S_PUK_SøndagDen7.Januar.1894

114

Deri just stikker Humlen, At man har ingen Gjenstand for sin Rumlen. Det blev en net Historie, At man blev pudset for et »Provisorie« ; I hver en Bondehytte Er Vælgerne vel flade, Men siger klog af Skade Til nok en »Grundlovskamp«: Hvad kan det nytte? Hvert Stridspunkt saligt hviler Dybt under Jordens Dække. Sligt skal nok Vingen stække Paa selv den mest renlivede Krakiler; Thi, hvor skal han faa fat paa Noget, som nu han hænge kan sin Hat paa? Kjendte Navne. Nogle af vore mest berømte Forfattere indbyder til Dannelse af en Forfatterforening. Det mest I bekjendte Navn er Knud Bo k k e n h e u s e r s . Han er | Forfatter til Indbydelsen.

Sørgelige Udsigter.

m v x 0 /

/*. r ø r Å[ ^

B r a n d v a g t e n . Nu stiger den! Som jeg sagde forleden til min Ven Therkiidsen, der laver Lyn og Torden i Kulissen og altsaa er saa og sige en vidtløftig Medkollegus af os Brandmænd: »Er dør nogen upasserlige her paa Komedie- stationen?« sagde jeg. »Næh,«

L/ad Højre her i Riget Kun ofre Ros og Virak paa »Forliget«, Og lad kun Boj sen blære Sig mod den dyrt betalte sOrdinære«. Han selv kan daarlig nægte, At ved hans Roser findes hvasse Torne: Sejrene var forlorne, Men, desto værre, Skuffelsen var ægte. Man skaffed’ ikke Landet Saa meget som en radikal Minister, Men kun det bare Klister, Hvor Hojre Melet var og Venstre Vandet. Dets Aarsag maa herhjemme Hver indfødt Evropæer dybt sig græmme. Hvad har nu disse Stakler For en Snes Aars ihærdige Spektakler? For Riftelringsanfægtelser Og for Finanslov- og for Skattenægtelser? Hvad har nu disse Troende Paa Landbodemokraterne ? Kun Mindretalsmandaterne Og saa den Smule rene Halm i Skoene! Haardt blev af Slaget rammet Det Venstre, som har Ene­ ret hævdet paa at kalde sig »det rene« Og ikkun »skarp Protest« har i Programmet; Thi der er Intet mere, Mod hvilket det Parti kan »protestere«.

sagde Therkiidsen, »hvorfor det?« — »Naa, jeg tænkte bare, da jeg saa, at Oluf allerede skulde op, at- det kanske var begrundet paa Svagelighed, at Personalet ikke kunde taale at gaa ud, ogsaa de ligesaa godt kunde blive hjemme og spille Stykket meddet samme.« — »Naada, næh,« sagde han, »der er saamænd ingen anden svagelige end som vores Kothe, som pludselig har opdaget, at der har slaaet sig Influenza paa Gasjen og Repetoriumet.« Nu maa jeg for Resten sige, at Oluf er overmaade honnet og regederligt Arbejde. Det er ligesom jeg vil sige en lille besindig Husild til fire Stationssprøjter og ingen Dampsprøjte. Den gjør sgu ikke en Kat Fortræd, og der er, hvad der skal væie: Text af E i n a r k r i s j a n s e u og Bønder i Skjorteærmer og Dødsfald i Finalen og He r o l d , som er storartet og alene Pengene værd. Og saa er- der det overmaade behavelige, at man kjender hele Texten i Forvejen, hvad der navnlig er til Foidel for Fru Keller, der er nederdrægtig og norsk Venstre­ kvinde, hvorfor hun foragter det danske Sprog og synger Partiet paa Volapyk, fordi det danske Publikum ikke forstaar Landsmaalet. Skal vi have Nordmænd, saa vil jeg for Resten hellere have det rene Væsen, som man faar bedst og riælest i

dJ