S_PUK_SøndagDen7.Januar.1894

H u s le je sk a tten s Fader.

A b r a b a n is's Forretning paa Nørregade, nemlig B j ø r n s t j e r n e - sin Søn. Jeg tjen der ikke gamle Bjørnstjerr.e personlig, men jeg siger bare, at kan ban sludre ligesaa godt, som Sønnen j spiller Komedie, saa har jeg sgu aldrig kjendt Mage til Kaje. Ug derfor er Sønnen bleven en Bedningsstige for den immer j svineheldige A b r a b am s, som altsaa ogsaa godt kan mød det højere og mere gribende og literære, nu da » Klokkerne « hver Aften ringer Menigheden sammen til fuldt Flus. Ude paa Dagmar bar vi til Gjengjæld slaaet os paa Folke­ komedien og det m ere for de brede Lag, selv om det er Løgn I og Bagvaskelse, at vi bar slaaet vores lille Broder for Syle og skal have ham ned i Didrektionen. Og vi bar opført S t e e n - b u e h s originale Stykke » Bysbørnene «, skjønt vi ellers holder m est af at gjernme de originale Stykker hen i Arkivet til bedre Tider. Og vores Professorinde bar gjort Lykke, hvorfor det er Nederdrægtighed at sige, at hun er bedst ude mellem Kulisserne. O g n u har vi-engageret V i l h e l m AViehe, og til næste Aar klør vi løs paa Tragedien og det højere igjen, som skal være til Skræk og Bedrøvelse for Publikummerne.

D er var en Gang en lille Skat, En Skat, som var i Verden sat Af Hr. C h r i s t o p h e r Hage. Maaske det derfra skrev sig, at Der var en Hage ved den Skat, For, hvordan det nu end var fat: Den vilde ikke smage. Hr. Tr i e r er en Demokrat. Og Demokrater afsky’r Skat, Saa gjorde ogsaa denne. Til ham kom nu Hr. Ha g e hen, Og sagde: »Trier, gamle Ven! Her er en Skat, lad os nu den I Udvalg rolig sende. Det ærgrer, skal jeg sige os, De gamle Højresnuders Kos Paa Gammel Torv i Raadet.« Og He rma n T r i e r sagde: »Skidt!« (Som Alvorsmand han ellers vidt Bekjendt var og med grumme lidt Skalkagtighed benaadet. Saa, da han gik til det Spilop, Den slemme Syge i hans Krop Skinbarlig maa ha’ faret). Haardt sved det til det stakkels Skind, Da selv han kom i Raadet ind, Og hans Parti saa gjorde Vind Af at ha’ Siiatten klaret. Hr. Me y e r er en Fabrikant, Her lumskelig Hr. Tr i e r fandt Som Barnefa’er til Skatten. For Tr i e r var det ikke sundt, Til alle Blade skrev han rundt, •Tilsidst saa fik han ganske ondt Og. sagde: »Av for Katten!« De Liberale gjorde Blæst Og mødte sammen til Protest. For hver, som deres Ord troer De gjorde Sagen ganske klar: At Trier ej var Barnets Fa’er, Men at den stakkels Mand kun har Fungeret som dets Jordmo’er.

, 0 1

<& 7 3 ra n c/e s / C D t i e u r o p æ is k e Q ? l a w t m a n s e r f f i c t t p g - n te s i g m e c t f a a n t e e f f e r , < 9g, ■ n a a r cte af- / l a m { l/ lu e r p i f t e t , t f a a r , t c / o r n e m A e c / e n ‘ n o t a f ( ¿ p i f f e t .

7 / 7 t 7 f e S r a n c /

Ny Turistforening. De femten Forhandlere, der stemte mod Forliget, paatænker at danne en Turistforening, der skal foretage smaa Udflugter ved passende Lejligheder. Hr. Høgsbro begyndte med en lille en paa Kongens Fødselsdag.

Frisind. Det er egentlig en underlig Idé ef Komponisten Carl N i e l s e n , at han vilde have Honorar for den Musik, han havde lavet paa Bestilling til » Snefrid «. Herre Gud — naar de andre giver frit Theater, saa kunde han da gjerne give fri Musik. Hejl dir! Dét nyeste Blad, Kommandør AVi Ide har føjet til sin i Forvejen blomstrende Siegeskranz, flettede han ind ved Matinéen for D r a c h ma n n . Under Henblik til Dig­ terens nyeste »Aprilsvise« turde Vovehalsen dog her være gaaet paa en værre AVildemand.