S_PUK_SøndagDen7.Januar.1894

171

En kinesisk Leg-ende.

— Hvordan gaar det med Villaen? spui'gte Puk. — Jo Tak, min »CharlottelysP er snart færdig. Jeg har opkaldt den efter den, der har den største Andel deri. Møn ogsaa de Andre fortjener at mindes. En Udsigtshøj i Haven skal hedde Orlamundtshøj! og en Kilde Oliviaskilde. — Hm. Det bliver nok noget noch nie . . . — Saamænd. Men man maa jo desværre indskrænke sig lidt paa Grund af Mar i e Mu l l e r s Stædighed. Efter Haanden kom alle de Andre og fortalte Puk, hvor de skulde bo. Frøken D o ns skulde til Normandiet, fordi hun altid befandt sig bedst, hvor R o b e r t var. Carl N i e l s e n vidste ikke, hvor han skulde hen. da han var sat paa Diæter, men i alt Fald maatte det være et Sted, hvor der var lidt lange Udsigter. J u l i e H a n s e n skulde som sædvanlig til Karlsbad, og d’Hrr. H. K o 11 i ng, V. K o 11i n g og C o 1d i n g ligesaa naturligt til Kolding. P e t e r Nan s e n havde tænkt sig at hvile ud oven paa sin anstrængende Kasinovirksomhed i Peterwardein. R ii s- K n u d s e n havde tænkt saa smaat paa -"Fruens Bøge«-. P o t e r S c h ram skulde til Hammerfest, hvor man allerede var begyndt at træffe Forberedelser til ‘ Af holdelsen af en Kammerfest for den afholdte Sanger. De fleste af F o l k e t h e a t r e t s Personale havde tænkt at lægge sig ved Kap Farvel, hvorimod K a s i n o f o l k e n e vilde til det grønne Haabs Forbjerg. — Glem os ikke, Puk! raabte de. allesamme, da Skibet gled ud af Havnen. Det lovede Puk. En Skat. ligningskommissionen har besluttet at sætte samtlige herværende Reportere op. i Skat i Anledning af Kasino- Affæren. Det skal være den første af de Opsættelser, som er indtrufne i denne Sag, der ikke er falden i d’Hrr.s Smag. Festina lente. Ved en- Skjæbnens Ironi haj’ Petroleums- baade-Selskabet i disse Dage udsendt sin Fartplan. Mærkeligt, nok er der intet Anløbssted ved Farimagsgade. SS’Sjéi? Kredsløb i Literaturen. Nu er P e t e r Na n se ns »Julies Daybog« da endelig bleven oversat paa — Polsk! Det er ikke godt for Mennesket at være alene, tænkte Skoledirektionen og gav den eventuelle I n s p e k t r i c e ved Pigeskolen i Sofiegade en — Vi c e - I n s pe kt ø r ! B r e v k a s s e . Sp. Bar ne r og jeg kan ikke blive enige om, hvad en Agrar egentlig er for noget. Vil Puk ikke være saa venlig at sige os det? An d e r s e n , Rosendal. Svar. Se flere af Puks Bagsider.

Kejseren i Kinesiens Land Blev, skjønt han er en mægtig Mand, En Gang alvorlig pudset a’, Nemlig don Gang, da T i e t g e n sa’e: »Læg vores Kabel i Land om Natten, Og lad saa Kejseren fmde Katten, Har J først lykkelig aalet ham, ~ o Send mig saa straks et Telegram.« Himlens Søn i sit Silkeskrud Gik sig en Tur i Haven ud. Pludselig faldt han saa lang, han var, Brækked sit Scepter og sin Cigar. Det vidste Kejseren ikke af. Kejseren svor en mægtig Ed. Kræved om Sagen fuld Besked, Prygled en femknaps Mandarin, Som faldt om Kuld af Krampegrin, Gjorde et kejserligt Spektakel, Tilfældet var ham et helt Mirakel. Hoffets Damer, som sad og drak The, Næsten af Rædsel besvimede. Sagen var den, at han traadte i noget Li’esom en Slange, men ikke saa broget. At det var T i e t g e n s Telegraf, Lykkeligvis der kom til sidst En storenordisk Telegrafist, Hilste fra T i e t g e n og sagde pænt, At det var ikke saadan ment. Kejseren var desuagtet gnaven, Han vilde dunke T i e t g e n paa Maven, Og, da man ikke havde ham, Skulde han dunkes pr. Telegram. Det blev dog Enden paa den Geschicht, — Som jeg har læst i et gammelt Digt At, skjønt Kejseren først var spids, Blev han tilsidst allerhøjst tilfreds. Ti et g en blev trods sine Kabel-Kabaler Til Mandarin af sytten Haler. Nys et Jubælliumstelegram ' Kom der fra Kejseren til ham.

Qj

-V>