S_POLITIKEN_MINDENUMER_1884-1924

P O L I T I K E N

I . O k t b n »

hans livslange Kamp for de ypperste Idealer. Nu, otte Aar derefter, bødes der mig en Lejlighed til at gøre hans Hustrus Bekendtskab, samtale med Lord Byrons Datterdatter, prøve, hvor­ vidt vi stemmede overens i Vurderin­ gen af hendes store Morfader og hen­ des grandiose Ægteherre — ogsaa denne Lejlighed havde jeg forspildt. Saa ringe Sagen kan synes, den forekommer mig dybt sindbilledlig. Vi opholdes og forsinkes i Reglen Livet igennem af det, der kun efter­ lader en Smag i Munden, som havde vi tygget Sand — og vor Livsgang strejfer uden Forstaaelse og uden Dvælen hvad der burde have givet vore Dage et rigt og uventet Indhold. Georg Brandes. D e n h ø j e s t e O p l y s n i n g . P o l i t i k e n kom til Verden under politisk og literær Strid og blev selv straks et Stridens Tegn, saaledes som dets Ophav Hørup vilde. Ikke blot skabtes Bladet til Bekæmpelse af det overmægtige Højre i Regering, blandt de Samfundsstyrende, i Pressen og i Sel­ skabet, men ogsaa til Udfægtelse af

fra de Dannede over til Bønderne? Vilde ikke det danske Venstre — an­ ført af en teologisk Løjtnant og en Seminarist med Dannevirke i Brystet — blive hofskikket, uniformegnet, or­ densprydet, salvet og lutret for alt tid­ ligere Djævelskab og fræk Rebellion? Da saa Folketingsvalget i Juni 1884 ryddede Folketingssalen for Højre- mænd og der i hvert Fald tilsynela­ dende stod en enig Opposition med Kravet om Fjernelse af det Estrupske Ministerium, kunde man da ikke ven­ tet, at nu maatte Slottets Port aabnes for Folket og dets Førere? Dette skete som bekendt ikke. Der hamredes forgæves paa Døren lang Tid endnu. Derimod skete der det Betydnings­ fulde, at den slagne Hørup rejste sig i al sin Vælde og tre Fjerdingaar ef­ ter at Berg y a r vandret til Bojsens Ganossa med sine Venners Hjælp kun­ de udsende sit eget Blad, et Uroens og Stridens Tegn, skabt til at udtale, hvad andre ikke vilde eller turde, og ikke frygtende den dobbelte Front mod det herskende Højre og det talstærke Ven­ stre, hvilende i sig selv, væbnet med nøgtern Bedømmelse, med munter Spot og med sømmelig Kundskab, havende til Opgave: at være Organet for den højeste Oplysning i det danske Folk. Disse drabelige Ord findes i Abon­ nementsindbydelsen i Politikens Prøve- numre. De skyldtes den samme, der underskriver disse Linjer. Det turde være et Bevis paa, hvor- længe Kjøbenhavn vedblev at være en Smaaby og hvor snævert vore Forhold hyppigt former sig, at Ordene Organ fer den højeste Oplysning erindredes gennem Tiderne og endnu ikke helt sjældent anføres med alle Tegn paa Afsky og Forargelse. Mon noget andet Blad i den hele Verden har kunnet regne med en ligesaa trofast Hukom­ melse hos sine Modstandere? Alligevel var Udtrykkert aldeles ikke Tegn paa den Ind’bildskhed, over hvilken man krænkedes. Ordene var ikke saa ilde mente og slet ikke tænkte som anmas­ sende for Bladets Stiftere en alle over- ragen de Viden. Nej, der skulde udtryk­ kes et Ønske, et Haab om, at Politi­ ken maatte blive det udmærkede Or­ gan, der kunde samle de Ypperste, dem der duede noget — som Drach- mann sagde — de Journalister, For­ fattere, Videnskabsmænd, der søgte Hjemsted for den frie Tanke og den uforfalskede Mening. De, der var unge dengang, drømte en Drøm om at skabe et aandeligt større, et klarere og rigere Danmark, et Land, hvor den

højeste Oplysning jog Mørkets Aander paa Flugt. Ogsaa Hørup levede i Drømmen om hvad det tyvende Aarhundrede skulde bringe, i Fortrøstning om den stolte Frihedens Bygning, der da skulde knejse med sit Taarn som en Bavne til at kaste Lys over Landet. Og til den Bygning skulde Politikeri lægge sin Grundsten! Edvard Brandes < o m s i t F o r ­ t i l d a n s k P r e s s e , V i d e n s k a b o g K u n s t . Direktøren for det nor&fcé Nationalgalleri, Jens Thiis, har som Svar paa en Anmodning fra os om et Par Linjer til en En­ quete sendt os følgende Artikel om sit Forhold til dansk Aands­ liv. Vi bringer med Glæ­ de denne personlige Ud-» talelse, der er saa helt vær­ dig den højt ansete Kritiker* den glimrende Taler, den aand** fulde Skribent, Kjære redaktør. Man h a r været så venlig at mindø mig om, at Politiken snart fylder fir-* ti år. Dette ungdommelige, altid mun* tre og stridslystne foregangsblad i nordisk kulturkamp og politik, som også altid gjæstfrit har åpnet sinei spalter for hvad undertegnede gjen- nem årene hadde at meddele et dansk publikum — har altså nu nådd den satte alder. F irti år! — Da Nils K jær fyldta femti og Johanne Dybwad holdt talen for ham på en fest mellem venner og beundrere, begyndte hun med at ropø ut over forsamlingen med al den ster- ke sølvklang i stemmen, som hun eierS „Femti år er ingen alder!“ Vi gav hende alle ret, især vi som selv var femti eller derover. Men hvad skal man da si om de stakkars firti?, Jo, for et frisindet blad, er det al* likevel en anselig levetid'. Og fra „Po­ litik e r s fyrretyveårige livsløp er der. så meget godt og ærerikt at mindes, at dette åndsfrihetens organ i Norden —* for det har det været fremfor noget andet — må ha lov at markere hvert tiår i sin levetid. Men når „Politiken" i den anled* ning her mig om en uttalelse om „Kjøbenhavn og Norden" på 50 linjer* da sier jeg pass. Jeg er en siett jour­ nalist og har aldrig været flink til at anlægge skræddermål på mine artik*

skabet med John Stuart Mili, og jeg Ilille Grækenland havde en stor Mand, | Gavn, end om han helbredte alle Pa- _ _ _ « j t r \ i. _ i* 1 1 — - iJ mm a Z n i i ETA r t m i 0 1

tienterne i sit Hospital Jeg sagde da til den første Herre: Bed Mrs. Blunt være saa god at have en Smule Taalmodighed med mig; jeg er, før jeg gaar til hende, nødsaget til at se til en Syg, hvem jeg ikke kan finde alene, og hvem jeg fra tidligere Tid er forpligtet. I Professor Lenander, hvem jeg aldrig før havde set, traf jeg en helt nedbrudt, dødsmærket Mand. Han be­ fandt sig øjensynligt paa det sidste Stadium af Tæring, døde ogsaa kort derefter. Det viste sig umuligt, kun henvende el P a r Ord til ham, og derefter gaa til Mrs. Blunt. Han vilde Land i Genua, der ikke var fjern, og havde ladet alt sit Rejsegods bringe op paa Dækket omkring sig. Jeg vil nødigt overdrive, men tro r ikke at huske fejl, naar jeg siger, at der laa 11 —12 uhyre Colli. Der var vældige Kufferter til Vintertøj, Kasser med alle de Bøger, han under Opholdet i Ægyp­ ten havde haft nødig, store Vadsække og mindre Vadsække, en Mængde Tasker, desuden Pelse, Overfrakker, Tæpper, Shawler. Midt mellem alt dette sad han hjælpeløs og bad mig sørge for at dette fra Havnen i Genua blev kørt til Stationen.

og en vel saa stor Mand, at stille op imod Mændene fra det verdensbeher­ skende Rom. Derfor stiller han De- mosthenes mod Cicero, Themistokles mod Camillus, Perikles .mod Fabius Maximus, Alexander mod Cæsar. Han har baaret sig ad som 1896 en polsk Historiker i samme Situation vilde gø­ re: stille en stor Polak op mod enhver stor Russer, for at vise, det politisk underlegne Folk aandeligt stod fuldt paa Høide med det sejrrige.“ — Wyndham sagde artigt: Hvorfor hørte jeg dog ikke den Sammenligning, in­ den jeg skrev min Indledning. Den var kommet mig til Nytte. — Henley traadte til, afviste nogle Artigheder, jeg vilde sige ham for hans Vers, med de Ord, han taalte ikke at mindes, hvad han havde skrevet, og Samtalen tog nu en Vending, jeg har glemt. Siden da er George Wyndham død. Wilfred Scaven Blunt er død. Selve Samtalen var forsvundet af min Erin­ dring, til den dukkede op for mig, da jeg for nylig bladede i Blunts My Biaries, de to svære Kvartbind, der har gjort saa stor Opsigt i England, og deri fandt følgende Notits: 1896, lOth July — Went with George Wynd­ ham to a dinner given 6 y Henley to the „New Review “ contributors, a deadly didi affair, as all men’s dinners are — the most interesting person 1 mel there was the Dåne Brandes, who has the honour of having invented Ibsen Moret sig ved denne Middag h ar Blunt altsaa ikke; det er saa vist som at ikke jeg h ar opfundet Ibsen. Men da jeg i de følgende Aar forstod, hvad Blunt var værd, og saå, hvorfor han lange Tider havde kæmpet, fortrød jeg bittert, ikke da at have vidst noget om ham, og ikke at have søgt ham. Det samme gælder hvad Wyndham betræffer, om hvem jeg ved Middagen kun erfor hans Indtægter, der ikke syntes at trykke eller sysselsætte ham. Han var som Parlamentsmedlem, som Chief Secretary (Førsteminister), for Irland, optagen af, Gøremaal, der laa mig fjernere, men er som sjælfuld Digter forbleven mig kær. Begge var som lyriske Digtere fremragende ved Følelsesfylde og Sprogkunst. Det er mig en Sorg, at jeg aldrig saå de to udmærkede Mænd igen. Jeg h ar læst dem; men det er for mig en daarlig Erstatning. Og som om det var skrevet i mine Stjerner, at jeg aldrig skulde komme i nærmere Berøring med Huset .Blunt, forfejlede jeg ved den besynderligste Tilfældighed en Lejlighed til at lære hans Hustru at kende. I Aaret 1904 sad jeg iblandt en tæt Masse Passagerer paa en Middelhavs­ damper, der var paa Vejen fra Alex- andria til Genua, hvor Skib skulde skiftes, da Bremer Lloyd nu midt un­ der den russisk-japanske Krig havde solgt vort Skib til den russiske Rege­ ring for i Genua at lade os overføre til et andet Dampskib. Som jeg sad der ensom, fordybet i Læsning, kom­ mer en engelsk mig ubekendt Herre hen til mig og præsenterer mig et Visitkort. Der stod Mrs. Annie Blunt — Jeg kender ikke den Dame. — De har, siger han, været sammen med hendes Mand ved en Middag for otte Aar siden. Hun er her om Bord og vil gerne tale med Dem« Hun er Dem desuden ikke ubekendt, hun er den eneste Datter af Lord Byrons Datter Adah. — Nu husker jeg, hvem hun er jeg skal følge Dem lige straks. — Men i det samme stod der en anden frem­ med Herre for mig: „Der er en Lands mand af Dem om Bord; han beder Dem øjeblikkelig komme til ham; han trænger til Deres' Hjælp,«han er meget syg. Han er fra en By, der hedder Upsala, har tilbragt Vinteren i Ægyp ten. — Hans Navn? — Lenander. — Og pludselig mindedes jeg et Brev, det eneste, jeg overhovedet h a r modtaget fra den store Kirurg. Det kom mig Hænde under et langvarigt Sygeleje der tog mig det meste af Aaret 1897 og deri stod først en Del Lægeraad som ikke forud var mig ubekendte, dernæst den Artighed, at havde han Tid at tage til Kjøbenhavn og gøre mig rask* saa vild* han derved gøre mere

paaskønner at have siddet ved samme Bord soih Sir James Frazer, vel vor Tidsalders største Mytolog, eller med Lord Cromer, Lord Haldane og andre af Englands ledende Politikere. Det har beriget mig at være i Stne med Lord Balfour, med Asquith, med Lord Rosebery og andre Mænd af deres Rang, uden at jeg har henvendt Ordet til dem eller de til mig. Jeg har kendt og omgaaedes en Del af Englands og Nordamerikas bedste Mænd, næsten alle franske og tyske, mange italienske og græske Skribenter af min Samtid. Af Politikerne har ad­ skillige franske, tyske, belgiske og ita­ lienske staaet mig ret nær. Dog ikke dero-m vilde jeg egentlig tale, ikke om den flygtige Berøring med Mænd, der, det være sig lige straks, det være sig gennem Aars Sam­ kvem, har meddelt En Alt, hvad man for sin Del var i Stand til at tilegne sig af deres Væsen. En saadan Berøring efterlader intet Savn. Det er derimod en ganske besynder­ lig Smerte, man føler, naar man — i Reglen først længe bagefter — opda­ ger, at man har ladet betydelige P er­ sonligheder, i hvis Nærhed man til­ fældigt en Gang har befundet sig, al­ deles upaaagtede, fordi man var altfor uvidende til at ane, hvem de egentlig var, og til at paaskønne deres Værd. Man er ikke langt fra a t græmme sig en Smule, naar man betænker, paa hvilke Mennesker — Udnyttere, Plage- aander, fødte Forrædere — man i Aa- ringer har spildt sin Tid til ingen Ver­ dens Nytte, blot fur at de bagefter skulde falde o-ver En i Aviser eller Bø­ ger, medens man har forsømt at op­ søge og pleje Bekendtskabet med Per­ soner, til hvem et nøjere Forhold vilde have været En til største Glæde og Gavn. Et Eksempel vil forklare, hvad jeg mener. Den udmærkede engelske Ly­ riker William E. Henley, hvis Book. of verses og hvis London voluntaries 1893 havde vakt Sympati og Beundring hos mig, indbød mig en Julidag i 1896 til at komme til Stede ved en Middag, han gav for Medarbejderne ved New Review, som han selv med nogle Ven­ ner havde stiftet. Det var en Herre- middag. Naboer blev forestillet for hinanden. Min Nabo til højre var Mr. iWilfrid Scawen Blunt; min Nabo til venstre Mr. George Wyndham. Nav­ nene sagde mig Intet. Jeg saå kun, at begge Mænd var ganske ualmindelig smukke Mænd; de var Fætre og syn tes jævnaldrende, skønt Blunt den Gang var 56 Aar og Wyndham 33. Jeg drejede Hovedet og spurgte en forbi gaaende Herre, jeg kendte, hvem de to Mænd var. Han svarede: „Mr. Wynd ham har 100,000 Kroner i Deres Lands Mønt om Bagen; han er Svigersøn af Hertugen af Westminster.“ Dermed forsvandt han. Saa begyndte en ret livfuld Sam­ tale. Mr. Blunt, hvis Digtervirksomhed desværre var mig saa ubekendt som hans mangeaarige, djærve, politiske Agitation, talte intet Ord om sig selv, men sagde som Præsentation: „Min Ven og Fætter, Mr. Wyndham, har lige udgivet North’s gamle Plutarch-Over sættelse og forsynet Bogen med en Ind ledning, skrevet i -det skønneste En­ gelsk, jeg i mit Liv har læst. Kender De North’s Bog? — Det gør jeg, men desværre ikke denne ny Udgave, som De roser saa stærkt. — Wyndham. til mig: Ifald De skulde have skrevet en saadan Indledning, sig mig, hvad De da vilde have sagt? — „Jeg vilde have begyndt med at udtale den vel begrun­ dede Formodning, at da Plutarch første Gang kom til Rom, opdagede han, som ikke kunde Latin, i alt Fald sikkert ik ke kunde tale det uden største Van­ skelighed, a t han i Rom kunde undvæ­ re denne Kundskab. Enhver, han til­ talte paa Græsk, svarede ham paa Græsk, og det ikke blot fine Folk, men jævne. Hans Selvfølelse som Hellener steg omaadeligt derved, og da han fik det Indfald, at udgive sammenlignede Lev nedsløb, besluttede han at parre to og to, en stor Romer med en stor Hellener tør at vise den læsende Verden, at det

V igg o H ø r u p . (Efter et Maleri ai Jul. Paulsen),

den Indre Splittelse, som skilte det oppositionelle Venstre i fjendtlige Rigs- dagsgrnpper, konservative og radikale. Og skønt selvfølgelig det politiske Præg blev det herskende i et Blad, som Hørup ret ligegyldig for andet jour­ nalistisk Udstyr krævede benævnt Politiken, blev dette dog ogsaa Hjem­ sted for den Del af det literære Ven­ stre — saaledes kaldtes jo da den ny Literatur — som stod stejlt imod ro­ mantiske eller klerikale eller nationali­ stiske Strømninger. Den ydre Grund til PoliWsens Op­ rettelse blev den, at Berg, der i saa mange Aar havde staaet trofast ved Hørups Side, havde ladet sig. drive bort fra hans ubønhørlige Radikalisme af de Lokketoner, som lød til hans Øre fra den grnndtvigiansk-moderate iVenstrefløj, der paastod at Vejen til Magten spærredes ved Forbindelsen med Evropæerne, hvem alle ægte Dan­ skere maatte bekæmpe. I Bergs Sind bølgede det frem og tilbage. Risikoen syntes ham i hvert Fald yderst ringe, da han i Julen 1883 brød med Hørup, tog Morgenbladet fra ham og lor en Stund gjorde ham ensom — hvad den tavse Tvivler nemt kunde blive — og hvad mere var: bladløs — hvad Danmarks ypperste Journalist ikke burde tøbts. Berg forenede sig med Frede Bojsen, der tænkte og følte mi litært og kirkeligt og, ikke at glemme, moralsk saa smukt og rent som nogen Højremand; n aar dissø to i Spidsen for det hele Venstre — nogle faa Kæt løre undtagne — rykkede i Marken, vilde de da ikke kunne besejre dot Eatrupska Højre ikke alen# i Rigs dagen, men i den Konservatisme, der hjemfægtet hos Konge Adel Kirke og Overklasse af Rigmænd og Embods- mænd ikke vilde taalø, a t Magtan gled

Da vi endelig ankom, holdt ved Landingspladsen i alt én lille Enspæn­ der Hestedroske, saa skrøbelig i Lim­ ningerne og forspændt med en saa stivbenet gammel Rosinante, at den umuligt kunde paatage sig at køre af Sted med blot én af de store Kuf­ ferter. Man skulde tro, den udmær­ kede K irurg aldrig før havde foretaget en Rejse. Han viste sig uerfaren som et Barn, ubevægelig som han var, end ikke i Stand til at gøre sig forstaaet hverken af Skibets Mandskab eller af Folkene paa Landingsbroen. Jeg maatte gaa i Land, sørge for at fan en 3—4 bedre udrustede Drosker til­ kaldt til den ene, som var forhaanden, maatte san skaffe Lenander vel ind­ pakket af Sted, og hurtigst muligt vende tibage til Skibet for at faa min egen Bagage ført over til det ny Skib, hvormed vi skulde videre omkring Spanien til Marokko, og hvor jeg nø­ digt vilde ankomme saa sent, at enhver god Køje var optaget. Endelig, endelig var da Overflyt­ ningen fuldført, og min første Tanke var selvfølgelig nu den Glæde, der forestod: Mødet med Byrons Datter­ datter, der havde ønsket mit Bekendt­ skab. I mit stille Sind havde jeg længst overført noget af den Dyrkelse, jeg viede Byrons Minde, til Datteren af hans Adah. Jeg ligefrem glædede mig til at se hende og bringe hende min Hyldest. Saa viste det sig, at hun var gaaet i Land i Genua og var forsvundet. Hun havde slet ikke haft i Sinde at fort­ sætte Rejsen. < Af Uvidenhed havde jeg i sin Tid !ikke forstaaet det Held, det var for | mig at træffe Wilfrid Scaven Blunt, ikke kendt hans Indsats i Englands {afrikanske Politik, ikke vidst noget om

Den første Tryksag, der (i September 1884) udsendtes fra Politiken til Offentligheden.

red igeret af V. Hørup, udgaar fra 1 . O k tober hver* Morgen = 7 G a n g e o m U g e n = . i Form at som de største kjøbenhavnske M orgenblade og koster j Kr. K vartalet, i K r. om Maaneden, Øre om Ugen. (1 Provinserne med Tillæg, a f P o st­ penge 50 Øre K vartalet)- Politiken behandler alle d an sk e Sam fund sin teresser 1 ledende A rtikler og stræ b e r a t føre Folket til d e t d em ok ratisk e Fremskridts'Maal* fuld .personlig og bor­ gerlig Frihed paa alle A andens og Sam fundslivets' Om raader Politiken bliveT M idtpunktet for Hovedstadens og Landets oppositionelle Bevægelser i Politik. Økonomi« L iteratur og Kunst. Politiken stiller sig i første K æ k k e i K am p en for] Hævdelsen af vore grundlovsmæ ssige R ettighed** m od en reak tionæ r R eg e rin g . Politiken m eddeler gennem d ag lig e Oversigter en ufarvet F rem stilling a f S trøm n ing ern e i N abo rigernes og U dlandets Politik og K u ltu r og paav iser deres Be­ tydning for vort Fæ d re land s Udvikling. Politiken b ringer gennem sine Føljetoner et be­ tyd elig t Underholdningsstof. K un F o rfa tte re a f første R a n g vil finde P lads i,B la d e t. Politiken ra ad e r over en K red s a f M edarbejdere* p ra k tisk e F agmæ nd. V idenskabsmænd og F o rfa tte re , som sik rer B ladet en overlegen B.ehandling af a lle Emner, hvorm ed D agspressen sysselsæ tter sig. Politikens Opgave e r : at væ re O rg a n e t for d e e højeste O plysning i det danske Folk. B l a d e t s K o n t o r : Ø s t e r g a d e 2 3 , H j ø r n e t a f I n t e g a d e , m o d tag e r Abonnem ent hver D ag K l. q— 6 . Udenfor K jøbenhavn henvender map sig til Posten*

4