S_POLITIKEN_MINDENUMER_1884-1924

1. Oktbr. P O L I T IK E N T e l e g r a f i o g T e l e f o n i j E t v i g t i g t A f s n i t i K j ø b e n h a v n s n y e r e H i s t o r i e .

I Artikel giver Direktør for Polyteknisk Læreanstalt, Professor P. O. Pedersen en Oversigt over Tele­ grafiens og Telefoniens Udvikling i de sidste 40 Aar; nedenstaaende

Udvikling paa det foreliggende Grund­ lag. Ogsaa det indenrigske Telegrafnet var i alt væsentlig afsluttet allerede 1884, og Stigningen i den indenrigske Telegraftrafik har i hvert Fald kun været moderat. Alt i alt maa man vistnok sige, at der har hvilet en vis Ro over Telegra­ fens Udvikling i den betragtede Pe­ riode. Den h ar paa tilfredsstillende Maade løst de Opgaver, der forelaa, men den har ikke selv skabt ny Opga- ver og Problemer, ved hvis Løsning den kunde medvirke. Langt kraftigere har Telefonen ud­ viklet sig. Den var 1884, baade her og i Udlandet, i sin allerførste Barndom. Her i Landet fandtes kun nogle enkel­ te, smaa og lidet ydedygtige Selskaber med maaske ialt omkring et Tusind Abonnenter. Først 10 Aar senere be­ gyndte Statstelefonens Mellembysnet at udvikle sig, efter at det AaTet i For­ vejen genem et Øresundskabel havde knyttet Forbindelsen til det svenske Telefonvæsen. Rigtig Gang i Udviklin­ gen af Telefonen kom der først, efter at Loven af 11. Maj 1897 havde lagt det retslige Grundlag for den kommen­ de Udvikling. I Henhold til nævnte Lov opstod der en Række koncessio­ nerede Telefonselskaber, der i det sto­ re og hele overtog den lokale Telefon­ drift inden for vedkommende Lands­ del, medens Statstelefonen forbeholdt sig Udvekslingen af Telefonsamtaler mellem Landsdelene indbyrdes, og med Udlandet. P aa Grundlag af denne Ordning, der i det væsentlige stadig er gældende, har det danske Telefonvæ­ sen gennemløbet en meget frodig Ud­ vikling, saaledes at vi, som det vil frémgaa af hosstaaende Tabel, med Hensyn til Telefonens Udbredelse, ind­ tager en meget smuk Plads, idet kun U. S. A. og Kanada, i Forhold til Be­ folkningens Størrelsej har. flere Tele­ foner end vi, og med Hensyn til Tele- fontæthed — Antallet af Telefoner pr. Kvadratkilometer — kommer vi end­ da ind som en smuk Nr. 1. Der findes nu omkring 250,000 Telefonabonnenter og 300,000 Telefonapparater her Landet* Antal Telefonapp. Land pr. 100 Indb. pr. kn U. S. A. . ............. 13,2 1,8 Kanada .. . . . . . 10,4 0,1 Danmark .. . . . . 8,3 6,5 Sverige .. . , ., 6,6 0,9 Norge .. . . .. . 6,0 0,5 Schweiz .. . . . . . 4,3 4,0 Tyskland .. 4,6 Holland .. . . . . 2,6 5,3 England .. ... . . 2,2 4,1 Belgien .. . . . . 1,3 3,2 Frankrig .. . . . . 1,3 0,9 New Zealand . . . . 8,1 0,4 I 1884 havde vi — selvfølgelig — ingen Telefonforbindelse med Udlan­ det. Først 1893 fik vi gennem et Kabel over Øresund Forbindelse med Sve­ rige. Lidt senere kom en Forbindelse mellem Jylland og Hamborg. P aa Grund af Landets geografiske Beskaf­ fenhed frembød i øvrigt Ordningen af vor telefoniske Forbindelse med Ud­ landet de betydeligste Vanskeligheder. Det viste sig nemlig, at de da kendte undersøiske Kabler — Telegrafkabler­ ne — kun i ringe Grad egnede sig til Telefonering, idet de svækkede Talen alt for stærkt. Teoretikerne var paa et forholdsvis tidligt Tidspunkt klare over Grundene hertil, og blandt disse var den danske Fysiker L. Lorenz en af de første. Han var ogsaa i Principet klar over de Veje, man skulde gaa, for at forbedre Kablerne; men et Forsøg paa — omkring 1888 — i Forbindelse med et stort udenlandsk Kabelfirma at løse Spørgsmaalet praktisk, førte ik­ ke til noget Resultat. At Opgavens Løsning ikke var let, fremgaar bl. a. deraf, at den første Løsning, der skyldes Amerikaneren Pupin, først fremkom i 1899. E t P a r Aar senere gav den danske Telegrafingeniør K ra­ rup en anden Løsning af Spørgsmaa­ let. Ved Pupins Metode indskyder man i Telefonledninger Traadruller, der er viklede paa Jernkem er, ved K rarups omvikler man Telefonledningen i hele dens Længde med en tynd Jerntraad. Nu bygges alle ikke helt korte Telefon­ kabler — hvad enten de er undersøiske

For Dagspressen er den elektriske Telegraf og Telefon en Nødvendighed. Gennem Telegraf- og Telefontraaden og gennem Radioteknikens usanselige „Æ ter“ modtager den den største og værdifuldeste Del af det Nyhedsstof, som den atter spreder til Befolknin­ gens store Masse. Telegraf og Telefon overfører Nyheden fra Aastedet til Re­ daktionen, Bladet spreder den ud til Publikum. Mangfoldigheden og Fyldigheden af det Stof, et Blad kan bringe, vil derfor i høj Grad afhænge af den Let­ hed, Hurtighed, Sikkerhed og Prisbil­ lighed, hvormed de elektriske Kommu­ nikationsmidler virker. Det vil derfor ogsaa være naturligt, nu da der er for­ løbet 40 Aar, siden „Politiken“ be­ gyndte at udkomme, at belyse enkelte Træk af de elektriske Kommunika­ tionsmidlers Udvikling i den forløbne Tid, og saa vidt gørligt, søge at faa Øje paa Fremtidens Muligheder.

D e n s t o r e U d s t illin g i 1888 p a a T iv o lis G r u n d . Et smukt Kapitel i vor Hovedstads Historie blev indskrevet ved den store nordiske Udstilling i 1888. Vi havde ingen nordisk Udstilling haft siden 1872, en ny Generation var vokset op med Lyst og Evne til at vise, hvad den duede til. Udstillin­ gen fik en fortrinlig Beliggenhed paa det gamle Voldterræn umiddelbart op til Tivoli, som ogsaa inddroges i Udstillingsarealet. Udstillingen domineredes af Martin Nyrops pragtfulde Hovedhal, der laa paa det nuværende Raadhus’ Grund, en Bygning, hvis Tommerkon­ struktioner var i høj Grad imponerende. Til denne Bygning sluttede sig en Mængde andre, der strakte sig helt ud til Kallebodstrand. Denne Del af Terrænet var skilt fra Hovedudstillingen ved Ny Stormgade, men en Luftbro førte over Gaden og forbandt de to Afdelinger. Endnu findes paa Tivolis Grund Minder om Udstillingen 1888 i Varelotteriets Bygning, den Gang Bryggeriet Marstrands Pavillon, nu „Alster- pavillonen", og i det gamle „Mælkeri“. Og ude ved Tuborg-Pavillonen paa Strandvejen ser man den Dag i Dag i Dag Tuborg-FlasJcen, der var en af Udstillingens store Attraktioner. Langs Hovedhallen — ud mod Tivolisiden — laa Udstillingens Hovedpromenade, en bred Boulevard, smykket iped Skulpturer. For Enden af denne brede Passage var Vilhelm Bissens unge Rytter stillet op i skinnende Gips. Det er den Rytterstaue, som nu i Bronze h ar faaet Plads for Enden af Vestre Boulevard ud mod Langebro.

Telefonselskab — ganske vist Verdens største — aarlig anvender 50,000,000 Kr. til dette Øjemed, og til Stadighed beskæftiger 3000 Personer, hvoraf Halvdelen er Ingeniører eller har Uni­ versitetsuddannelse, med denne Op­ gave. Selskabet regner i øvrigt, at det ved denne Forsknings Resultater aar­ lig sparer 4 å 500,000,000 Kr. Som et af de sidste Resultater af denne Forskning, skal jeg nævne, at det er lykkedes at fremstille en Jérn- Nikkellegering, for hvilken den magneti­ ske Ledningsevne er henved 200 Gange større end for de bedste af de hidtil kendte magnetiske Materialer. An­ vendelsen af dette Materiale til K ta i rupbevikling giver Mulighed for at bygge lange Telegrafkabler, der tilla­ der langt større Telegraferingshastig­ hed end de eksisterende Kabler. Et nyt Atlånterhavskabel af denne Type vil blive lagt i Løbet af kort Tid, og man venter derved at sætte Telegrafe­ ringshastigheden op til det 4-dobbelte. Udviklingen i den nærmeste Tid vil uden Tvivl blive præget af, at man i stigende Grad vil drage sig Radio­ teknikens Metoder og Resultater til Nytte ved den videre Udvikling af Te­ legrafen og Telefonen med Traad. Man er paa denne Maade allerede nu i Stand til paa samme Tid at føre 4 å 5 Telefonsamtaler over samme Ledning, og samtidig benytte denne til en halv Snes Telegrafforbindelser eller mere. Dette vil i Fremtiden komme til at spil­ le en stor Rolle ved Udnyttelsen af lange Ledninger. Endelig har Anvendelsen af Elek­ tronroret til Forstærkning af Telefon­ strømme bevirket, at man nu, teknisk set, vil være i Stand til at tale fra den ene Ende af et Kontinent til den anden. Det er allerede nu Tilfældet for Nord­ amerikas Vedkommende; det vil uden Tvivl i Løbet af faa Aar ogsaa være det her i Evropa, hvis ikke økonomi­ ske og politiske Forhold lægger sig hindrende i Vejen. Kun de store Oceaner danner end­ nu en H indring for Traadtelefonien, men dem han man overspænde med Radiofoni. Vi kan allerede nu med Sikkerhed imødese den Dag, da man vil være i Stand til, fra ethvert Punkt paa Jordkloden, at etablere telefonisk Forbindelse med et hvilket som helst andet Punkt paa denne. Ved Kombi­ nation af Telefonen, med eller uden Traad, vil man, teknisk set, ogsaa blive i Stand til at løse den Opgave, at en enkelt Person samtidig taler til hele Jordens Befolkning. Den elektriske Kommunikations­ teknik vil saaledes fuldt ud blive i Stand til at omspænde vor lille Klode. Hovedvanskeligheden for dens fulde Udnyttelse ligger i den babyloniske Sprogforvirring, der hersker, og i de politiske Kløfter, paa hvis Uddybning der hidtil er arbejdet med saa megen Energi og saa stort Held. P , 0. Pedersen.

eller underjordiske — enten efter Pu ­ pin eller Krarups Metode. Navnlig til undersøiske Kabler finder sidstnævnte Metode stadig udstrakt Anvendelse og frembyder meget betydende Fordele. Krarup-Kablet muliggjorde den di­ rekte, telefoniske Forbindelse mellem Sjælland og Jylland over Kalundborg —Aarhus, og tillige Hovedstadens og Sjællands gode telefoniske Tilknytning til det tyske Telefonnet. Pupiniserin- gen har medført, at man i større og større Udstrækning anvender under­ jordiske Kabler til Mellembyslednin­ ger, hvorved Telefonanlægets Drifts­ sikkerhed i høj Grad forøges, medens man samtidig kommer om ved den meget store Vanskelighed, som Fremføringen af det stadig voksende Mellembysnet i Form af Luftledninger vilde frembyde. Radiotekniken eksisterede ikke i 1884, ja, end ikke det fysiske Grund­ lag for en saadan. Først i 1888 opda­ gede den tyske Fysiker H. Hertz de elektromagnetiske Bølger, der med Ly­ sets Hastighed „bærer“ de traadløse Signaler gennem Rummet. Omkring 1896 paaviste G. Marconi disse Bølgers praktiske Anvendelighed til Udviklin­ gen af en traadløs Telegrafi, der i hvert Fald kunde tjene til at betrygge og vejlede Skibsfarten. Men først ef­ ter Valdemar Poulsens Frembringelse af kontinuerlige Bølger i 1902—06, og efter Udviklingen af Elektronrøret, omkring 1914—20, kan Radiotelegra­ fen optræde som en alvorlig Medbejler til Afvikling af Verdens Telegraftrafik, og først derefter har man kunnet eta­ blere en effektiv Radiotelefoni. Denne sidste vil sikkert ikke i nogen kendelig Grad komme til at erstatte den almin­ delige Telefon, men den har ved at virkeliggøre Radiofonien (Broadcast- ningen) skabt Muligheder af stor og uoverskuelig Rækkevidde og samtidig stillet en Række Problemer, hvis rette Løsning vil volde Vanskelighed. Ogsaa for Pressen er der god Grund til at holde et vaagent Øje med Radiofonien, ved hvis Hjælp man er i Stand til at sprede Meddelelser til et — i hvert Fald teknisk set — ubegrænset Antal Modtagere. Radiofonien kommer der­ ved ind paa et Omraade, hvor Pressen tidligere har været Eneherre. Radiotekniken er endnu i sin første Barndom, og den næsten fabelagtige Fart, hvormed Udviklingen foregaar, vil sikkert fortsættes gennem nogen Tid endnu. Det videnskabelige Grund­ lag, hvorpaa denne Teknik bygger, er nemlig saa sikkert, og den tekniske Forsknings Metoder paa dette Omraa­ de saa rationelle, at man endnu ikke øjner Mulighedens Grænser. Men jeg tror, der er Grund til at fremhæve, at Udviklingen efter al Sandsynlighed i lige saa høj Grad vil komme den al­ mindelige Telegraf og Telefon til Gode, idét den videnskabelige og tekniske Forsken paa disse Omraader fremmes med en enestaaende Kraft. Jeg skal til Belysning heraf nævne* a t et enkelt,

D e t , d e r f o r s v a n d t — d e t , d e r k o m — o g d e t , d e r b l e v b e v a r e t .

Da Gasbelysningen i 1857 afløste Tran­ lygterne i Kjøbenhavn, skrev H. C. An­ dersen sit Eventyr „Gudfaders Billedbog“, der som bekendt er et Stykke af Kjøben­ havns Liv og Levned. Eventyret blev til paa den Maade, at Digteren i en Bog med hvide Blade indklæbede forskellige Billeder, hentede fra Aviser og Tidsskrifter, hvortil han skrev Tekster. Bogens første Billede var Vignetten fra Kjøbenhavns flyvende Post’s „Hoved“, en vinget Postillon over et ,Stykke af Byens Silhuet, og hertil føjedes paa den ene Side en Tranlygte, paa den anden Side en af de ny Gaslygter. /, Fortællingen om,Kjøbenhavns §endred.e Fysiognomi i de sidste fyrretyve Aar kun­ de blive et lignende Eventyr, og Indled­ ningsvignetten. Placaten, som H. G. An­ dersen kaldte det, kunde passende blive Politiliens „Hoved“, flankeret af en af de gamle Hestesporvogne og en moderne Fly­ vemaskine. Politiken har gjort Kjøben­ havns Liv med i hele den Periode, der mere end nogen anden har haft Betydning for Byens Udvikling, baade dens ydre Ud­ seende og dens Befolknings Liv. En gammel Kjøbenhavner, der havde forladt Byen i 1884 og nu ad Søvejen — eller Luftvejen! — kom tilbage, vilde vel nok paa Afstand genkende Byens Sil­ huet, og dog har denne forandret sig be­ tydeligt, forøget som den er blevet med ny Taarne og Spir, Marmorkirkens Kup­ pel (hvis Træskelet dog allerede var rejst i 1883) o. s. v.; men først, naar han havde sat Foden paa Byens Grund, vilde han ret faa Øje paa Forskellen fra før og nu, og tog han et Bykort fra vor Tid og

1884, er det derfor Omdannelsen og Be-i byggeisen af det gamle Voldkvarter, der først og fremmest har sat sit Præg paa Byen. Endnu i 1884 laa der Rester af de gamle Volde. Der var Vestervold fra den daværende Langebro til Vesterbros Pas­ sage. Hvor Udstillingsbygningens Hoved­ hal i 1888 rejste sig, og Raadhuset nu knejser, laa denne Del af Volden med den gamle Luciemølle paa Toppen og den idyls liske Filosofgang ud for Vartov. Fra Stus diestræde til St. Pederstræde laa en anden Voldstump med en Mølle, og fra Sølvgade til Østerport ligeledes et StykkerVeld med Sølvgades Mølle og Dronningens Mølle. Et Stykke af Østervold fjernedes 1895 for at give Plads til Kunstmuseet, og 1913 faldt Resten, da Boulevardbanen anlagdes. Af de gamle Voldbastioner er et Par bevareti i Ørstedsparken Højen med H. G. Ørsteds Statue, i Botanisk Have Bastionen med! Observatoriet og i Østre Anlæg Bastionen^ hvor Danmarksmonumentet nu er anbragt. Det var Voldkvarterets Bebyggelse, der i 80’erne og 90’eme særlig ændrede Byens Fysiognomi —r vi lader stadig Byens Vækst i de ydre Kvarterer ude af Betragte ning. U d s t i l l i n g s a a r o g k o n g e l i g t G u l d b r y l l u p . Udstillingen i 1888 fik stor Bw tydning saavel for Land som for By. Den! Gang gik det først rigtig op for Kjøben-t havn, at den havde Betingelser for at blive Storby. Udlandets Opmærksomhed1 var henledt paa den, og den tog sig sanw

U r o f e s s o r P . O. P e d e r s e n . Omkring 1884 var Udviklingen af den elektriske Telegraf i teknisk Hen­ seende naaet til er/ vis Afslutning, idet Lægningen af det første driftsikre At- lanterhavskabel 18 Aar tidligere hav­ de tilvejebragt den .telegrafiske Sam­ menknytning af den gamle og den ny Verden, og derved afsluttet en teknisk Udvikling, der paa 'den Tid var ene- staaende, dels ved Vanskeligheden af de Problemer, der skulde løses, dels ved den rationelle og videnskabelige Maade, hvorpaa disse Problemer be­ handledes. Det var den første store Sejr for den videnskabelige Elektro­ teknik. Trafikmæssig set var dog den første Telegraftraad, der forbandt Amerika med Evropa, i hvert Fald til at begyn­ de med, nogenlunde tynd: Telegrafe­ ringshastigheden var kun omkring 6 å 8 Ord pr. Minut, og Taksten var 20 £ for et Telegram paa indtil 20 Ord, og derefter 1 £ pr. Ord. Telegrafe­ ringshastigheden øgedes efterhaanden til det 5- å 1O-dobbelte, og der blev lagt flere Kabler; nu er der 16 over Nordatlanten. Men store principielle Forbedringer i Kablernes Konstruk­ tion er der ikke sket. Fremskridtet be- staar hovedsagelig i en rationel Ud­ formning af Sende- og navnlig Mod­ tageapparater. Et af de smukkeste Bi­ drag i saa Henseende er ydet af den tidligere Overingeniør i »Store Nordi­ ske“, K. Gulstad. For Danmarks Vedkoqamende hav- de vi allerede i 1884 direkte telegrafisk Forbindelse med Sverige, Norge, Eng­ land, Frankrig, Tyskland og Rusland, for en væsentlig Del gennem de af »Store Nordiske“ lagte, men a f Stats- tfiSegrafen betjente Kabler. De mellem­ m e n d e Aar h a r kua bragt en videre •

sammenlignede med et fra 1884, vilde han se, hvor meget større Byens nuværende Areal er mod den Gang. Medens Byens Folkemængde i det egentlige Kjøbenhavn (uden Frederiksberg) 1. Februar 1885 var 280,054, er den nu ca. 600,000. Dette skyldes naturligvis bl. a. de store Indlem­ melser af de ydre Distrikter, Brønshøj, Valby og Sundby, som fandt Sted fra Aar 1900 og forøgede Byens Areal fra ca. 4300 Tdr. Land til ca. 12,700 Tdr. Af største Betydning for Byens Vækst og Udvikling har Kjøbenhavns Karakter som Fæstning været. Det var den gamle Befæstning, Byens Volde og Grave, som længe holdt Kjøbenhavn i Spændetrøje, der først sprængtes efter 1867, da Fæst­ ningsværkernes Nedlæggelse vedtoges. Den ny Landbefæstning, som var skabt i Provisorieaarene, slap vi først for i 1920 Fax det Kjøbenhavn, i i kender fra

men for at modtage sine Gæster. Udstil-* lingstiden efterfulgtes af de kongefige Dan ge, da Evropas Opmærksomhed var ret­ tet mod Kjøbenhavn som Samlingsstedet for alle de store Fyrstefamilier. Som 80-4 erne havde sit Udstillingsaar, havde 90-* erne sit kongelige Guldbryllup, da Byen ikke var til at kende igen for Æreportø med forgyldte Løver (et Par af Løverne ses endnu ude i Teatersalen paa Havesel-t skabets Vej). Det var Dekoratør Cohn, der havde staaet for Udsmykningen, hvor« om Axel Henriques kvad i en Vise; Cohn havde pyntet hele Skidten baade med Flag og andet Grønt* sikken en Stil, der dog var i den, ja, det var meget sjældent skønt. Variation han inte ha’de, det var kun G og 9 og L, skøndt det var ens i hver en Gade, mored’ det Folk alligevel