S_POLITIKEN_MINDENUMER_1884-1924

■ p o u n w r ^ T

02000202020100020200910001090200020200000002010100021005030101010002020002020001010200000200010100

MODERNE VEJE

¿> ,5 /1 / / l / r / D E A L E

UDFØRES BEDST MED V O R E M A S K I N E R

<

.■;■•■■:.’■■

Richard Garreti & Sons Lfd.

N A V N E T S T A A R PAA DEN

I Tusind Aar har Mennesket brugt man­ gelfulde Skriveredskaber. Først nu er Blyanten bleven fuldkommengjort. Den gamle Eversharp var en god Blyant og er i aarevis med Tilfredshed blevet an­ vendt Verden over. I den ny Eversharp bibeholdes alle den gamles gode Egenskaber og 5 Forbedringer er yderlige føjet til.

D a m p i r o m l e r

.„ ¡ J & m A

r Englands bedste Fabrikat.

Den ny, riflede Staalspids

Den ny, riflede Staalspids er saa- ledes konstrueret, at Blyanten, som tidligere, ikke mere kan forstoppes. Alligevel holdes Stiften fast og kan ikke komme til at rokke. I den ideale Eversharp kan en ny Stift udtages af Magasinet og ind­ sættes i Blyanten i Løbet af nogle Sekunder. Man kan desuden altid se, hvor mange Stifter, man har 1 Magasinet. Eversharp’s Viskelæder er nu anbragt i en Fatning, saaledes at det ikke kan falde ud, men derimod hurtig kan ombyttes med et nyt. Ny forstærket Clip, som kun van­ skelig kan brækkes af. Skulde dette dog hænde, kan en ny nemt paa­ sættes. Enhver Eversharp-Del kan naar som helst ombyttes med den tilsvarende fra en anden Eversharp. Enhver Forhandler vil nu kunne reparere Deres Eversharp medens De venter derpaa. videdes 1894, i 1888 afløste en spinkel Træbro. Gamle Gadenavne forsvandt. Med Om­ bygningen af Vognmagergade-Kvarteret forsvandt Store og Lille Brøndstræde, lidt derfra forsvandt Didrik Badskærs Gang, Christen Bernikowsfrcede, blev lige som Antonies/ræde til Gade. I 1881 blev Salvie- gade, Enhjørningsgade og Lorentzensgade slaaet sammen til Set. Paulsgade, Bryg­ gerlængen, Ulvegade og Balsamgade blev til Olfert Fischersgade, Leopardlængen, Elefantgade og Tulipangade til Suensons- gade, Bjørnegade gik op i Fredericiagade. I 1894 androg Grundejerne i Nicolaj- gade-Kvarteret om, at Halmstræde, Niko--' lajgade og Skvaldergade, som dannede en sammenhængende Gadestrækning mellem Østergade og Holmens Kanal, maatte faa ét Navn og kaldes Nikolajgade. Den gamle Stadskonduktør T. Krack, Vejvise­ rens Udgiver, satte sig derimod. Med historisk Sans gjorde han gældende, at denne Navneforandring næppe vilde være i Overensstemmelse med det paagældende Kvarters hele gammeldags Karakter, hvor­ til netop hørte mange Gadenavne; men det kommunale Udvalg svarede ham nu med hans egne Ord fra mange tidligere Lejligheder, at „man finder det ganske naturligt, at hele den ovenmeldte Gade­ strækning faar Navnet Nikolajgade“ — Eneforhandler for Skandinavien

Det forbedrede Stiftmagasin

O V E R T iÆ - R I N G S M A S K I N E R ' Asfelt-Makadam Anlæg M a s k i n e r f o r C e m e n t B e t o n V e j e . Forlang Tryksager & Tilbud. INGENIØRBESØG GRATIS

Den. ny patenterede Udløsw

S O P H U S B E R E N D S E N

%

IN G E N IØ R A F D E L I N G E N K Ø B E N H A V N

B E N Z O N T R A D I N G C O M P A N Y K JØ B E N H A V N

Statstelefon 186

Telefon 8500

navnlig de ny Boulevarder bemærkelses-i værdige: AmagerBoulevard, Sønder Boule­ vard, Aaboulevarden, Strandboulevard, Udvidelsen af Blegdamsvejen, Anlæget af Borups Allé ud til Byens ny Kvarterer o. s. v, Og i Forbindelse med disse Anlæg kan maaske den betydningsfulde Omdan­ nelse af Fællederne til den store, præg­ tige Fælledpark nævnes. Det var den 27. April 1909, at Borgmester Jensen plan­ tede det første Træ i Fælledparken. Nu er det en hel Skov! B y e n s U d sm y k n in g m . m. Til Byens Fysiognomi hører ogsaa dens Udsmykning med Kunstværker, Monumen­ ter og Springvande. Det er ikke lidt, vor By har maattet døje i saa Henseende. Byens gavmilde Mæcen, Brygger Jacob­ sen, var til Tider noget for hastig med sin Rundhaandethed og Byens Raad lidt for villig til at imødekomme hans Ønsker;' men han bør have Tak for de Skønheds­ værdier, hvormed han betænkte vor By, selv om de ikke altid fik den rette Anven- dølse. Nikolaj Spir fik vi, lad os da være glade for, at vi slap for Spiret paa Vor Fjue! ^fen vi har ikke R^t til at laste Mæcenen, naar vi ser paa, hf ad vi selv har skaffet os paa Halsen: Storkespringvandet og Tieigenfi^uren for blot at nævne et Par af de værste. Lad os da være glade

vember 1907 nedlagdes Grundstenen til Thorvald Jørgensens Christiansborg, som vi Alle kender. H a v n e n , F æ rd s e ls v e je n e m. m. En væsentlig Del af Byens Vækst og Udvikling skyldes Havnen. De sidste

tydning, det vilde kun blive en kedelig Opremsning af Navne. Hvad er der f. Eks. alene af Kirker ikke kommet til in­ den for Kjøbenhavns Grænser i de sidste fyrretyve Aar! Og Enhver husker fra de senere Aar saadanne store Nyanlæg som Det kgl. Bibliotek, Hovedbanegaarden, Postgaarden, Politigaarden og i de ydre Kvarterer bl. a. Rigshospitalet, Bispebjerg Hospital, Studentergaarden, de mange kommunale Skoler, de Gamles By, Elek­ tricitetsværkerne o. s. v. C h r is t ia n s b o r g S lo ts B r a n d . Et enkelt Bygningsværk, som vi hid­ til ikke har nævnt, maa vi dog vie nogle Ord. Det er Christiansborg Slot. Politiken har særlig Grund til at mindes dette Navn. 2 Dage efter, at Politiken havde ud­ sendt sit første Numer, den 3. Oktober 1884 hen ad 6-Tiden om Aftenen, bredte det Budskab sig over Byen: Christiansborg brænder! Ingen forbandt hermed nogen Tanke om særlig Fare for den kolossale, tilsyneladende saa solide Bygning. Men i Løbet af et Par Timer stod det Alle klart, at Slottet vai redningsløst fortabt, og at det kun gjaldt om at redde saa mange som mulig af Slottets Skatte, bl. a. Den kgl. Malerisam ling, som den Gang havde Lokaler i den øverste Etage i Fløjen nærmest Slotskir­ ken, og at begrænse Branden, saa at denne ikke naaede Kirken og Thorvaldsens Musæum, mod hvilke Vinden bar. C. F. Hansens Slot var alt andet end solidt. Det var bygget i en fattig Tid; hvad der skulde gælde for Sten, var ikke andet end Puds og Stuk, og da Brand­ væsnets Materiel viste sig at være ganske utilstrækkeligt over for en Bygning af Ghristiansborgs Dimensioner, stod man magtesløs over for Ildens Rasen. Det var et lige saa storslaaet som sør­ geligt Skuespil. Hele Kjøbenhavn var paa Benene og stod tætpakket i de tilstødende Gader, trodsende de mægtige Byger af Ildgnistor, der regnede ned, ikke blot i Slottets umiddelbare Nærhed, men langt ud over Byen. At levere en Skildring af denne mægtige Brand var en taknemlig Opgave for et nyt Blad, og Politiken løste den, efter Datidens beskedne Fordringer til journalistisk Re­ portage, fortræffeligt. Alle Medarbejdere var bogstaveligt i Ilden, og endnu den Dag, 1 Dag kan den, der ønsker udførlig Be­ sked om hin historiske Begivenhed, med Udbytte søge til Politikens Referat. De politiske Karnpaar, som strakte sig lige ti] Systemskiftet i 1901, fik paa en Maade deres Monument i 'Ghristiansborgs røgsværtede Rumhob — først den 15. No­

med offentlige Bygninger som Polyteknisk Læreanstalt (1890), Mineralogisk Mu- sæum (1892), Brandstationen (1892), Kunstindustrimusæet (nu De forenede Bryggerier) 1894, Statens Musæum for Kunst ' (1896), Ny Carlsberg Glyptotek (1897). Det ny Raadhus stod færdig til de første Indflytninger i Aaret 1900, men indviedes først 1908. Disse Aars Byggevirksomhed holdt sig dog ikke alene til de Arealer, som var ble­ vet fri ved Sløjfninger. Inde i den ældre

Bladene de var overfyldte med, hvad til Taffel de sku’ ha’. Nogle af dem var helt forgyldte, nogle skrev Vers, der var — uhai Og „Politiken“ lo ad Festen, naa, men den fyldte Smuld og Smeld. Festen den keded’, men for Resten mored’ den dem alligeveL

B y g g e rie t ta g e r F a r t . Disse Festdage efterfulgtes af Arhej- Hvor Udstillingen havde st'aaet, rej-

E t K i g f r a K o n g e n s N y to rv m od N y h a v n m ed B e t h e l- sk ib e t . fyrretyve Aar betegner en mægtig Udvik­ ling af vore Havneforhold. Vi vil blot minde om, at Anlæget af Frihavnen ved­ toges 1891, at den allerede 3 Aar efter Kunde aabnes for Trafiken, at en Række ny Havneanlæg indlededes ved Anlæget af Ny Kalkbrænderihavn og Lystbaadehav- nen 1893, efterfulgt af Vestre Gasværks­ havn 1897, Fiskerihavnen i „Kalleboderne“ 1900 og Islands Brygge og Teglværkshav­ nen, som toges i Brug 1920. I 1899 to­ ges Inderreden i Brug som Yderhavn. Omkring disse Havneanlæg voksede store Bygningskomplekser op, ikke blot Fabrik- anlæg, Pakhuse og Kontorbygninger, men ogsaa store Beboelseskvarterer, f. Eks. Kvarteret paa Islands Brygge. Færdselsvejenes Udvikling fulgte her­ med, bl. a. store, ny Brobygningsarbejder. I 1903 aabnedes den ny Langebro, og i 1909 afløste den nuværende Knippelsbro den gamle. I denne Forbindelse kan det ogsaa nævnes, at den nuværende Dronning Louises Bro indviedes paa Dronning Loui­ ses 70-Aars Fødselsdag 1887 som Afløs­ ning for den gamle, ret smalle Nørrebro, og at Fredensbro, som ombyggedes og ud­

• 1

í M

D e n gam le , sk ø n n e A b o r r e p a r k , som lj a r veget P la d s e n f o r B o u le v a r d b a n e n . og det blev vedtaget! Omtrent samtidig for, at vi paa samme Tid berigede Byen forsvandt Navnet St. Jørgensgade, den med et efter danske Forhold storslaaet lille Stump Gade, der gaar fra Østergade Springvandsanlæg som Bundgaards Ge- til Nikolaj Plads i Flugt med Admiral- fion-Springvand, og et originalt og per­ gade. Den fik nu Navn fælles med denne sonlighedspræget Monument som Willum- Gade. sens Hørup-Statue. Blandt Byens aller Blandt de store, ny Færdselsanlæg er smukkestq Mindesmærker bør det nxestø