S_NyCarlsberg_1846-1890

R E J S E T I L R OMOG DØD D E R

4 5

til sine Tidergjore sig hensynsløst,ja haardt gjældende. Men han var aldrig smaalig. Det var i Overensstemmelse med hans Naturs afvi­ sende Kølighed, at Smaaunderstøttelser ikke interesserede ham, men for denbetydelige Kredit,somKjøbenhavns Understøttelsesforening altidbehøvede, var han denstadige Garant, og i Ordningen af sine Arbejderes Lon og Efterløn var han rundhaandet. Han droges altid af det Store, hvad der kaster et idealt Skjær over hans Livs Virksom­ hed, der saa afgjort prægedes af hans stærke Vilje. Det er givet, at Jacobsen

efter hele sit Anlæg maatte kunne nyde et Besøg i Rom med dens rige kunstneriske og store historiske Minder. Han kom da ogsaa til Rom i 1862, og han nærede derefter stadigt et Ønske 0111 at komme dertil igjen. Hans travle Virksomhed tillod ham det dog først 25 Aar efter. I Foraaret 1887 rejste han med sin Hustru, sin Son og sin Svigerdatter til denne Byernes Bv, hvor han færdedes

Slesvigernes Sølvkrans.

med ungdommelig Glæde. Men kun en kort Tid blev denne Nydelse ham til Del. Han blev s}^g, og efter nogle Ugers Sygdom døde han her den 30 April 1887. Selvfølgelig blev hans Lig ført hertil, og ved den store Sorge- hojtid i Fruekirke var Hs. Maj. Kongen personlig tilstede. Mellem de mange Kranse, der vare sendte til hans Kiste, var der en Sølvkrans fra taknemlige Slesvigere. Nu hviler hans Lig i Krypten under den al hans Son byggede Jesuskirke i Valby.