S_POLITIKEN_MINDENUMER_1884-1924

P O L f n K E N

1. Oktbr.

0

ger“ for gamle Principer og Stand­ punkter. Holstein var saa øjensynlig med sine 70 Aar en gammel, bitter, desillusioneret Mand, der tog det hele fra oven med en kølig Foragt. De, som han i sin Manddomstid havde kæmpet med eller imod, var næsten alle­ sammen, enten døde eller borte, han følte sig som en Josef over for en ny Farao, og han greb næsten ved Haa­ rene en Lejlighed til at slippe bort igen, idet han uden skellig Grund for­ nærmede Højre, der dog havde været med til at trække hans Forsvarsplan i Land, saa Partiet den 22 . Oktober kunde stemme sammen med de Radi­ kale om et Mistillidsvotum. Det radikale Parti, der var gaaet stærkt frem ved Foraarsvalget i 1909, dannede saa Regering den 28. Oktober 1909 som det eneste P arti, der under den daværende Konstellation var rege­ ringsdygtig, Partiets Formand, Zahle, blev Konseilspræsident. I Foraaret 1910 tog Regeringen Valg, væsentlig paa Forsvarsspørgs­ maalet. De tre Venstregrupper gik sammen — senere sluttede de sig og­ saa formelt sammen til det nuværende „Venstre“ — og fik ved Valget nøjag­ tig Halvdelen af Mandaterne, 57. Det havde været rimeligt, om J, G. Christensen som Chef for Partiets største Gruppe og Venstres stærkeste Mand nu atter havde dannet Regering. Men vel var han blevet frikendt ved Rigsretsdommen af 17. Jun i 1910, det var dog samtidig i Dommen blevet sagt, at han ikke havde handlet for­ svarligt ved at nægte sin Bistand til en Undersøgelse af Albertis Forhold. Og i visse Dele af Højre var han højst upopulær fra Forsvarslovens Behand­ ling, Partiet havde jo „slæbt Fanerne i Skarnet" for ham i Protesttoget foran Rigsdagsbygningen. Og Venstre selv havde jo kun lige Halvdelen af Stem­ merne. Det blev derfor den gammel­ moderate Kl. Berntsen, som havde væ­ ret Indenrigsminister i Neergaards første Ministerium, der kom til at danne Ministeriet. Hovedsagen for hans Ministerium blev Grundlovsændringen, og selv da Venstre ved Valget i 1913 var gaaet tilbage til 44 St., medens de Radikale gik 11 Stemmer frem til 31 og Social­ demokraterne 8 til 32, var de sejrende P artier tilbøjelige til at støtte Ministe­ riet Berntsen for Grundlovsændrin­ gens Gennemførelse. Men J. G. Chri­ stensen vilde det anderledes; og Bernt­ sen traadte tilbage. Zahle dannede saa den 21. Juni 1913 sit andet Ministerium, der varede til Paaskedagene 1920. Det faldt ikke paa sædvanlig parlamentarisk Vis efter en Afstemning i Folketinget, hvor det stadig havde et Flertal af 71 St. mod 69, idet Moesgaard-Kjeldsen vel havde forladt det radikale P arti og Marott det socialdemokratiske, men Birck, der havde meldt sig ud af Højre i det afgørende Flensborgspørgsmaal, vilde stemme med Regeringen. Mini­ steriet blev pludselig afskediget den spillende Lethed og sødmefyldt sprog­ lig Charme, Paul Sarauw, den uover­ trufne Spasmager, der med en pudsig, enfoldig Mine drysser sine barokke Paafund over Bladet, Axel Breidahl, der er selveste Thalia, steget ned i Bladspalterne, Johs. Jacobsen, den fødte all round Pressemand, Arne Jensen, vor beskedne Mark Twain mellem danske Humorister, Viggo Bar- foed (Ærbødigst), der som Verse- kunstner h ar udviklet en Sprogfærdig­ hed, der minder om Jens Baggesen, Harald Tandrup og Nicolaj Biædel, de tre Sportsjournalister Alfred Nervø, E. Aabye og Asmus Diemer, de to kvindelige Journalister, Fruerne Char­ lotte von Osten og Loulou Lassen og endelig i det Fjerne Franz von Jessen, der har vovet Springet over i et andet Sprog. Har vi ofte og med Rette frem­ hævet en dansk Skuespiller, der nylig optraadte paa et fransk Teater, har vi end mere Anledning til at fremhæve en Kollega, der indtager Stillingen som Medarbejder ved Le Temps. — Den sidste endelig af de tre ovenfor nævnte Grupper i den moder­ ne kjøbenhavnske Presse er de helt uhge, Efterkrigstidens Journalister, der med Bistand af Lufttelefon, Aero­ plan og Radio træder ind i Fremtidens jo u rn alistik .

80, og Neergaard tog for nylig lige fra Fejringen af sin 70 Aars Fødselsdag paa Fodture i Schweiz’ Alper. J. G. Christensen rekonstruerede sit Ministerium d. 24. Ju li 1908, Syv- aarsdagen for „Systemskiftet". Han lod Alberti falde og optog Neergaard. Derved bandt han de Gammelmoderate til sig, og han syntes at have sikret sig en lang Chefstid. Men 6 Uger ef­ ter, den 8 . Sept., meldte Alberti sig paa Domhuset for Bedrageri og Falsk. Først troede dog J. CfrChristensen sig stærk nok til at kunne bære ogsaa det. Men fra saa godt som alle Sider lød Kravet om en ny Mand i Spidsen. Det var' ogsaa Folkestemningen, der udpegede Efterfølgeren. Først kom det vistnok til Orde i en Spids­ artikel i Politiken med Overskriften: Neergaard. P aa Grund af sin per­ sonlige Hæderlighed ansaas han for den bedst egnede til at være „Udrens­ ningsministeren". Men længe inden Albertisagen var sluttet, var Neer­ gaard den 31. Ju li 1909 faldet paa Forsvarsspørgsmaalet, som han hav­ de taget i Arv, og hvor J, C. Christen-

29. Marts af Kongen paa Amalien- borg. Og Ministeriet Liebe dannedes son» et Forretningsministerium, der skulde udskrive de ny Valg, men efter den gamle Valglov, der gav Venstre en ufortjent Profit paa en halv Snea Stemmer ud over, hvad dets Vaalgertal berettigede til. Ministeriet nægtede forinden at indkalde Rigsdagen. Saa kom den bevægede Paaske, og som Resultat den 5. April et Forret­ ningsministerium med Overformynder Friis i Spidsen. Alle Partiformændene; havde givet Løfte om at sammenar­ bejde med Ministeriet. Man var for saa vidt atter inde i regelmæssige par-« lamentariske Former. Og Ministeriet gennemførte nu den ny Valglov, som Indenrigsminister Rode allerede Lør- dag den 27. Marts var enedes med de; tre P artier i Landstinget, Radikale* Socialdemokrater og Højre, om. Aprilvalget 1920 blev et Nederlag for de Radikale, man sidder ikke ustraffet ved Magten i syv Aar. J. G* Christensen havde været Fører for Oppositionen, og det tilkom derfor ham at danne Ministerium. Men uagtet han kun^var 63 Aar, følte han sig for gammel og nøjedes med det ro­ lige Kirkeministerium, og den 60- aarige Neergaard blev Regeringens. Chef. Efter ham kom saa for nylig Stan» ning, C. C. Clauseni S t a t e n s P e n g e — d e n G a n g o g n u . Budgetterne i 1884 ogi 1924 En Sammenstilling af nogle Tal fra Finansloven før og nu viser, hvilken uhyre Forskydning der i Løbet af de 40 Aar er foregaaet i vort offentlige Liv. Samfundets Opgaver er blevet mangfoldigere, en Række store Omraa- der er inddraget under Staten, den so­ ciale Lovgivning er navnlig udviklet i et Tempo, som man før ikke kundø drømme om. Vi vælger til vor Sammenligning den Finanslov, som Estrup forelagde i Folketinget i Efteraaret 1884, og det Budget, gennemført af Neergaard , som vi lever under i Efteraaret 1924. Dat er ikke muligt at lægge disse to F i­ nanslove helt ved Siden af hinanden* idet deres indre Opbygning i flere Hen­ seender er forskellig. Nye Ministerier er skilt ud, der er flyttet rundt paa Masser af Poster, og paa mange Om- raader er selve de Principer, hvorpaa Budgettet bygges op, undergaaet ind­ gribende Forandringer. I det store og hele løber de to Budgetter dog parallelt* Den samlede Indtægtssum paa Estrups Budget var 54,6 MilL Kr. Nu* 40 Aar senere, opføres Statens Indtæg­ ter til 411,2 Millioner, en Stigning paa 653 pCt. De enkelte Indtægtskilder; kan sammenstilles saaledes (i Mill* K r.): Men til Forstaaelse af de særligøj Forhold, hvorunder disse Unge arbej- der, bør man ikke overse de Forskyd-» ninger, der den sidste Menneskealder er foregaaet i den kjøbenhavnske Blad*» verden. Endnu ved dette Aarhundre» des Begyndelse bestod der et næsten patriarkalsk Forhold mellem Bladre­ daktør og Medarbejder. Udgiveren ejede selv Bladet, han redigerede det, og han kunde paa en anden og inti­ mere Maade knytte Medarbejderne til sig end Nutidens Redaktører, der re­ præsenterer kapitalstærke Interessent­ og Aktieselskaber. Tidsaanden og Ud­ viklingen — ja simpelthen de daglige Udgifter — h a r inddraget Pressen un ­ der Kresen af industrielle Millionfore­ tagender, som ad Fagforeningsvejen træder i Forbindelse med deres Funk­ tionærer. v7#** '¿fik*' er tm tiurrxé økonomiske Spørgsmaal, optræder ^ vore Dage de borgerlige Blade Xoflek- tivt i Forhandling med Medarbejder­ nes faglige Organisationer. Det er en praktisk Ordning, født af Tiden, men der er noget, der gaar tabt i den, og det er mere end en Stemning,' det er det intime Baand, der knytte« red fælles Anskuelser, ved Følelsen a l Samhørighed og ved det Broderskab* der er Livskilden i et Blad. Nu er det vel ikke udelukket, al

Opposition, holdes Modsætningerne nede, efter Sejren, naar man skal virke positivt, kommer de frem. Det varede ikke længe, før det begyndte at ulme og gære, f. Eks. paa Albertis Prygle­ lov. Kulturmomentet drev mere og mere Deuntzer over mod Partiets ra ­ dikale Fløj. I Jan u a r 1905 kom Sprængningen, J. G. Christensen og Alberti tvang Ministeriet til Fald og skød de Radikale ud. Og nu bliver J. G. Christensen selv Chef. Man var nu paa allerhøjeste Steder klar over, at han ikke var no­ gen farlig Personage. Han sprængte jo udtrykkelig de Radikale ud af Re­ formpartiet med sin Erklæring om, at man ikke af ham maatte vente væsent­ lige Nedsæteiser i Militærudgifterne, en ret stærk Ændring i Venstrei gam­ le Militærpolitik. Men i øvrigt sætter hans Ministeriumsdannelse Skel. Det er et Folketingspartis Chef, der dan­ ner Ministerium, og han danner det efter at have æsket og faaet et Tillids­ votum i Reformpartiets Partimøde. Med en Undtagelse — Grev Hol- stein — har vi de sidste tyve Aars

herre Sehested, til Chef. Han var selv Landstingsmand, og hans Ministerium var et Landstingsministerium. Men uagtet Kronprins Frederik ved Land­ mandsforsamlingen i Odense sagde god for de Ni, bredte der sig saa at sige i alle Befolkningens Lag en Lede ved Ministeriet. Selv mellem Lands­ tingets Godsejere. Sehested var per­ sonlig en Hædersmand, men at hans Evne til a t opfatte og bedømme en po­ litisk Situation ikke var skarpt udvik­ let, viste sig tydeligt i det berømte Landstingsmøde den 22 . November 1900, da Forudsætningerne for Mini­ steriets Dannelse kom paa Tale. Sehe- steds Ord stod over for Grev F rijs’. F rijs slog paa Duelkaarde, og Sehe­ sted maatte indrømme, at det afgøren­ de Moment var undgaaet hans Op­ mærksomhed. Det hele Ministerium var altsaa en Fejltagelse. Men uagtet det og dets P arti ved Aprilvalget i 1901 led et Nederlag som næppe no­ get Ministerium før, Højre i Folke­ tinget reduceredes til 8 Mand af 114, blev det dog ved at regere endnu fire Maaneder. Og naar det endelig gik, var det, fordi Kassen var tom, der kunde ikke administreres mere. Derfor kom „Systemskiftet“, Par" lamentarismen omsider, alt for sent. Det eneste naturlige havde været, at det var blevet overdraget J. C. Christensen, der var Reformpartiets Chef, og som repræsenterede de 76 af Folketingets Medlemmer, at danne det ny Kabinet. Men saa langt kunde den 83aarige Christian IX ikke strække sig. Der maatte et mildnende Overgangsled til for at faa ham til at tage et Venstre- ministerium. Overgangsledet hed Pro­ fessor Deuntzer. Gennem Østasiatisk Kompagni var han kommet i Forbin­ delse med P rins Valdemar og P rin sesse Marie, han var ogsaa kommet ved Hoffet, hvor man gerne saa ham. Han var en højt kultiveret, elskværdig Mand, en fin Jurist, Medlem af mange vigtige Bestyrelser, meget velstillet. Der var saaledes intet revolutionært ved ham, saadan som man endnu i risse Krese mente, der klæbede ved Venstre. Aktiv Politik havde han al­ drig drevet, men han ansaas for i det stille at være Venstremand. Derfor ogsaa egnet til at være Overgangsle­ det. Og han dannede sit Ministerium under ligelig Hensyntagen til de tre Grupper, som Oppositionsstillingen havde sveifet sammen til Reformpar­ tiet. Men det gik ham, som det gik saa mange andre udmærkede Mænd, der udefra, pludselig, kommer ind i Politik. En Rigsdag er et Samfund med sine egne Love, sine Usaucer og Vaner, man maa kende Farvandet for at kune styre udenom Skærene og Sandbankerne. Deuntzer var for gam­ mel til at lære den ny Styrmands­ kunst, han havde næppe heller Evnen. Og hans Hverv vanskeliggjordes yder­ ligere ved, at det gik Reformpartiet, som det gaar alle Partier, der er ble­ vet for store. Saa længe man er i han, eller han var i det mindste rød- haaret. Det kunde synes barnligt, men det har været god Tone fra Hen­ rik Ibsens Dage lige ned til Helge Rodes. I Pressens Tidsalder som Ti­ den, hvori vi lever, nu og da kaldes, kunde man snarere have tænkt sig en Forfatter i Alvor skildre den mo­ derne Presse og dens Mænd. Hostrups Redaktør Grønholt og Knut Hamsuns Redaktør Lynge er dog begge bevidst tegnede Karikaturer af Mænd i P res­ sen, med hvem Forfatterne havde haft et Udestaaende. At Skuespillerne ikke bevarede Nevtraliteten, kan næppe un­ dre, og man maa ogsaa lade dem, at hverken Aslaksen i De Unges Forbund eller Smock i Freytags Die Journa­ listen er ædle Skikkelser. Men kunde man tænke sig en af vore Skuespillere levendegøre en sympatisk Journalist? Systemskiftet i Begyndelsen af Aar- hundredet, der selvsagt hævede Pres­ sens Indflydelse, fik en særlig Betyd­ ning for den kjøbenhavnske Journa­ liststand. Journalisterne var nu ble­ vet saa talrige, at de kunde organisere sig. Den bestaaende Journalistfor­ ening, stiftet 1880, omfattede baade Udgivere og Medarbejdere, men optog i øvrigt Enhver, der havde den fjerne­ ste Forbindelse med Pressen. Journa- Ilistforeningen maatte da til sidst miste

end Estru». Haa forstod s&aledea, at dot med Provisorierne gik ikke én Gang til, og i sin sunde Iver efter at se det gro ogsaa paa den politiske Mark, som det gjorde nede paa hans fede sjællandske Jorder, erklærede han, at han vilde forsage den politiske Høpest, der hed Provisorier. Men det tog man ham i Landstingets mindre forstandige Flertal meget ilde op, man forestillede ham, at han lod „Vaabnet“ glide sig af Hænde, og i Foraaret 1897 blev Kniven stukket ham i Brystet eller Ryggen, om man vil, oppe i Landstinget. Det Ting kunde nemlig den Gang fælde Ministerier. Hvorfor det blev Hørring, der kom. til a t danne det næste Ministerium, véd man endnu ikke noget bestemt om, det hører ogsaa sikkert nærmest Hofhistorien til. Estrup havde i J a ­ nuar 1894, da hans Indenrigsminister Hans Peter Ingerslev ikke mere kunde overkomme hele det da uhyre Inden­ rigsministerium og af sine Yndlings- emner havde lavet sig Trafikministe­ riet, ladet Departementschefen i In ­ denrigsministeriet rykke op til Mini­ ster for Resten. Estrups Fald kunde den Gang forudses i en nær Fremtid, og der var ingen aktiv Politiker, der havde Lyst til at gaa om Bord i den synkende Skude. Og Hørring blev derfor sat til midlertidig at passe Sa­ gerne, saadan som man ogsaa i den bevægede Foraarsmaaned i 1920 en kort Tid lod Departementscheferne fungere som Ministre. Dog med den Forskel, at Reedtz-Thott lod ham blive ved at passe Indenrigsministeriets Sa­ ger ogsaa i sit Ministerium. Og nu ophøjedes han efter Reedtz-Thotts Fald til Konseilpræsident. Et Højreministe­ rium maatte jo Christian IX fremdeles have, men hvem var der af ansvar­ lige og aktive Politikere, der turde paa­ tage sig Ghefsposten? Derfor traadte Hørring til som sin Konges tro Tjener. Han overtog selv Finansministeriet, det smagte dog altid a i Estrup, der ogsaa havde været Konseilpræsident og Finansminister. Men selv om Hør" ring trak i Finansministeruniformen, skinnede dog altid Kontormanden igennem, man skimtede stadig den lille, noget duknakkede ministerielle Embedsmand, der saa udmærket havde passet sit Kontor, men ikke gjorde sig paa den større Scene. Og selv om han stillede sig til højre for Reedtz-Thott og atter talte om Provisorier, saa klang Skræp ikke i hans Haand. Højre i Landstinget smuldrede og forvitrede, gik der en Minister, kneb det for Hør­ ring at skaffe ham en antagelig Efter­ følger. Og i 1900 maatte hele Ministe riet afgaa ved Døden, saa at sige af Alderdomssvækkelse, det var ligesom ved gamle Mennesker, der mister Re­ generationsevnen i Organerne. Dermed ikulde man tro, at det var forbi med Højreministerier. Alligevel gjordes der endnu et Forsøg, og det lykkedes virkelig at samle ni Mænd med Herren til Broholm, Kammer­ Talen var om to Skribentvirksomheder, der forholder sig til hinanden som det subjektive til det objektive, som Digt til Gengivelse, som Idé til Virkelighed. Forfatterne og Journalisterne maatte, hvor meget de kan have at lære af hin­ anden, regne med en Forskel i natur­ lige Anlæg, i Udvikling, *i Talent og Temperament. Alligevel blev Journalistiken længe uok anset som en literær Afart og Journalisterne som en literær Under­ klasse. Det kunde ikke forbavse i en Tid, da Hr. A. Bauer alene repræsen­ terede Journalisten, og da Bladenes Medarbejdere væsentligst var Godtfolk, der befandt sig undervejs til andre Livsstillinger. Nu paavirkede Tiden ogsaa dette Forhold. Ved den offent­ lige Menings voksende Indflydelse og Pressens Udbredelse fik Journalisten m nogenlunde betryggende Stilling og m nogenlunde borgerlig Anseelse. Ikke des mindre sporedes længe fra Literaturens Side en mærkbar Uvilje mod en ny skrivende Stand, der saa di­ rekte bejlede til den store Læseverden, ja, som vel endog til Tider gjorde det vanskeligt at skelne Journalistik fra Literatur. P aa mange Maader lagde Forfatterne deres Fortrydelse for Da­ gen. Skildrede de paa Scenen eller i Romanen en Journalist, eaa skelede

i .....r i

; V ':>»v

"

's s

,5*

1111

*

*

5

" i J l l i p \ , -• §§1 "i; '

-■

I ® ' « ' ' ' « » i :

< ,

■m,

Feter Nansen»

Konseilpræsidenter og Statsministre gaaende rundt mellem os. De er ikke afsluttet Historie, de er os saa vel­ kendte af Selvsyn, at man kan gaa kortere gennem dem. I Parentes be­ mærket synes Konseilpræsidiet at have en stærk livsforlængende Evne. Næst efter Landsbypræster er der sikkert ingen Klasse, der lever saa længe som Konseilpræsidenter. Af de i denne Artikel omtalte blev Estrup 88 XA Aar, Reedtz-Thott ca. 84, Hørring 76)4, Deuntzer 73/4. Sehested lever endnu, 82 Aar gammel, Kl. Berntsen er over sit Særpræg og ende som en alminde­ lig Forlystelsesforening, hvad den og­ saa gjorde. I 1904 stiftedes derefter Journalistforbundet, som straks socialt afspejlede Udviklingen i den kjøben­ havnske Presse. Forbundet, der er en Sammenslutning af Bladenes Medar­ bejdere, altsaa en Fagforening, har si­ den sin Stiftelse væsentligst beskæfti­ get sig med Fag- og Lønningsspørgs- maal. Men Forbundet vil utvivlsomt ogsaa i Fremtiden vende sin Opmærk­ somhed mod Standens aandelige og ideelle Stræben. Saa hurtigt Aarene gaar, vil man allerede nu kunne udskille tre Genera­ tioner af Journalister i den danske Journaliststand. Typisk for den før­ ste af disse var Firsernes arbejdsløse Literat og Digteren uden anden Adres­ se end Parnassos, Epigonen af selveste Ambrosius Stub. Enhver, der erindrer de kjøbenhavnske Redaktioner, som de var i Firsernes Begyndelse, vil ikke have forglemt et lystigt letsindigt Kompagni, der kan betegnes ved Nav­ nene Glade Jansen, Fritz Cetti,' Knud Knutzen og Thomas Graae. Endnu le­ ver disse og andre Navne i Myten* og et Afsnit i den kjøbenhavnske Journa­ liststands Historie afsluttedes, da de forsvandt uden at have efterladt sig noget Spor«

sen vog ham paa de „fremskudte Stil­ linger“, „den døde Mus". I det politiske Sommerkaos, der derefter fulgte, hentedes den gamle Grev Holstein-Ledreborg i Bil ind fra sit Herresæde til Hotel Phoenix, hvor de 3 Venstregrupper, J. C. Christen­ sens 27, Neergaards 11 Gammelmode­ rate og 81 Neergaardske Reformmænd, enedes om en Forsvarsplan, som Grev Holstein ogsaa gennemførte. I øvrigt er det eneste Ord, som man mindes fra Grevens korte Ministertid, den for­ agtelige Betegnelse „Køkkenmøddin­ Et andet og vægtigere Kuld af Journalister dukkede op i Slutningen af forrige Aarhundrede og i Begyndel­ sen af dette. Den politiske Journali­ stik fik talentfulde Udøvere som J. G. Borgbjerg, Ove Rode, Hans Jensen, Sorø, og Anders Vigen i den kjøben­ havnske konservative Presse, den ark­ tiske Journalistik i Mylius Erichsen og Knud Rasmussen. I den egentlige Journalistik viste sig Begavelser in­ den for ethvert Felt. Som Forfatter af den daglige Artikel Frejlif Olsen; som Kritiker af Teater og Musik Sven Lange, Charles Kjerulf og Angul Hammerich. Samtidig skyder op i Bladene en Vrimmel af Journalister, som man ikke i nogen Presse vilde frakende et overordentligt Talent. Det er vanskeligt at nævne Navne, men en­ hver vil i denne Forbindelse straks fremdrage Vald. Koppel, lige fremra­ gende paa alle Journalistikens Omraa- der, Anker Kirkeby, der bevæger sine Læsere til Smil og til Taarer og sam­ tidigt tvinger dem til Eftertanke. Henry Helissen, den ypperlige Fjern­ korrespondent, der i en anden Presse end den danske, ligesom ogsaa Anker Kirkeby, vilde have haft et evropæisk Navn, Andreas Winding, der er blevet Forbillede for adskillige yngre Jou r­ nalister« som dog ikke naar ham i