S_NyCarlsberg_1846-1890
44
B O R G E R - S E L V S T Æ N D I G I I E D
rere kom uden end med hans Vilje. Hvor han kunde, søgte han at holde igjen overfor dem. Ydre Glans tiltalte ham ikke, og naar det ovenfor er blevet sagt, at han kunde minde om Renæssancens Mænd, er der eet Punkt, paa hvilket en Sammenligning med dem helt vilde briste, nemlig hans Nojsomhed i det daglige Liv. Hans Ideal gik i det Hele i Retning af den selvstændige Rorger, der havde nok i sig selv. Derfor kæmpede han i Kjøbenhavns Borgerrepræsentation og paa Rigsdagen — det sidste Sted sammen med Bondevennerne, altsaa imod sit eget politiske Parti — en, rigtignok forgjæves Kamp for en Kommunallov, hvorefter Kjøbenhavns Borgere i vid Forstand selv skulde styre deres Stad, og derfor lagde han Vægt paa stadig at kaldes Kaptajn. Den Charge havde han selv erhvervet sig i borgerlig Tjeneste. Efter først at have været Menig i Kjøbenhavns Borgervæb ning blev han i 1837 Lojtnant og i 1848, da Linietropperne kaldtes bort fra Kjøbenhavn, Kaptajn og Kompagnichef. Men denne Kaptajns titel lod ham ofte i Udlandet blive set i et urigtigt militært Lys. Hans Forbillede laa, bevidst eller ubevidst, i de rige flanderske Stæders fordum saa mægtige Borgerkorporationer; men selvfølgelig kunde Kjøbenhavns Borgervæbning kun daarligt staa Maal med dem. Hvor meget han end selv var den nyttige og selvbevidste Borger, var her en Uoverensstemmelse, som forøvrigt ikke stod alene. Ved Festlig heder i sit Hjem yndede han at lade Gjæsterne gaa til og fra Bords ved Marseillaisens Toner, hvad der ikke harmonerede med hans fuldt ud konservative Natur, der kom stærkt frem, navnlig i hans senere Aar. Men hvad han, den myndige Mand een Gang havde besluttet, holdt han haardnakket fast ved. Han var intet blødt eller let bojeligt Gemyt. Da han ikke sejrede i Kampen for den af ham ønskede Kom munallov, traadte han ud af baade Borgerrepræsentation og Rigsdag, og i fulde ni Aar tilbageholdt han Busterne til det kongelige Teaters Til skuerfoyer. Han vilde ikke afgive dem, for han fdi Sikkerhed for Foye rens, efter hans Mening, værdige Anvendelse. Hans kraftige Vilje kunde
Made with FlippingBook