bifaldsstormen hin Aften i Livorno. Kan i du huske ? Og saa gik jeg ind igjen med tomme Spandet. Men nu maa jeg til Fjøset. Aa, for en Herlighed at være her i Sæteren! Bjørn. Skynd Dig, kjære Du! Jacob og jeg trænger at smage den Myseosten, du lagede i Gaar Kvælden.

Personerne : Bjørn Bjørnson.

Fru Gina Bjørnson. Jacob Jacobsen, Skuespiller.

Bjørn. Du Jacob, vi maa ha Foreller i Dag, du. Og Laxen gaar favnetykt i Elven. Hvad om vi ogsaa tog Lax? Jacob. Jeg hørte af Budejen, at der skal være Ryper i Grinden. Dem kunde jeg lide at smage. Paa Folketheatret fik vi aldrig Ryper. Bjørn. Du skal faa baade Ryper og Urfugle, du.' Her paa Aulestadsæteren er der Fuglevildt og Fisk i Overflod.

\z>

,¥ =