S_POLITIKEN_MINDENUMER_1884-1924

I. Oktbr; ny Linjer ned . . . et feberagtigt, højt han* dicappøt Væddeløb med Minuterne. Saa( sluttes, Formen gaar gennem Kalanderen* Pres og videre til Stereotypiens Processer. Endelig har vi de tre ventede, færdig# Forme. I Sekunder skrues de paa. Skær* me over Hjul og Valser . . en Sirene, de* vræler sit Faresignal . . . Og et Tryk paa en Knap Med brummende Duren sætter Masfcl* nen i Gang. Papiret glider ind fra fire hvide Ruller i begge Ender. Det bugter sig frem som et skrøbeligt Baand mellem Farvevalser og Trykcylindre, det føres ned! og op og ud og ind, ender over en Kant: og en Fals, det foldes, lægges sammen og glider videre saa hastigt, at Bladtitlerne farer forbi i sorte Blink, lynsnart efter hinanden. Maset ned i halvt Format gri* bes det af en Valses Pigge, føres mod skæ* rende Save, hugge over, gribes, læggea sammen igen . . . og sprøjtes ud i aftalte Bunker af færdige Blade. Rotationens Brummen er blevet til Sang. Gennem alle Tonarter er den ste-, get, fra dybeste Bas til Fartens hylende Diskant. Papiret flyver og flyder gennem Maskinen. Cylindrene roterer med utalte Omdrejninger i Sekundet, Tandhjul driver hinanden i syngende Takt, glider rundt og atter rundt i voksende Fart. Endnu en. Tak i Vejret, Fordeleren hvæser sine yder* ste Kræfter ind i Farten som et sidste Plus. Og Maskinens Orkester sætter i med sin syngende Morgenfanfare. Paa Transportbaandet glider Bunke* paa Hundrede, Hundrede og atter Hun* drede af færdige Blade ud i Distributio* nen. Konerne pakker, Bude tæller, og Stempelmaskinerne klistrer med smelden* de Lyd deres Etiketter paa hvert Bundt.; I Gaarden venter de blaa Biler. De fyl* des og glider bort mod Centralerne for d# Titusinder af Læsere. Stadig synger Maskinen dernede, og Grunden sitrer und Fødderne, mens vi læser den sværteduftende Avis. Drømmea er endt i et Produkt af Sort paa Hvidt, Det er Morgen. Svend Carstensen. hans beskedne Formening Navnel Madsen maa siges at være. Medens Politikens Redaktør for Domstolene havde en Sag svævende om Majestætsforbrydelse, og en anden Sag truende om Mened, som efter Rygtet kun hans Stilling som Rigsdagsmand holdt tilbage, ansaa han det for urig* tigt at lytte til H r. Madsens Forestå* linger om at bytte Plads med ham. Naar Hr. Hørup saaledes fratr®« der Ansvaret, er det os en Beroligelse at tro, at Hr. Nellemann vil forstaa at bære Savnet. Den Dag, Turen kom* mer til Hr. Nellemann at fratræde Ansvaret, skal det være os magtpaa* liggende at yde ham den samme Bero* ligelse fra vor Side. Redaktionen af Politikent Efter at Livjægernes Fanevagt i Gaatf Eftermiddags havde moret deres Medmen* nesker ved paa en meget demonstrativ, Maadé i flere Timer at spanke op og ned ad Østergade med Fanejunkeren, Baroni Nicolai Gersdorff i Spidsen, blev det om­ sider henimod Aften lidt livligt uden fo# Politikens Kontor. Først kom en Del skumle Medborger# klatvis og generede Færdslen ved at still# sig op og betragte Hjørnet, som om da vilde gøre et Bud paa Ejendommen. De* gik Rygter om et Aftenmøde paa Avisens Kontor, paa hvilket Frederik Hansen! skulde have opflammet de grønne Pap* penheimere til Mod. Forventningen om et eller andet Fxyg* teligt samlede omsider et anseligt Opløb! uden for vore Vinduer, mellem 10 og 111 flere Hundrede Mennesker, ¡hvorimellem! vi med Fornøjelse bemærkede ærede Kol* leger fra alle Byens Blade. De brave Mennesker stod i spændt Forventning om de Ting, der skuld# komme, og der var stærk Efterspørgsel efter at se en Livjæger. Forskellige civil# Herrer blev udpeget som saadanne farlig# Mandfolk# Opløbet voksede, og der maatte gørerf* noget. Aktionen indlededes da omside* med, at Fjenden først sendte et Privat* brev med Grovbeder op til Hr. Karup* Dernæst kom en Mand, der nøje erkyndi­ gede sig om Hr. Cavlings Bopæl. Da denne hemmelighedsfulde Gesandt kom ned paa Gaden igen, kom han netop tidlig nok til at s? sine Kamerate* bliv# m* Den latterlige Livjægerbew vægelse i 1886 affødte en Mæng* de Artikler i Politiken. Neden* staaende Referat viser, hvorle* des man søgte at drage Hørup# Person med ind i Optøjerne. 16. Maj 1886.

8

P O L I T IK E N

Linjen, presses og skæres, saa den glider ud som en glinsende blank, færdig Linje af Avisen. En Haand af Staal svæver ned fra Linotypens Top, griber med Fje­ derfingre om hver enkelt af Messingty­ perne, løfter dem langsomt op til Maga­ sinet, hvorfra de kom. De glider ind over Yale-Systemet af roterende Maskindele .. . nøjagtig paa Millimeter falder de ned, drypper med hidsige Klink-klink-klink til­ bage paa deres Plads -i Magasinet for at­ ter .udløst vdfl et Tryk paa Tangenten, at begynde en ny Rundgang. Saaledes formes Linje efter Linje i Bly. Af og til kommer en Sætter-Medhjælper og samler dem sam­ men, en Spalte paa et „Skib“, Overskrifter paa — og saa ind til Ombrydningen. Her fyldes Spalterne i Formen, anbringes efter Indholdet paa rette Plads i Avisen. Si­ derne dannes af øvede Hænder, medens vagtsomme Øjne følger Farten og ser, at

hvis Billede er den blaat lysende Globus over Taget. Er det et Kobbersmedeværksted eller en Bladredaktion? Krigen har ændret dens Karakter . . . bag lukkede Døre, hvor af og til en Mand kommer farende ud i Skjorteærmer med Manuskript og Fylde­ pen i Hænderne, arbejdes i intenst Tempo. Telegramredaktionen har malet et Skilt paa sin Dør: Vi ser Dem helst i Morgenl Herinde arbejdes med Skrivemaskiner, der udholdende klaprer. I Diktafoner raa- bes Korrespondenternes Telefonmeldinger, paa Skrivemaskinens Taster hamrer en iv­ rig, bleg Dame. Telegrafapparatet knitrer sine Morsetegn paa en endeløs Strimmel . . . fra Statstelegrafen, fra Ritzau kommer nyt Materiale, der om nogle Timer læses paa Prent En Radiomand suser ned i Elevatoren. Oppe under Taget, paa den — den Gang hemmelige — Antenne, har han fanget et Udpluk af engelske Beret­ ninger til Atlanterhavs- og Nordsøflaaden. Ogsaa dér er der Nyt, som nu tjener til Orientering for de Specialister, som i en af Redaktionens Celler skriver „Krigen“. Skal vi følge Manuskriptet paa dets Vej gennem Huset. Fra Sekretærens Skuffe gaar det Eta­ ger op til.Sætteriet. Stadig denne ilfær­ dige Hast, dette jagende Tempo. De be­ skrevne Ark gaar fra Haand til Haand. Fotograferes omsat til Spaltelængde i en Faktors Hjerne, Overskrifterne skribles af i Sætterfaktoratet . . . og snart ligger de ved Linotypens Klaviatur. Sættemaskinen, dette Teknikens ubegri- lige Vidunder, omformer Linjerne, skre­ vet med Blæk, til Spalter, støbt i Bly. Linje for Linje følges Manuskriptet. Hvert Bogstav, hvert Tegn, hvert Mellemrum be­ tegner et Tryk paa en Tangent i Sætte­ rens Klaviatur. En lille Type — rettere en Støbeform en miniature t— falder ned fra Maskinens Magasin, Bogstav føjes til Bogstav, indtil Linjen ligger klar i Skyde­ skoen. Et Tryk paa et Haandtag, og den glider ind i Dybet af Maskinen, hvor det smeltede Bly sprøjtes mod hver Form i Dette er vel det dristigste, som Ib­ sen har vovet: hin fordrukne Teolog, som ved den stakkels Hedvigs Lig fremmumier i halv Rus og hel Katzen­ jammer de vante Formularer. Og Ihsen har gjort Modprøve her i Stykket ved at fremstille sig selv, den haarde Sandhedskræver i en Art Ka­ rikatur. Gregers Werle er Manden med den ideale Fordring, som intet­ steds er paa sin Plads. Husvild over­ alt. Ensom oppe i Højdalsværket, flyg­ tende ud fra sit Fæ.drehjem, dragende ind som en Ulykkesfugl under Vildan­ dens Tag. Relling — den anden Hen­ rik Ibsen, udtaler det: Gennemsnits­ menneskene kan have det saa godt, naar blot Henrik Ibsen og hans Lige vil lade dem i Fred. Og fordi Henrik Ibsen ikke vil dette, fordi han slaar Tartufferne i det salvelsesfulde Fjæs — derfor hyssede man ad ham i Det kgl. Teater i Gaar, af Nordens største Digter, radikal og umoralsk og fritænkersk, som han er. Udførelsen var paa enkelte Punkter fortræffelig. Hr. Emil Poulsen besad H jalmar Ekdals Forlorenhed i en gan­ ske sjælden Grad. Allerede den smør­ rede Ganestemme var betegnende, og som Fotograf var han forloren Kunst­ ner til Enkeltheder i Masken. Hans Ekdal troede paa sig selv. Han var passelig forkommet i det fine Selskab; rigtig fedtet veltilpas paa Loftet og usselig forpjusket, da han skal staa for Skud. Den stadige Skiften mellem falsk Patos og den tarveligste Hver- dagssnak flød naturligt over hans Læ­ ber, og han holdt med en Jernhaand Figuren inden for den valgte Ramme. Maaske blev han derfor lidt ensformig, men den vittige Karakteristik geraa- der ham til stor Ære. Ved Siden af ham stod Hr. Olaf Poulsen med den gamle Ekdals Rolle. Den fordums Bjørnejæger gaar i Barn­ dom, og man paa én Gang lo og rørtes over hans fuldkomne Affældighed, saa fortrinligt sammensmeltede Skuespille­ ren det tragiske og det komiske i den sære Skikkelse. Hr. Poulsen fremstil­ lede et knækket Menneske, en Ruin, og han havde med stor Kunst bevaret no­ get vist Militært over den duknakkede, rystende Drankers blegfede Ansigt. Saadanne lidt melodramatiske Repliker som Skoven hævner blev naturlige ved Hr. Poulsens Opfattelse. Hr. Jerndorff havde den vanskelige og utaknemlige Opgave at fremstille den symbolske Gregers Werle. Han skilte sig nogenlunde heldigt derfra, var tilstrækkelig krampagtig og maa-

mensat Sum af Arbejde, den repræsente­ rer, er en Oplevelse. En Rigdom, uforglem­ melig i sin Fylde. Det var en af de Dage under Krigen, da Kampene bølgede over Nordfrankrig, og man herhjemme i aandeløs Spænding fulgte Udviklingen fra Time til Time. Foran Bladvinduerne stod Tusinder og atter Tusinder. Et bølgende, bevæget Men-

Grloben p a a Taget.

neskehav, som læste de skiftende Opslag, rev Løbesedler fra Budene og graadigt slugte Telegrammers knappe Meldinger. Politikens blaa Globus lyste over en Byg­ ning, hvor alle Funktioner i Aftentimerne var hidset op til et overnaturligt Tempo. Fra Gaden, hvor et Øjeblik en jagende Ambulance med kimende Klokker og hujende Horn pløjede en Fure gennem Massen, banede en ganske ung og alt for betaget lille Student sig Vej ind i det lok­ kende Hus. Og alle havde for travlt til at beskæftige sig med den Fremmede, saa han for nogle Timer fik uddybet de Barn­ dommens Minder, der her fandt derck en­ delige, afgørende Bekræftelse. Her var Maalet, det, der syntes uopnaaeligt. Endnu tøvende paa Trappen rives han over Ende af et Telegrambud med Dynger af Depecher. En Ritzau-Dreng følger . . . gennem Redaktionens Dør gaar i disse Af­ tener Budskaber fra hele den Verden,

hele Billedet bliver det ensartede, regel­ bundet smukke, som kun Fagmanden kan forme. En Overskrift hist — en Kliché ]ier. Den dobbeltskudt? Ingen Spaltestreg ved det Billede . . . jo Tak, vi bryder to-spal- tet og lægger Marneslagets Rubrik under — Skal Hindenburg skydes . . .? Naa, saa sætter vi ham fed . . . En Jargon, hvori man færdes hjemmevant. Siden er sluttet. Den skrues sammen

Henrik Ib3ens betydeligste moderne Skuespil „Vildanden“ opførtes første Gang paa Det kgl Teater den 22. Februar 1885 — under Publikums Hyssen. Dagen efter offentliggjorde Po- litiken nedenstaaende Anmeldel­ se af Edvard Brandes, den før- atSj Bladet bragte af noget Ib- sen’sk Arbejde.

Opførelsen af Henrik Ibsens sidste Skuespil kommer tilpas — men ikke for Højre. Hvor ubarmhjertigt og bit­ tert end Vildandens bevingede Repliker lyder fra Skuepladsen, saa virker det dog forløsende under det Hykleri, som i den sidste Tid ber hjemme bagstræ­ ber for Fordummelse og Forkætring paa aandelige Omraader. Thi alle Forbitrelsesudbrud kan ikke hjælpe; dette er Nordens største Digter og alt i lang Tid den første blandt Evropas virkende Skuespilfor­ fattere, og i dette hans Drama haaner han alle de pralende Pomme, som vor Samfundsreaktion daglig bringer til Torvs, plukker Fjer ene af dem en for en og viser dem frem i deres skind- barlige Ynkelighed. Til dem, som vil leve i magelige Ægteskaber, siger Digteren: Saa lev •da, som I behager. Se denne Hjalmar Ekdal. Han h ar giftet sig med en Tjenestepige, som forsyner ham baade med Føde og Klæder, han døser og feder sig Livet hen i egenkærlig Uvirk­ somhed, men en kraftig Selvindbild­ ning hjælper ham ud over hver Tilvæ­ relsens Ubehagelighed. Der kommer en Anden til ham og fortæller ham meget slemme Ting. Hans Kone h ar været Grosserer Werles Maitresse, hans Barn er ikke hans, Familien forsørges gen­ nem det Underhold, Konens gamle El­ sker lader Huset tilflyde. Hjalmar Ekdal strammer sig op til et P ar svingfulde F raser og falder saa ned i sin Sofa som en Klat, glad ved Smør­ rebrødet og Vildandejagten og alt det Snuskeri, som han passer ind i som en Rotte i en Ost. Dette er Eders Ægteskaber, siger Ibsen. Om Eders Børn gaar i Løbet ved den skønne Moral, I præker, om den næste Generation blindes eller dødes, lev I bare gladelig hen, gylp et P a r F raser op og bryd jer ikke om dem, som i Literaturen raaber paa Sandhed og ideale Krav. Dør Barnet, saa er Præsten der til at messe: Her­ ren gav osv., og dermed plejer man da U £tijl§ gig Jilfred*

H e n r i k I b s e n ,