S_POLITIKEN_MINDENUMER_1884-1924

1. Oktbr.

P O L I T IK E N

16

(4/2 1912)

kratiets ledende Blade havde erkendt denne Sandhed, vilde de, forenede un­ der Frihandelens Flag, paa den mest virksomme Maade have styrket Ver­ densfreden. A. Peschcke Køedt.

kets sceniske Virkninger direkte af de naturlige Omgivelser. Medens derfor der faldt en Træt­ hed over Publikum, naar Stykkets Personer alene havde Ordet' over for hinanden, blev det opmærksomt, saa snart de agerede i Rummet. Saå man saaledes en Kæmpe nærme sig inde fra den dybe Skov, da var man i sam­ me Nu i denne Skov for Tusind Aar tilbage; saå man Dronningen og hen­ des Piger i broget Flok og Følge komme vandrende ned ad Skræntén mod Scenen, da følte man i samme Øjeblik, at de kom fra Slottet bag Skrænten. Naturen befolkedes og le- vendegjordes af disse Masker. Og dens Tilfældigheder kom til at spille en Rolle med under Opførelsen. Da Dronning Bera udraabte sin Lyst til Tanken om, at hun snart skulde se Hagbarth hænge i Træet med Hampe- rebet om sin Hals, fløj et P a r Krager med hæse Skrig, netop hen over Træet, og Virkningen var usædvanlig. Da en Bogfinke gav sig til at kvidre, vakt af Skjaldens Harpespil, lød dens Kvinke- leren som den yndefuldeste Musik. Da de to Elskende ved Stykkets Slutning

ganske forsvundet. Træerne i Fælle­ dens Udkant skjuler den belt. Man véd ikke mere, hvor Nervø er, om han er styrtet ned eller fortsætter sin Flugt. Damerne er blevet helt tavse og griber med nervøst Tag deres Mænd i Armen. Bare det gaar godt! Og pludselig en Prik, der kommer til Syne bag véd Frelserens Kirke, i Liuje med Raadhustaarnet paa dets sydlige Side. F ra Hundreder af Munde lyder det paa samme Tid: Han har været rundt om Raadbuståarnet! Han kommer tilbage! Prikken vokser, snart genkender man Maskinens enkelte Dele, og Spæn­ dingen udløses og giver sig Luft i en vild Jubel, i skingrende Hurraraab uden fornuftig Mening, thi hvor kan man tro, at han dér saa højt oppe midt i Motorens Spektakel kan høre det bit­ terste! Landingen foregaar som Starten, dadelløst, elegant, uden mindste Van­ skelighed. Lidt efter lidt daler Ma­ skinen og løber dérpaa nogle Alen hen over Jordén, medens Motoren træt løber i Staa. I samme Øjeblik er Ma­ skinen omgivet af Tusinder af Menne­ sker, der trænger sig frem til Nervø for at ønske ham til Lykke og trykke hans Haand, ganske unge Mennesker og ældre Graaskæg, som han slet ikke kender, og allerede er Referenterne der, glubske efter et Interview; men i al Hurlumhejen bevarer Nervø sin el­ skelige Ro og sit rare Smil. Man spo­ rer ikke paa bans knoklede Ansigt eller paa hans senede Skikkelse Gnist af Ophidselse eller Nervøsitet, ikke mindste Reaktion efter den spændende farefulde Fart. Observator. K é r v « l a n d e r ¿a tie r e f i e r s in e v e n t y r l i g e F a r t .

(5/6 1910).

D e n 4 d e F e b r u a r .

F r i l u f t t e a t r e t .

Paa Georg Brandes’ 70 Aars Fødselsdag bragte Politiken nedenstaaende Digt af Henrik Pontoppidan.

Vi har staaet med Fakler, med Faner, Orkester for at fejre en Ven, for at byide en Mester. Men han var forsvunden — var smilende flygtet for Vennernes Tak og de velmente Fester.

(22/1 1912).

N o g le M in d e r f r a D a n m a r k .

Man h ar spurgt, man har skumlet. Selv véd jeg ej Grunden, men jeg hørte en Fugl tage Bladet fra Munden, en Natfugl, en Ugle. — Jeg lytted til Skriget et angstfuldt Minut mellem Vaagen og Blunden. Hvad blev der — saa skreg den — af Riget, han skabte? I Grus er det sunket! Og Tavshed og Øde nu græsser påa Tomten hos fredløse Døde.

August Strindberg fortæller om sit Forhold til Danmark og enkelte Danske. Manuskriptet til denne Artikel, der var Strind- bergs sidste, er indrammet og ophængt blandt lignende Manu­ skripter i Politikens Redaktion.

Den Sandhedens Sol, han paa Himlen satte — Hvem bragte den Glæde? Til hvem gav den Styrke? Han raabte „Bliv Lys!“ — og der voksede Mørke. Den Vaarstorm, han rejste i Ungdommens Sind, De Blomster, der myldrer af Jord, hvor han traadte, nu driver i Luften som lumrende Vind. Det Kundskabens Træ, han har plantet i Landet, som favned saa vidt over Fjorde og Bugter, forgifter nu Folket med ormstukne Frugter. Og Adam, den nye, blev dum som den gamle, og Eva forgreb sig paa Kærlighedsgaven og sad med hver lysten Gorilla i Haven. Af Herlighedsdrømmen blev nlet tilbage. Et Luftsyn den var — og nu sank det i Jorden. Men ingen har sørget, og ingen vil klage. Hvad Under, han veg for det festlige Møde og vendte sig mismodig bort fra sit Værk. — Jeg tænker, han fejrer sin Dag med de Døde.

Da jeg sidst i 80’erne bosatte mig i Danmark, spurgte man mig: Hvad vil De egentlig her? — Jeg svarede: Et Sted skal jeg være, siden jeg ikke kan være hjemme, og her i Danmark bar jeg dog Meningsfæller, og uden dem kan man ikke lev e. Ja, jeg hav­ de virkelig nogle, og de led og stred ganske som jeg selv, fordi de „for­ kyndte de Fangne Forløsning“. Men

S ven L an g e .

Den første Forestilling paa Friluftteatret i Ulvedalene an- meldtes saaledes af Sven Lange:

Det første Dyrehavsspil blev en stor Sukees — men sandt at sige, var det ikke Hagbarth og Signe, der skab­ te den. Tragedien er en af Oehlen- schågers mindst besjælede, almindelig som den er i sin Menneskeskildring, spidsborgerlig i sin Moral og saa grænseløs uhistorisk. Med sine lyri­ ske Blomster er den et kedeligt, et tid­ ligt ældet Værk, og det havde under almindelige Former næppe været mu­ ligt at se det til Ende. Alligevel kan Valget af det for- staas. Det fordrer dette Teaters natur­ lige Sceneri, og saa svagt det end er som Digterværk, ejer det en Under­ strøm af Naturfølelse, der trænger til at fortsættes og befries af Naturen selv. Og det var netop denne Fortsættel­ se — denne Kunstens Fortsættelse over i Naturen — der i Aftes skabte den store Virkning. Ligesom den kun­ stigt tømrede, løvdækkede Bræddetri­ bune direkte fortsattes af Skovens egen dybe Muld, saaledes fortsattes, udvidedes og mangfoldiggjordes Styk-

Henrik Pontoppidan.

Men da vi derefter vilde sætte „Frøken Julie" op, og havde mqlet og prøvet, blev Teatret lukket af Poli­ tiet! Men da aabnede Studentersamfun­ det sit improviserede Teater, og ’„Frø­ ken Julie" kom paa Scenen. Dermed var min Teaterbane i Dan­ mark endt for den Gang, og i de føl­ gende tyve Aar tror jeg ikke, jeg blev spillet i Danmark. Men Mindet om den Gæstfrihed, der vistes mine Tragedier, vækker Taknemlighed nu, da Alderdommen ser tilbage paa en lang Vej, som var fuld af Sten, men som tilbagelagt kun viser sig som noget, der ene skænker Tilfredsstillelse. Behøver jeg at sige, at naar jeg kunde eksistere i Danmark, var det kun med Støtte af de to ledende Mænd Georg og Edvard Brandes. Jeg kom først i Berøring med Edvard, da Ge­ org levede i Landflygtighed. Edvard var den Gang, som han selv kaldte det, „Danmarks mest hadede Mand", fordi han ledede Oppositionen i Rigsdagen. Daglig hakket i og stukket til, var han naturligvis bitter, altid forsvarsbe­ redt, med Kløerne fremme. Jeg var ham for „romantisk", og han lo oprig­ tigt ad mine Utopier. Altfor skeptisk, endog for mig, kunde nogen hjertelig Fortrolighed ikke opstaa, men hans Dør var mig altid aaben, og bans Taalmodighed til at høre mine Klager var uendelig. Georg traf jeg kun faa Gange. Hos ham fandtes mere Lyrik, fordi han ikke var inde i Politiken, og en medfødt Menneskekærlighed gjor­ de, at man kom ham nærmere. Men helt nær kom jeg ham aldrig, tbi der fandtes et hemmeligt Program, P ro ­ blemdebatten, Poesien som Tjener, ik*- ke som Herre, Pegasus im Joche m. m., som nu og da rejste sig som en Mur imellem os. Jeg var nemlig en uhjælpelig Romantiker; selv hvor jeg behandlede sociale Problemer (Sven­ ska Öden), satte jeg i Scene, malede Kulisser med skønne Landskaber, smuk Arkitektur, og indførte det, vi kaldte Stemning. Men jeg maa erken­ de, at Programmet blev ikke altid fulgt, det glemtes, og fremfor alt, det udøvede intet personligt Tryk, thi Ge­ orgs Sind var smidigt og modtageligt for alt, som var skønt i Formen. Saa­ ledes havde han jo hilst Jacobsens un­ derfulde Prosadigt „Marie Grubbe" som et moderne Digterværk i Tidens Aand. Og Georg havde ogsaa Sans for H. G. Andersens troldske, næsten ok­ kulte Eventyr. Jeg husker en Dag fra den sidste ,Tid, jeg boede paa Landet uden for£

Kjøbenhavn. Jeg var taget ind „for at finde et Menneske“. Men da jeg ingen fandt, blev jeg siddende paa en Bænk paa Kongens Nytorv, Ene med mine tunge Tanker vak­ tes jeg af en venlig Stémme: „Men hvad gør De her?“ — Det var Georgl — „Jeg søgte et Menneske, men fandt ingen.“ — „Kom saa hjem med mig!" „Hjem“, det havde jeg selv, og det var ikke det, jeg søgte: jeg kom med Udflugter, og den venlige Mand satte sig ned og talte. Bag os saås det kgl. Teater med Oehlenschlåger og Hol­ berg. Tilfældigt sagde jeg: „Dér sidder min Ungdoms Digter, Oehlenschlåger." — Nej, hør nu! Han var jo et Barn. — Jå, men saadan har jeg drømt mig Poesien, naiv, skønt jeg er kon*» men langt fra Barndommen. Men jeg haaber at komme tilbage igen. (Jeg skrev den Gang paa „Klokkeren paa Råno" og havde udgivet „Hemsobor- na“, mit Brud med den rene Realis­ me før 1890 — Aarets saakaldte sven­ ske Renæssance) Saa sagde ¿eg: — Men der er en anden dansk Dig­ ter (foruden H. C. Andersen), som har haft den dybeste Indvirkning paa mig: Søren Kierkegaard, som De h a r skrevet saa sympatisk om. Hvordan kan De som Hedonist (Livsglæden) forstaa den Lidelsens Religion, som Kierkegaard forkynder? (Her byder Samvittigheden mig at standse, thi jeg busker ikke Svaret)^ Tyve Aar er gaaet siden da; mine Veje h ar ført mig gennem Inferno og Purgatorio, uden at jeg har set P a ra ­ diso; derfor er Kierkegaard med sin konfessionsløse Kristendom igen ble­ vet min Fane, den, jeg egentlig aldrig b ar svigtet, da Tilværelsen selv en© har været mig en stor Lidelse. Men da jeg i Fjor Foraar fik Fo­ retræde paa Det kgl. Teater med „Erik XIV“, forstod jeg, at en ny Tid var kommet over Danmark. Og jeg spurg­ te mig selv: Hvordan sksi dette vel s© ud, at man paa den Maade handler med Krone og Scepter paa „Kammer­ herrens Teater", og er Goran Persson kaldet til Regeringen? 1 Sandhed, jal Og det var en stor Dag for mig, der troede mig for altid glemt i Danmark. 18. Januar 1912. August Strindberg.

(1 ./5 . 1910)

V e d B j ø m s o n s B a a r e .

Ved Bjørnstjerne Bjørnsons Død bragte Politiken følgende Digt af Knut Hamsun.

A ldrig saa lød der en blødere fløite fra nogen, ald rig et m ere alvorligt og varslende h o rn : Kvidder og uveir og leg ifra fje ld e t til skogefi, e t sy v stjæ rn e su s over enge og bølgende k o rn .

A u g u s t S t r i u d b e r g ,

E t ko r fra h an s h jæ rte s grube, m en fo rre st en glad te n o r — og sangen flød fra h a n s strup e, og b lom ster og sol og b a rm h je rtig h e d strøed h an ned i sit spor.

Menneskene her var lige saa træl- bundne som hjemme; de vikle ikke væ­ re frie, de overkom ikke at tænke selv, de frygtede Forstyrrelser, der kunde krænke deres Bo, rokke deres Økono­ mi, berøve dem Magten i det mindste som Arbejdsgivere, Husbonder, Lære­ re og Forældre. Vi levede som Minoritet under et Slags Rædselsherredømme, Proviso­ riet, Estrupiatet, Enevælden, Gendar­ meriet, Skatteudpantningerne, Befæst­ ningerne, som for danske Mænd er ukært at mindes. Da jeg særlig var optaget af det sociale Mineringsarbej­ de (Utopier), havde jeg mindre Inter­ esse for Dagens Politik, der forekom mig haabløs, og som Fremmed blande­ de jeg mig ikke i de løbende Spørgs- maal. Ad mine Utopier lo man, og i Begyndelsen var jeg saa nogenlunde i Fred, særlig da jeg aabenbarede mig blot som en uskadelig Teaterforfatter. Men just som saadan havde mm hjemme fornægtet mig og lukket Te­ atrene for mig. Da sker det, at Kjø­ benhavns Gasino (med Hunderup) bryder med sine lette Traditioner og aabner sine Døre for Tragedien, min „Faderen". Forsøget var egentlig ikke mislykket, men det førte ikke til no­ get, thi Tragedien føder ikke sin Mand. Mine andre Tragedier blev lig­ gende, og Tavsheden lukkede sig om mig og min Dramatik» Henved et Aar(?) senere beslutte­ de jeg, efter Tilskyndelse blandt andre af Edvard Brandes og Gustav Wied, at prøve med en Freie Biibne. Vi leje­ de Dagmarteatret og spillede „Kredi­ torer" med Wied, Hunderup og Na- thaiia Larsen. Om Forestillingen maa Wied fortælle, jeg saå kun General­ prøven, hvor jeg beundrede Wieds overlegne Spil — han, som aldrig hav­ de staaet paa en Scene før.

pristes som et Stjernepar, glimtede netop de første Stjerner frem paa Af­ tenhimlen. P a a den Art Trylleri be­ ror jo Friluftteatrets Magt over Sin­ dene — og naar Stykket, der spilles, tilmed giver Anledning til saadanne maleriske Pragtnumre som Fakkelto­ get gennem den tusmørkedunkle Skov, og det hvidglødende og blodrøde Brandskær og igennem dø uendelige Løvmasser, da er det intet Under, om Forestillingen fæstner sig med ufor­ glemmelige Momenter i mangfoldige Sind. Tilmed var den nære Bakke — som under Generalprøven havde sendt Toner fra sit Sankt Hans Aftenspil ind over Hagbarth og Signe paa en meget forstyrrende Maade —- i Aftes fuldkommen stum. Det var naturligt, at Tilskuerne til sidst fremkaldte samt­ lige de Deklamerende — F ru Blad, Adam og Johannes Poulsen, Frk. Brincken, Hr. Reenberg og Hr. Jo ­ hannes Nielsen — under begejstrede Ovationer, Sven Lange. (1/10 1909 Festnumret) B r e v f r a A. P e s c h c k e K ø e d t . Brev til Politiken ved Bladet# 25 Aars Jubilæum d. 1. Oktober 1909. Jeg takker Politiken for den Bered­ villighed, med hvilken Bladet under skiftende Redaktioner har aabnet sine Spalter for Frihandelsartikler, selv om disse Artiklers Forfattere paa andre Omraader hævdede Anskuelser, der stod i Strid med Politikens Program. Georg Brandes udtalte for nylig i Aar­ hus de sande Ord: „Frihandel er et Udtryk for F risind“. Dersom Demo-,

J a , blom ster og sol og b a rm h jæ rtig h ed strø ed han ned i sit spor.

L an d sk je n d t i verden, h u s k je n d t i landene vide ta lte h a n bæ rende ord til en ly ttend e slægt, drev som et sommerso.lhværv over h a rd v in te rs tide, løfted og letted og løste de læ nkedes vægt. Her v ar h an land e ts hyrde, h ist de fo rsagtes tolk, h a n stod u n d e r vaabenbyrde fo r alle de træ ng te i verden var og alle k jæm pende folk.

H an stod u n d er vaabenbyrde fo r alle kjæm pende folk.

Ingen h a r stu n d e r saa svage som netop den stæ rke, u dæ k k e t k rig e r er u frels i kug le rn es spil. V ar det^ fo r nogen en seir i a t hu lle et mærk« vaiende ned fra en skude med b red siden til?

Aa, den store befaler, væ ldig i a lt han var! i digte, i daad, i taler, i alle de by rd er for Norges skyld, som engang han s sku ld re b a r.

Ja , alle de by rd er for Norges skyld, som engang h a n s sk u ld re b a r.

Nu ligger h an s solland med m orgenens røde bjærge, vi a rv er det g jæ ld frit med sidste b lom strend e vin. Nu stille! Der svømm er i skyggen en lydløs færge, der stiger vor k jæm p e ombord, h an var din, han v*ar m in.

Det bæ re fik eller briste, h an to rd n ed saa m angen bro

— nu gled han u n d e r den sidste. Nu roes h an reisen p aa dødens elv og ind i den store ro*

Saa roes h an n u p aa dødens elv ind i den store ro.

Redaktør . Henrik Cavling. Dagbladet „Politiken“8 Trykkeri Kjøbenb&fjfc

K n u t J iam sun ♦