S_POLITIKEN_MINDENUMER_1884-1924

3

I. Oktbr,

P O L I T IK E N

søgte ham, intet have at byde ham. Hvad jeg formaaede at yde, vilde for ham kun have en rent forsvindende Interesse. Saaledes gaar det En bestandig* naar man træffer Mænd, der udmær- ker sig paa et Felt, man ikke formaar at trænge ind i; saaledes gik det mig f. Eks., da jeg en Dag spiste Frokost Einstein; man er glad ved at have strejfet en stor Mands Bane; men man vilde ved nærmere Omgang alligevel ikke faa noget Indtryk af hans egent-* lige Aandsliv og vilde intet kunne byde nam til Gengæld for Meddelelsen ai hans "overlegne Indsigi 2 . Finsen døde allerede 1904, saa der var kun et kort Tidsrum mellem vor eneste Samtale og hans Forsvinden. Ham havde jeg uden Paatrængenhed kunnet søge; derimod ikke saadanne store Mænd, i hvis Nærhed jeg h ar befundet mig, og som vel nok havda beroliget mig en Avdiens. Men den vilde næppe have tilfredsstillet mig, Hvad vinder man ved at veksle et P a r ligegyldige Ord med en fremragende Mand? Jeg havde skrevet «n Bog om Lord Beaconsfield Der var adskillige, som opfordrede mig til at tsende ham Bo­ gen paa Engelsk; han vilde derefter* mente de, næppe afslaa at modtage mit Besøg Men jeg holdt mig tilbage, især fordi jeg med ungdommelig Rigoris­ me i min Bog havde hævdet, at han trods alle sine F o rtrin dog ikke var det mangetydige, næn kalder „en stor Mand“, en Sag, om hvilken Bjørnstjer­ ne Bjørnson efter Læsningen af min Bog var stærkt uenig med mig. Jeg kendte Beaconsfield af Ydre, havda hørt ham tale i Parlamentet og set ham gentagne Gange under Berlinerkon-* gressen. Men jeg sendte ham ikke Bo­ gen og forsøgte ikke

Højskolemand glemmer: „Sørg Bonde, din blide Apostel er død“. Henrik Ibsen skrev sparsomt og omhyggeligt afgrænset fra sit Eksil, Strindberg tyede hertil for at faa Luft for sin forbitrede Klage paa et Tids­ punkt, da hans eget Lands Presse var stængt for den store landflygtige. Dig­ terne fra Norden erobrede Verden, men bestandigt søgte de Baad, Vejled­ ning, Opmuntring eller Trøst hos den store danske Kritiker og Tænker, hvis Navn er saa nøje knyttet til Politiken, Mesteren, hvis Værker netop i disse Aar oplever en Renæssance i den ny Verden, og som stadig med samme overlegne Evner, samme bidende Vid, utrættelig i sin vaarfriske Alderdom, revser den gamle Verden for dens ube­ gribelige Daarskaber. Og i Ly af Georg Brandes, som gennem to Menneskealdre prægede dansk AandsliV, fylkedes Unge og Gamle om Bladet. Den muntre og hjertelige Sophus Schandorph, der nu smiler til os fra Himmerigs Kro. Henrik Pontoppidan og Herman Bang — paa en Gang troløs og tro­ fast. Peter Nansen, den uforglemme­ lige, Boganis, Gustav Esmann . .. Der var Plads saavel for Carl Ewald som for Jacob Knudsen. Johannes V. Jen­ sen fo’r til Singapore, Mylius-Erichsen til Ivigtut, Bladet forenede dem, som det bandt hele det Kuld af Lyrikere og Hjemstavnsdigtere, der skabte en ny Epoke: Sophus Glaussen, i en Aar- række Bladets Pariserkorrespondent, Jeppe Aakjær, der i Dag trofast hilser vore Læsere paa Bladets Forside, Jo­ han Skjoldborg, Thøger Larsen, hvis Debutdigt optrykkes i dette Minde- numer, Johannes B uchholtz, Dittes Digter Martin Andersen Nexø, Harald Bergstedt, Knud Poulsen . .. Altfor sjældent hørte vi fra Knut Hamsun, men skrev han endelig en Gang, var det dobbelt kærkomment. Og hvor­ ledes skulde vi glemme vor straalende Falstaff, Vennen Charles Kjerulf, Mu- siken toner endnu fra hans Pen, den kloge og fine Emil Hannover, der i disse Spalter skabte Willumsens Navn, eller K arl Madsen, der endnu skriver i vor Kronik. Der er mange fremstaaende Bi­ dragydere til Politiken , af hvis Artik­ ler vi ikke kan give Prøver, og hvis Navne vi end ikke formaar at nævne, thi disse 40 Aargange, der i Dag af­ sluttes, afspejler alle politiske og aan- delige Strømninger i Danmark i de for­ løbne 40 Aar. Der findes i disse 40 Kæmpehind et mægtigt Kildestof for en kommende Tidshistoriker, et Væld af Tanker, en Rigdom af Skønhed, Vildfarelser, Nederlag, Kampe og Sejre, og her er et stort Vidnesbyrd om Vejen fra aandeligt Mørke og po­ litisk Undertrykkelse til Lys over Lan­ det og Frihed i et Folk. Af Politikens oprindelige Redak­ tion er nu kun faa tilbage, men i vor Læsekres findes — det véd vi — man­ ge, maaske Tusinder, der trofast har fulgt os siden Bladets Fødsel, og de vil med Gensynets Glæde standse ved en eller anden Artikel i den følgende lille retrospektive Oversigt.

Dementier er ikke velsete paa Redak­ tioner, og en gammel journalistisk Maksime siger, at selv om en Mand indfinder sig for personlig at dementere sin egen Død skal Nekrologen dog staa ved Magt. I Praksis er Redaktionen imidlertid umaadelig føjelig og optager gerne Rettelser, naar døt pa.a- yises, a t' Bladet har taget fejl. Paa den anden Side er der Mennesker, som ganske i hensynsløst udnytter Adgangen til at de­ mentere. I Foraaret hændte det saaledes, at en kendt Skuespiller dementerede Med­ delelsen om, at han skulde indgaa Ægte­ skab med en ung og særlig anset Solodan­ serinde, Dagen før, at Bryllupet virkelig fandt Sted. I Aarenes Løb har Dag til Dag startet en Række Konkurrencer og navnlig paa­ kaldt Læsernes Opfindsomhed, hvor det gjaldt at rense Sproget. Flere Ord er paa denne Maade blevet udryddet, medens flere Ord er blevet dannet eller har faaet en ny og mere praktisk Form. Blandt de Ord, som Dag til Dag roser sig af at have været med til at udrydde, er det ækle og simple Sjus, der nu kun undtagelsesvis høres i dannet Selskab. Skønt vore Læsere altid deltog med den største Iver i de sproglige Diskussioner, lykkedes det dog ikke altid lige saa let at gennemføre et nyt Ord som at udrydde et gammelt. For det væmmelige Ord Repos foreslog en Indsender i Dag til Dag det udmærkede Ord Helle. Og det var en Indsender, som havde Øre for Sprogets Velklang og Logik, nemlig selve Amalie Skram. Endnu er Ordet Helle dog ikke helt adopteret af Menigmand. Men til Gen­ gæld forsvandt ganske Ordet Repos af det danske Sprog. Bedre Held havde Dag til Dag med Or­ det Bil, der nu hører til det danske Sprog og bruges af Alle. I Begyndelsen gik det ikke saa glat, og Rubrikens Redaktør, der med særlig Ømhed tog sig af dette lille, nyfødte Ord, maatte finde paa mange Mid­ ler for at holde det i Live. En Aften gik han f. Eks. ud i Nørrebros Teater og fik før Forestillingen fat paa Frederik Jensen og sagde til ham: „De maa sige Bil i Af­ ten paa Scenen.“ — „Jeg skal se ad,“ svarede den elskværdige Kunstner. Det var Taksameterkuskens Datter, der gik, og det var altsaa ikke vanskeligt for Frederik Jensen at sige til Kusken, hvis Datter er bleven Lensgrevinde: „Skal du ikke nu være Bilkusk?“ Endnu var der kun faa i Teatret, der forstod det. Nu véd Enhver, hvad en Bilkusk er, selv om han aldrig har faaet samme Borgerret i Sproget som f. Eks. Omnibil, der ogsaa er en direkte Afledning af det ny Ord. Naar Sol gaar ned — Da Dag til Dag begyndte at meddele, naar Solen staar op, og naar den gaar ned, blev en gammel, paalidelig Medarbej­ der sat til den ansvarsfulde Bestilling hver Dag at anføre det nøjagtige Klokkeslet for disse to dagligt tilbagevendende Begiven­ heder. Og samtidig blev det betroet ham at angive Længden for Tusmørkets Varig­ hed og Tidspunktet for Gyklelygtens Tæn­ ding. Da der var gaaet et Par Aar, opdage­ de den daværende Redaktør af Dag til Dag, at Solen syntes noget utilbøjelig til at rette sig efter de Klokkeslet, der stod i Avisen. Han gjorde den gamle Medarbejder op­ mærksom herpaa; men denne svarede: — Ja, det er sgu’ Solens Fejl! Mine Tal er rigtige. Men da det viste sig, at der ogsaa var en ikke ringe Uoverensstemmelse mellem den af Universitetet avtoriserede Kalen­ ders Klokkeslet og de i Bladet angivne Ti­ der for Solens Op- og Nedgang, gik Ru­ brikens Redaktør paa ny til den gamle Medarbejder og sagde, at der dog maatte være noget i Vejen. Den gamle Medarbejder tog arrigt en Almanak op af sin Skrivebordsskuffe og sagde: — Dér kan De selv se, det stemmeri — Ja, sagde Redaktøren spagfærdigt, men den Almanak er jo flere Aar gammel! — Javel, svarede den redaktionelle Sol­ gud, tror De maaske, at jeg af den Grund anskaffer mig en ny Kalender hvert Aar? Skandalen blev stille dysset ned. At udvælge de gamle Artikler, vi ag­ tede at bringe frem i dette Numer, bar været vanskeligere, end vi havde antaget. Først skulde et Bjerg af Blade gennem- søges og delvis læses. Dette skete, og Re­ sultatet blev en Liste over velegnede Ar­ tikler, der viste sig at være saa lang, at kun en Tiendedel af den kunde komme i Betragtning. Derefter maatte det tages under Overvejelse, om Udvalget skulde foretages i Henseende til „Navnet“ eller i Henseende til de paagældende Artiklers almindelige Værdi, og om der ikke ogsaa kunde gøres en Indrømmelse til Artikler, der uden større tidsmæssig Betydning havde Karakteren af Kuriositet. Disse Spørgsmaal blev vejede imod hverandre, og af Resultatet, der foreligger længere fremme i Bladet, maa Læserne bedømme, om vi har været heldige i vort Valg,

ogsaa et individuelt Spørgsraaal. Vejret i Dagbladet fremgaar da af et Kompromis, som til syvende og sidst faar sin Bekræf­ telse af Varmemaaleren. I lang Tid bragte vi Meddelelser og- saa om fremmede Varmegrader, og man fandt hver Dag en Liste over forskellige Byers Temperaturer. Læseren har sikkert følt det som et Savn, da ban ikke læn­ gere kunde faa at vide, hvor varmt der er i Haparanda. Vejret har i Aarenes Løb beskæftiget vore mest lyriske Penne. I lange Tider har det endogsaa været paa Vers. En saa- dian lille Enkelthed viser for Læseren, der ved Morgenkaffen flygtigt løber sin Avis igennem og ikke tænker p.aa de Anstren­ gelser, der ligger bag, med hvilken Omhu et moderne Bladmaskineri arbejder. Politiken holder ikke Jubilæum i Dag, men fejrer en Mindedag i Anledning af sin 40aarige Bestaaen. Dette giver sig særligt Udtryk i nærværende Afsnit af Bladet, der omhandler de 40 forløbne Aar, dels ved Oversigtsartikler, dels ved Op­ tryk af Artikler af de 40 Aargange. Dag til Dag har haft fire faste Redak­ tører. Efter Henrik Cavling, der startede Rubriken, kom Ove Rode og Vald. Koppel, der efterfulgtes af Fru Loulou Lassen. Foruden de egentlige Redaktører har Rubriken haft flere Vikarer. Blandt dis­ se huskea Mylius-Erichsen, der frisk an­ kommet fra Ringkøbing fik betroet dette udpræget kjøbenhavnske Stof. Dag til Dag indeholdt under hans Redaktion flere ly­ riske Stemningsbilleder og smaa Vers end egentlige Nyheder, og Mylius følte det vist­ nok som en Lettelse, da ham. befriedes for det byrdefulde Hverv. Da Henrik Cavling overtog Redaktio­ nen af Politiken, lod ban en Tid Bladets daværende yngste Medarbejdere, Jidius Magnussen og Andreas Winding, skiftes til at skrive Rubriken. Det var dem em Æressag at prøve at overgaa hinanden i vittige Baafund, mem Læserne fandt efter- baanden, at Dag til Dag blev alt for liv­ lig, og den overtoges atter af sin gamle og satte Redaktør. Nu er Forfatteren Axel Breidald hyp­ pigt Vikar, og det spores altid, idet Ru­ briken paa hans Dage er usædvanlig rig paa Brandere og Teaterstof. Dag til Dag er en direkte Efterligning af de Echos, der navnlig tidligere spillede en saa stor Rolle i den franske Presse Le Figaro, Gil-Blas o. s. v. Redaktionens Bestræbelser gaar altid ud paa at skaffe Plads til en to, tre smaa kjøbenhavnske Begivenheder, der kan refereres inden for den kauserende Nyheds Form. Men e£- terhaanden som Byen og Bladets Interesse- kres er vokset, kniber det. Der er saa man­ ge Mennesker, som forloves, gifter sig, rej­ ser til Udlandet, vender hjem, fejrer Fød­ selsdag og Jubilæum, at Dag til Dag er ved at sprænges af Stofmængde. Det er ikke almindeligt, at Udlandets store Presse viser Læsernes Privatliv saa megen Opmærksomhed. I Paris maa man som bekendt betale for Optagelse af Fami­ lienyheder, der beregnes efter en bestemt Takst pr. Linje, varierende fra 50 til 100 Francs, og en Medarbejder, der særlig beskæftiger sig med dette Stof, bar et lille særligt Kontor, beliggende midtvejs mel­ lem Redaktion og Ekspedition, Svenske Blade bar gjort Skridtet fuldt ud eg optager Familienyhederne som An­ noncer. Paa anden Side af de store Stock­ holmerblade, der ofte er det, som læses først i Bladet, finder Publikum et Par Annoncespalter med Forlovelser, Ægteska­ ber, Fødsler og Dødsfald. Navnlig efter Midsommerfest og Jul er Forlovelserne talrige, i Foraarsmaanederne svulmer Bladene af Ægteskabsmeddelelser, og et passende Tidsrum derefter vil man finde Annoncen: En son. Hos os betaler man som bekendt kun for Dødsfald og .Begravelser, medens de mere glædelige Begivenheder optages gra­ tis. Redaktionen oplever jævnlig, at en ung Mand, der bar faaet indrykket en Meddelelse om sin egen Forlovelse, in­ teresseret spørger: — Hvad faar jeg for Nyheden? Navnlig Meddelelser om Forlovelser volder undertiden Redaktionen Bryderi. Ubetænksomme unge Mennesker, skinsyge Personer, misundelige Venner eller Ven­ inder morer sig med eller hævner sig med at sammenkæde Personer, der endnu ikke bar taget det afgørende Skridt. For at undgaa falske Meddelelser af denne Art har Redaktionen maattet opfinde et sær­ ligt Kontrolapparat, der i de fleste Til­ fælde virker gunstigt og i Reglen klapper sammen om den uheldige Reporter. Men da Familienyheder dog nærmest optages for at vise de Paagældende en Tjeneste, var det maaske rimeligere, om vi her fulgte den svenske Presse og hen­ viste dem til en særlig Annonceafdeling. I det lange Lob vilde det samtidig være det mest demokratiske.

Forspildte Mulig­ heder. ...

P O L I T I K E N R ed a k tio n og E ksp edition . P O L IT IK E R S H us — R aadhuspadsen. P O L IT IK E R S sæ rlige C en tral. 8 5 11 S tatstelefo n 541 Aabent Dag og Nat. Omstilling til samtlige Medarbejdere i Redaktion og Afdelinger i Ekspeditionen, Sætteri, Trykkeri, Clichéan- slalt. Redaktør Cavling 8148. Redaktion Aarhus. Statself. 36. Jysk 2965 — Odense............................................ 1761 LONDON. Sentinel House. Extension 302. W. C. I. Southampton Row. Telef. Mu­ seum 7560. PARIS. 33, Boulevard Haussmann. , (IX E) Office Central du Tourisme Fran­ çais. Telef. Gutenberg 2050. Te­ legramadresse ’’Officent”. BERLIN Französische Strasse 57/58. W. 8. Herr Arvid Johansen. Telef. Mer­ kur 8896 og Rheingau 8845. ABORREM ERT Kjøbenhavn 8 Kr. pr. Kvartal, Kr. 2,70 pr. Md. Provinsen 8 Kr. pr. Kvartal, Kr. 2,70 pr. Md. i Korsbaand til Ildlandet 29 Kr. Kvartalet. „Politikens Ugeblad for Danske i Udlandet” sendes portofrit over hele Jorden for 7 Kr. ¿0 Øro Kvartalet, 30 Kr. om Aaret. D e 40 Å a r . Der voltsier i Dag, da Blikket rettes da 40 Aar tilbage, Erindringer frem, som giver mange henfarne dyrebare Skikkelser nyt Liv. Om den klogeste, den dyrebareste af dem alle, Føreren med de fine Rynker om de uforglem­ melige Øjne, om ham, om dette Blads Skaber og Genius, taler vi ikke her. De følgende Blade skal vies nogle en­ kelte i den Skare, der i Beundring flokkedes om hans Navn. Vi ser dem for os, alle de Store, som gennem dette Blad talte til Døg­ net. Vi hører deres Stemmer, begej­ strede og haabende, vrede eller spot­ tende, med sviende H aan eller flam­ mende Tro. Nogle kom og fo’r ben og vender aldrig tilbage. Vi tænker paa dem i Beundring og Taknemlighed. Andre lever endnu iblandt os, staar midt i Begivenhederne, ivrige, kamp­ lystne, ildnende, opmuntrende, med Ungdommens evige Glans om de graa- nende Isser. Levende eller døde, i Éladets Historie er de ét. Deres Navn danner en ubrudt Kæde, som forbin­ der vort første spæde Gry med den kommende Dags Morgenrøde. Fortid og Frem tid vandrer Haand i Haand mod et Maal, som b a r Evighedens Skær. Der drager et Tog forbi, naar vi mindes. Til daglig staar vi midt i Døgnet. Paa denne ene Dag standser vi og ser tilbage over Aarené. Det er kun 40 Aar, et lille Tidsrum i Historien. For os, som er vant til at regne med Dage og Kvartaler, for et levende Blad er det den lange Rejse. Vi bor i et stort Hus, der bar man­ ge Gæster. Nære Venner og Folk, der kommer langvejs fra. Dagene gaar som en Fest, kaldede og ukåldede strømmer til, men af Larmen fødes Bladet, og de udvalgte bærer Navnet ud i Folket — nu er det paa alles Læ­ ber. Det begyndte som en Hvisken paa Strøget. Gadedrengene paa næste Hjørne piftede i Fingrene, „Organet for den højesjte Oplysning“. De første Nærkampe udfægtedes, og siden stod der længe Vaabenlarm i Kvarteret. Der faldt saa drøje Hug, at Godtfolk fik Respekt. De bedste Sværd i Lan­ det kæmpede med paa vor Side. Vi fæstner et P a r Navne og Skik­ kelser til Papiret i hastige Rids. Høj og underligt svingiende med sin lange Krop, Slængkappen over Skuldrene og den bredskyggede Hat paa de gr aa H aar sk raar Holger Dracbmann over Gaden. Danmarks største Lyriker kommer for at lægge et Digt paa Redaktionens Bord. Ven og Uven, mest Ven, altid kom han igen — Minde-Numret i Dag er en lille Antologi, hvori findes nogle af de mange Digte, han bragte os. I disse Spalter har Edith levet, en Digters Kærlighed. Her fødtes den literære Variété, der blev et evropæisk Fæno­ men. Her fejrede Drachmann sine lyriske Fester, herfra faldt han ud til Angreb mod sine Fjender: „De lyssky Gnavere vimser frem af deres Huler . .. “ Hvem husker ikke hans bitre og overlegne Brev efter Raadhus- festen! Bjørnstjerne Bjørnson talte gen­ nem Politiken til Norden, saa hans Røst ofte hørtes i Verden. Gennem Breve og Digte manifesterede ban gen­ nem et langt Liv sit ubrydelige Ven­ skab. Ved Ludvig Schrøders Død »endte ban et Digt, som ingen dansk

G e o rg B r a n d e s som ung . (Efter en Tegning af Julius Lange).

1 Georg Brandes, der skrev i Politikens første Numre og i 40 Aar har været Bladets trofaste Bidragsyder, har sendt os føl­ gende fængslende Skildring til vort Mindenumer: 1 ,

Min daglige Gang fører mig forbi en lille Bog-, Kunst- og Papirhandel, hvori den nyeste billige Oversættelses­ literatur, de talrige Ugeskrifter og alle Slags Skrive-Materialier bliver solgt. I dens Vinduer udstilles i bestandig Vekslen Visitkortfotografier af de mest berømte Visesangere, Revyskuespillere, kvindelige Filmsstjerner i letteste Dragter, alt som den ene eller den an­ den i Øjeblikket nævnes oftest, men der er ét Billede, som i forskelligt For­ mat altid beholder sin Vinduesplads, Fotografiet af Niels Finsen — dette øjensynligt beregnet paa Patienter i det nærliggende Lys-Hospital og paa dem, der besøger de Syge deri. Billedet ligner godt og smukt; det giver det rigtige Indtryk af den unge Mand, stille, fin og klog, der med saa rolig Resignation uden ringeste Klage bar den haarde Skæbne, at lide under en Forening af Sygdomme, som han vidste uovervindelig Han saa med Ro sin Død i Møde. Saa tidt jeg ser paa Billedet af dette smukke ungdommelige Ansigt med dets faste Sikkerhed i Udtrykket maa jeg mindes den eneste Gang, jeg ved en Tilfældighed lærte Finsen per­ sonligt at kende. Ved et eller andet Festbord i en Forening havde man en Aften i Begyndelsen af 90’erne givet mig til venstre Nabo en ung Mand, der forestillede sig for mig. Jeg vidste na­ turligvis, da jeg hørte Navnet, hvem han var, havde hørt om hans Opda­ gelse og om de lægende Virkninger, den medførte. Jeg vilde gerne vise mig høflig, byde ham af hvad der stod paa Bordet, skænke i hans Glas. Til min Forundring afslog han at spise blot den mindste Bid og drikke blot en Draabe. — Hvorfor gaar De til Bords, naar De slet intet vil tage til Dem? — For Selskabets Skyld alene; jeg spiser og drikker hjemme; jeg er nødsaget til at overholde den allerstrengeste Kur. Jeg har en Kombination af forskellige me,get alvorlige Sygdomme, og vilde allerede være død, i Fald jeg ikke be­ standig passede paa. — Talen faldt paa Færøerne, hvor han var født, paa Island, hvor et Medlem af hans F a ­ milie, som jeg havde kendt en Smule til, havde været en høj Embedsmand, og derefter paa hans Opdagelse og den Virksomhed, den gav Anledning til at udfolde. Selve Sagen, han sagde, var ikke saa mærkelig som Maaden, hvor- paa den sagdes, og den stille Fortryl­ lelse der udgik fra hans Væsen. Dette var lutter Sirrfpelhed, Ligefremhed, Be­ skedenhed, Attraa efter endnu at nyde Livet en lille Tid trods alle Plager, stille Overbevisning om, at det Hele alligevel snart vilde være afsluttet for ham. Da Bordet blev hævet, havde jeg det fulde Indtryk af at have truffet sammen med et ualmindelig værdi­ fuldt Menneske; min Medfølelse med ham som tidligt dødsdømt var stærk; men jeg maatte sige mig selv, at som hans Studie-Omraade var mig frem­ med, saaledes. vilde jeg, dersom jeg

D a g t i l D a g .

siden Rubriken blev startet, og faa Læ­ sere gør sig vistnok et Begreb om, hvor vanskeligt det er at variere Skildringen af det danske Klima. Det er sikkert den Notits i Bladet, paa hvilken deT er ødslet mest Fantasi. De forskelligste Tegnere har illustreret den. For en hel Del Aår siden var det Fru Gerda Wegener og Rs. Christiansen, i de sidste Aar er det Axel Nygaard, hvis fine Streger heundres af alle vore Læsere. Undertiden kan Redak­ tør og Tegner ikke blive enige om, hvordan Vejret egentlig er. Den ene holder paa Regn, den anden paa Solskin, alt efter det Tidspunkt paa Dagen, da Vejret beskæfti­ gede dem. Om det er varmt eller koldt, er,