S_PUK_SøndagDen7.Januar.1894

159

lagene af dem, der, som man siger, har lidt Nederlag. Men netop de er bievne udødelige paa Literaturens store Bog­ handlerloft. — Hvor kan nu saadan en pænere ældre Herre som C a r it E t l a r være? sagde Puk i sit Hjertes Uskyldighed. Pastor M’o rs saa medlidende ud. — Ham har vi slet ikke her. Forfattere, der ikke holder sig for gode til at lade sig sæ lg e og læ se, kommer ikke her. De stod ved en lille bitte Tue. — Det er Oberstløjtnant R is ts .Jonathan«. Han forsvinder snart herfra. E d v a r d fandt jo, han var for dansk. R is t er ogsaa et løjerligt Menneske, han har hverken Rist eller Ro. Tænk! han plejer at komme i mindst to Oplag. Aldeles utilbørligt! — Hende her har vi mere Fornøjelse af. Det er Fru B lic h e r -C la u s e n . I Aar har hun givet sig til at digte » Faust « om igjen. G o e th e var jo i sin Tid heller ikke til at have med at gjøre. — Hende kjenderjeg fra L a n g s te d s Anthologi, sagde Puk. Pastor M o rs blev rørt. — Ak ja, Langsted! Den Søn har jeg Glæde af. Han skriver ikke meget, men af alle hans Oplag mangler der ikke et Exemplar. — Hvordan gaar det med J o h a n n e S c h jø r r in g ? — Aa, hun er m e lle m . Hun har en vis Forkjærlighed for at gaa de to Gange om Aaret, der er Konfirmation. Ellers er hun stille og rolig. — Aa Herregud, sagde Pulc , og læste et Navn. Her har vi jo J o h a n n e s J ø r g e n s e n s » Hjemve «. — Ja, det er femte Gang han skriver den Bog. Sidst hed den » Livets Træ«. Men den er ikke bleven morsommere med Aarene. — Har De ogsaa selv Deres Dynge herude? — Om -jeg har? Den er næsten lige saa stor som E d v a r d s . Yil De bare se! Og Puk saa en vældig Dynge Pastor Mors’ere Side om Side med • andre Gjelleruppere som » Thamyris « og » Kampen med Muserne « og » Wuthhorn « og > Hjarne Skjald « og »Mil­ lionen«. Og han kunde se, hvordan Edvards kolossale Bjerg- kjædø formelig lyste af Glæde over Kollegaen. Da tog Puk Afsked med Pastor Mors, thi han forstod, at her hørte han ikke hjemme. Han er ikke udødelig paa d e n Maade, og derfor maa han ernære sig endnu i mange Aar ved ærlig og redelig at gaa igjen. Men, inden han forlod Kirkegaarden-, fældede han en Taare paa sit Ophavs Gravtue. Den var stor. Kvindens Underkuelse. Blandt de Damer, der havde Ordet ved »Dansk Kvindesamfund«s Generalforsamling forleden, var bl. a. Er e deri k Bajer, P o u l S vej s trup, S v e n d Hø g s bro og Pastorene Ma l l i n g og C o n r a d s e n . Der skal mellem disse Fremskridtskvinder kun have hersket én Mening om, at det dog var for galt med de Mandfolk. Det er det naturligvis ogsaa, naar de endog tager Skjorterne fra Damerne.

Da Porten aabnedes.

V i har et gammelt Tivoli , Ej uberømt paa Jorden, En Øjropæer gaar ej forbi, Som kommer op til Norden. Thi hvor man skued Lumb y e staa Med Kj e 1ds k o v. Watt, og Th ra n e, Man Byens første Løver saa At kildre deres Gane. 1 Mandags lukked Th r a n e op Og sagde: »Yær saa artig! Kom ind og se vor nye Trop, Skiønt set den før sgu har De. Med Turtelparret C h r i s t e n s e n Er Karakteren givet. Alligevel, min kjære Yen. Bland Dig i Folkelivet! To Fester holder vi i Dag, For Aabning og for Pintse. Derefter følger Slag i Slag En Række, der vil glinse: For Grundloven, for Sommeren, Og, jeg tør gjerne sig ’et, Jeg haaber nok. der kommer en Fest ogsaa for Forliget. Sølvbryllupsfest og Yæddeløb, Samt Stiftelsen vi fejre — Da maa vel Ci rkus give Kjøb, Og vi i Kampen sejre!« Saa talte Thrane.

oJ

Men Hr. W a 11

Gik paa de mørke Stier Og lytted i den kolde Nat Til C i r k u s ’ Melodier.

Abonnement paa „IF’u .l c “ tegnes paa Bladets Kontor, Hovedvagts­ gade 1, i alle Boglader og paa alle Postkontorer. 2 Kr. Kvartalet Enkelte Nr. 18 Øre.

Hermed følger et illustreret Annonce-Tillæg.