S_POLITIKEN_MINDENUMER_1884-1924

■fmiTTOS?!

1. Oktbr,

Petersen &

M a s k in fa b rik & K e d e lsm e d ie

F a b r i k : H e im d a ls g a d e 32, Telefon: 18074.

H o v e d k o n to r : V e s tre B o u le v a rd 4, T elefon: 8874.

S p e c ia lite t: B e h o ld e re for B e n z in , P e tr o le u m & O lie s a m t for d en k em is k e In d u s tri R ø ra n læ g for F a b r ik e r D am p k e d le r

C a n d . po ly t. In g en iø re r, M . Ing. F .

V e s tre B o u le v a rd 4.

T e le fo n : 13900,

Phønixliuseiie

N e c k a r V a n d re n s e r for K e d e la n læ g E n e s t e V a n d re n s e r d e r g iver •9 S t e n - og S lam fri K ed e ld rift.

V e n tila to re r

P u m p e r

T i d e n s h u r t i g s t e o g b i l l i g s t e

P u m p e a n læ g

V a rm e fla d e r

V e n tila tio n s a n læ g d lø se — rationelle,

T ø rre a n læ g m o d e rn e — ø k o n om isk e ,

F a b r i k s h y g i e j n i s k e A n læ g for alle In d u s trie r.

systemet, har Kjøbenhavn ogsaa paa dette Omraade fulgt ganske godt med Tiden. En Storbys Liv har mange Kapitler

Ej Clara rødmer længer nu ved Berlings Avis, ej mer hun finder „Politiken“ skændig; ja bli’er det saadan ved, tør jeg vædde for hver Pris, snart „København“ er hende for anstæn­ dig. Denne godmodige Satire over Kjøben­ havnernes Tilbøjelighed til Sladderagtig­ hed, Nysgerrighed og Indiskretion kan gælde den Dag i Dag. I denne Hen­ seende har en vis Del af Befolkningen trofast bevaret Traditionerne fra hin Tid, da Kjøbenhavn kun var en stor Provins­ by. Endnu kan jo en Teater-Primadonnas Dispositioner et Aar ud i Fremtiden sætte Gemytterne i det heftigste Oprør. Men det er alligevel den samme By, fra hvilken Foretagender som Store Nordiske, Det forenede Dampskibsselskab, F. L. Smidth & Co. og Østasiatisk Kompagni er ud- gaaet. Det var i en Stue i en af de gamle kjøbenhavnske Gader, Niels R. Finsen foretog sine første epokegørende Eksperi­ menter. Kjøbenhavneren, der efter 40 Aars Fraværelse genser sin By, vil vel nok paa sin Vandring gennem Strøget finde den stærkt forandret. Han vil vel nu og da føle som et Stik, f. Eks. naar hans Øje møder lllums Marmorpalæ,- hvor „Efter­ slægtens“ Renæssancehus før stod, eller det ny Løveapotek i Stedet for Harsdorffs smukke, gamle Hus i Vimmelskaftet, eller Handelsbankens Stenkolos paa Nytorv, hvor Søren Kierkegaards minderige Føde- gaard laa. Maaske vil han finde Trøst i, at vi si­ den 1884 har anskaffet os en „Forening til Hovedstadens Forskønnelse“ (hvem vi bl.

nævnes, Dantesøjlen, for hvis fine, monu­ mentale Virkning Carl Brummer og Utson- Frank deler Æren.

a. takker for Storkespringvandet) og en „Forening til gamle Bygningers Bevarel­ se“ (hvis Indflydelse dog har vist sig stærkt begrænset). Han vil glæde sig over, at Frederiks Hospitals Bygninger i hvert Fald i det Ydre er uforandrede, at vi endnu har Amalienborg Plads med Ryt­ terstatuen og de fire Palæer, at vi stadig kan sværme i Ghristiansborgs Buegange, at Marmorbroen og dens Portpavilloner for- haabentlig fremdeles i mange Aar vil af­ give Motiver for vore Malere. Han vil op­ dage, at trods det meget ny er der dog mange Steder i den gamle By, .hvor Stem­ ningen og Tonen — især i Skumrings­ timen — er den kendte, for en gammel Kjøbenhavner saa fortrolige. Han vil mø­ de denne Stemning i Gaderne omkring Kanalerne eller bag det gamle Domhus, i Stræderne ved Graabrødretorv og i den maaske mest gammelkjøbenhavnske Gade af dem alle, paa Vestergade, der krummer sig saa hyggeligt som for over hundrede Aar siden, og i Stilen af sine Huse bærer Mærke af baade Byens store Brande, af Bombardement og Borgernes egen hen­ synsløse Forandrelyst. Gaar han ud paa Christianshavn og holder sig inden for Voldene, vil han føle sig helt hjemme Maaske nynner. han en Visestump af Drachmann, maaske vil et Vers af Kai Hoffmann, den Digter, der hedest har sunget Byens Pris, falde ham ind: Hvor findes saa tyst og saa stormfuld en By — saa aaben og snever, saa ældet og ny? Til Havs, o, til Havs hver blaanende Vaarl Men grøn ligger Volden, hvor Drømmeren gaar . . . . Georg Nygaard.

D e n g a m l e E s p l a n a d e p a v i l l o n .

Det smukke gamle Aulæg Grønningen med Esplanaden kan føres tilbage til Slut­ ningen af det 18de Aarhundrede, men en Del af Grønningen maatte folde for Øksen, da den ny Færdselsvej førtes igennem for bi Byggegrundene paa den gamle Husar­ kasernes Arealer, og Anlæget fik da sin nuværende Skikkelse i Begyndelsen af Aarhundredet.

D a A b o r r e p a r k e n b le v s lø jfe t .

Dens politiske Udvikling, dens religiøse Liv, dens videnskabelige Arbejde, dens Teater-, Literatur og Kunstliv, dens Sport, dens Hotel- og Kafé-Forhold o. s. v., alt dette kan hver for sig give Stof til en Bog. Udviklingen har været enorm. P o li t i s k o g a a n d e lig Ud v i k ­ lin g . Fra en udpræget Højre-By er Kjøben­ havn i Løbet af fyrretyve Aar blevet af­ gjort radikal-socialistisk. Det er netop i Aar 40 Aar siden, de to første socialde­ mokratiske Folketingsmænd valgtes i Kjø­ benhavn. Den frisindede Del af Pressen, ikke mindst Politiken, kan tilskrive sig en stor Del af Æren for Befolkningens ændrede Syn paa mangt og meget. Sam­ tiden, som fulgte Aviserne med Interesse, lagde mest Mærke til disse Blades ydre journalistiske Façon, det friskere, daglig­ dags Sprog, den friere Tone. Det var i 80erne utænkeligt, at en Avis bragte f. Eks. Meddelelser om en Forlovelse, et Bryllup eller lignende „Privatliv“. Det var først det i 1889 af Ove Rode startede København, der vovede sig til den Art Indiskretioner, hvorom en Vise til Jour­ nalistforeningens 10-Aars Fest 1890 bæ­ rer Vidne. Visen er af den kendte Vise­ forfatter nkl, den endnu levende Piano- fojlefabrikant Conrad Møller. Et Par Vers lyder;.

Men alt, hvad vi her har omtalt dg nævnt, er dog kun den ydre Ramme om Byens Befolkning og dens Liv. Hvad har de sidste fyrretyve Aar ikke betydet i Kjø- benhavnernes aandelige og sociale Udvik­ ling? De kulturelle Fremkridt, som er kommet Alverdens Folkeslag til Gode, er af Kjøbenhavnerne blevet modtaget med For- staaeise. Hvilken enorm Udvikling har Telefonen ikke haft i Kjøbenhavn i disse Aar. Elektrisk offentlig Gadebelysning fik vi første Gang i 1892 — det var paa Kon­ gens Nytorv — de første elektriske Spor­ vogne 1897. I 1915 forsvandt den sidste Hestesporvogn, „Hønen“, fra Nørregade. Men hvad har Cyklerne ikke betydet i Kjø- benhavnernes Livi I 1884 kendte man kun de høje Bicykler, saa indførtes i 1888 Safety-Cyklen, Luftringene kom i 1890, og den første Cyklesti anlagdes i 1892i Taksameterdroskerne kom 1897. Vi har faaet elektrisk Lys i Hjemme, ue. og vi synes, det er længe siden. V: har faaet W. G. — og det er ikke længere siden end 1894, at det første Anlæg a. denne Art installeredes i Malmøgadekvar- teret! Ældre er heller ikke Indførelsen al Person-Elevatorer. Tager vi blot et enkelt Omraade af For­ lystelseslivet, Biografteatrene, hvilken Forskel da fra 1884 til nut De første „le­ vende Billeder“ vistes her 1897.. Skønt Forlistelseslivet lever paa Bevillinge-

skerne, og Sydsverige er rejst did for at handle. I snart Tusinde Aar er vi Nordskandinaver faret til den dra­ gende Stad for at købe eller drikke, nu og da for at slaas. Jeg taler her om Flertallet. Nogle af os har fattet det varmende Moment, som ligger i den danske Vennesælhed, det opfriskende i det kjøbenhavnske gode Humør. Sven­ ske og Normænd har paa kjøben- havnsk Grund følt sig mere enige, ikke mindst i Beundringen af alt det, som „Byen med de skønne Taarne“ og med de elskværdige Kvinder kan byde paa af Livsglæde. Og som bekendt er man aldrig saa taknemlig mod nogen som mod den, der rigtigt forstaar at more En. Den kolde Nordenvind og den nor­ diske Barskhed mildnes i Hafnia. Byen med de teglrøde Mure og de ir- grønne Taarnspir, Byen, som ligger indrammet af Bøgeskovene ved det blaa Øresund. Hafnia er den bedste al de Fredkuller, som omtales i Skandi­ naviens Historie. Carl G. laurin*

H a f n i a . En svensk Milsen.

Den bekendte svenske For­ fatter Carl G. Laurin sender os følgende Hilsen til Fødsels­ dagen:

Ikke blot for dens egne Børn, men ogsaa for de svenske og norske Fræn­ der spiller omkring Hafnias Mund det „lyse Smil“, som omtales paa Bronzevasen uden for Kjøbenhavns Raadhus. Vi lokkes dertil af Lyset og Glæ­ den, undertiden maaske alene af Illu- minationslampGrne i Tivoli, undertiden for at nyde godt af fængende Teater- repliker, en Gang imellem vel ogsaa for at varmes og vejledes af et straa- xende Lys fra det Universitet, hvorfra en Holbergs Lyn eller en Finsens my­ stiske, helbredende Straaler er ud­ sendt. Hafn eller Kaupmannahafn — Købmandens Havn — har Byen i mange Sekler været ogsaa for Sven-$

D en g am le F r e d e n s b ro , som b le v a f lo st i F ir s e r n e og atte r e r b le v e n fornyet*