S_PUK_SøndagDen7.Januar.1894

— Hvor Jordaanden mod Olympens Top Titanisk trodsende rejser sig op Og Gradernes Højhed krænker, Hvor Mennesket færdes for sorgløst og trygt I Tro paa sig selv og sin egen Klogt, Pand ora sin Grunst ham skjænker. Da følger Ulykkens Svøbeslag, Til atter de styrende Magter en Dag Slutter P r ome t h e v s i Lænker. Fra Landmandsforsamlingen. (Specialkorrespondance fra Pules udsendte Korrespondent.) Landmandsforsamlingen i R a n d ers har naturligvis samlet en Mængde fremragende Landmænd, af hvilke Amtmand Hoppe, Borgmester S tem an n, Direktør R itza u , Ove R o d e og Zangenberg har været de mest berømte og omtalte. Mærkelig nok savnedes andre fremragende Agerdyrkere, saasom P e t e r N an sen , M a rtin iu s N ie ls e n , franske Be r e n d s e n osv. Men til Sagen! De landøkonomiske Forhandlinger aabnedes med et Pressemøde. Her skal ikke nærmere gaas ind paa Forhandlingerne, ; hvis vigtigste Resultat var, at det besluttedes at afholde en Presse-Forsamling i Kjøbenhavn 1895 for at afhandle Muligheden for Afholdelsen af en Presse-Kongres samme Steds i 1896. Til at forberede denne Sag blev der paa Forslag af Direktør R itz a u nedsat et Udvalg, der paa Forslag af Direktør R itza u kom til at bestaa af Direktør R itz a u , Ove R o d e, I S op h u s N eum ann, H e jb e r g og Redaktør N ie l s e n | (»Hønseavlertidende«). Paa Forslag af Direktør R itz a u valgtes j Direktør R itza u til Formand og H e ib e r g til Viceformand. Arrangementet gjør Komiteen den største Ære. Men den har ogsaa været paa Færde Morgen, Middag og Aften, navnlig Middag, og flere af disse har været bedre Middage. Nu er Komiteen træt, hvilket ikke er saa løjerligt, efter­ som den hver Dag har holdt Dyrskue, hvor de besynderligste Dyr har været med, saasom Kyllinger, Lam, Hummere osv. Ofte har der ved disse Sammenkomster været aldeles overfyldt, men desuagtet har det hele dog flasket sig overmaade heldigt. Præmierne er nu uddelte. Her er Listen: A. D y r s k u e t. 1. H e ste. Kammerherre H oppe for en Hingst, Kammer­ herre Bar ner for en blakket Skimmel, H e n n in g J e n s e n for sin sædvanlige Kjæphest, E dvard B r a n d e s for Kindheste. 2. H ornkvæ g. B a r n e r og Å n d e r se n -R o se n d a h l for røde Køer, »Social-Demokraten« for Stemmekvæg, J e. K. L a u r id se n for Kameler, Mønstergaarden i I n t e g a d e for rødstrimet Hornkvæg. Fa ar. F r e d e r ik B a je r for Revolutionsfaar.

!I?a,:n.d.ora,s J E s k e .

Da Z e v s bag sin truende Tordensky Holdt Dom paa Olympens Tinde: Skysamleren med de sortblaa Bryn Nedslynged’ mod Jorden dog intet Lyn, Det slutted i Mulm han inde, Men sendte som Straf til Mennesket ned En Æske, fyldt med Elendighed, I Hænderne paa — en Kvinde. Strax fandt E p i m e t h e v s og hans Parti, At der maatte stikke Noget i Den Æske, hun holdt i Haanden, Og mente, at, lofted’ man kun dens Laag, Blev strax man befriet fra hvert et Aag, Der nedtyuged’ Menneskeaanden. Men ak, da Æsken blev aabnet, foer Ulykkerne los paa den stønnende Jord, Der aldrig slap ud af Yaanden. P r o m e t h e v s ’ s Menneskeslægt de traf; Men — hvor blev Pand or a med Æsken af? Kom hun for sporløst at svinde? Ak nej, hun lever og nyder Respekt Hos E p i m e t h e v s ’s bagkloge Slægt, Som stadig hun ses at forblinde. I Æsken ser den et Universal­ middel mod alle Aarhundreders Kval Og i hende sin — Frihedsgudinde! I F r a n k r i g , den lovpriste Friheds Hjem, Hun Æskelaaget har loftet paa Klem Til Bnade for Menneskeretten, Og Højsæder vakled’, som for stod fast, Og Tøjlerne løstes, og Baandene brast, Og 1jasten fik Dyds-Etiketten: »Frihed for Loke saavel som for Thor«, Frihed for Brand og Frihed for Mord Og Frihed, kort sagt, for — S t i l e t t e n !