S_NyCarlsberg_1846-1890

58

I N D F Ø R E L S E A F D A M P K O G N I N G

I Aaret 1865 gjorde Jacobsen en Reise til Tydskland og Frankrig, særlig Elsass og Paris. Han saa dér meget Nyt og fandt blandt Andet flere Bryggerier, hvor Kogning ved Damp var indført. Det var navnlig hos V e l t e n i Marseille, hos B o u c h e r o t i Puteaux ved Paris og i et stort Bryggeri i Lutterbach i Elsass. Dette gav ham Mod til at for­ andre sine Bryggerkjedler, og gjøre Carlsberg til et Dampkognings Bryggeri. Det var et voveligt Skridt, thi Dampkogning var i Vanry mellem de mest fremadstræbende Bryggere, og det var ingenlunde givet, at det, der kunde gaae i Marseille og Paris, hvor Øllets Kvalitet var en anden, ogsaa kunde bruges ligeoverfor det almindelige baierske 01. Det var da derfor nærmest paa Erfaringerne fra Lutterbach, at han støttede sig, allermest dog paa sin egen Dømmekraft. Thi Bryggeriet i Lutterbach gik snart efter tilbage til Kogning ved almindeligt Ildsted, og Carlsberg stod da som det eneste større Dampkogningsbryggeri eller med, som det almindeligt blev kaldt, »Dampkogning efter Jacob­ sens System«. Men Lykken svigtede ham ikke, Øllets Kvalitet blev ikke ringere, og Fremgangsmaaden blev ved Dampkogning billigere og lettere. I den sidste Tid have da ogsaa Bryggerne i andre Lande, væsentligst opmuntrede ved Jacobsens Exempel, nu begyndt at anvende denne Fremgangsmaade. Paa den samme Reise saae Jacobsen, som holdt meget af Sodavand, at dette overalt blev leveret paa Siphons. Da vore hjemlige Fabriker havde ladet dette Fremskridt upaaagtet, kjøbte han et fuldstændigt Ma­ teriel og indrettede paa Carlsberg en Fabrik for Sodavand paa Siphons. Da han paa denne Maade havde faaet Siphoner indført, overlod han Materiellet til Andre, og nu bleve de ældre Sodavandsfabriker nødte til at følge efter. I det Hele bragte han altid noget med hjem fra sine Reiser. Allerede i Begyndelsen af Fyrrerne indførte han de særlige Ølvogne, Bomvogne, som han havde set i Altona.

Made with