S_NyCarlsberg_1846-1890

3 6

C A R L S B E R G - F O N D E N S T I F T E S

1873 og Paris 1878. Jacobsen søgte da ogsaa at have de bedst mulige Medarbejdere. A. V o g e l i u s er nævnt ovenfor, og hans Efterfølgere blev fra 1856—81 E . K o g s b ø l l e , der endog i ti Aar (1871—81) var Medlem af hans Firma, og fra 1881 S. A. v a n d e r A a K ü h l e ; ved Siden af dem havde han ogsaa et Laboratorium, der fra en ringe Be- 1 gyndelse (Cand. pharm. G. C. F a y e ) udviklede sig til noget Overordent­ ligt, efter at de to nuværende Professorer J o h . K j e l d a h l og E m i l C h r . H a n s e n vare bievne knyttede til det, henholdsvis i 1875 og 1878. Det er herefter let at forstaa, at Jacobsen maatte interessere sig for Oprettelsen af H. C. Ørsteds Statue i Ørstedsparken, men det kom overvældende, naar han paa denne Statues Afsløringsdag den 25. Sep-, tember 1876 anmodede det kgl. danske Videnskabernes Selskab om at overtage Bestyrelsen af en Fond, C a r l s b e r g - F o n d e n , paa ikke mindre' end en Million Kroner, som han samme Dag havde stiftet »i levende Erkjendelse af, hvor meget han skyldte H. C. Ørsteds Lære og væk­ kende Indflydelse.« Ved den skulde Carlsbergs kemisk-fysiologiske Labo­ ratorium fortsættes og udvides, men den skulde tillige fremme Studiet af Naturvidenskaberne i Almindelighed ligesom af Matematik, Historie og Sprogvidenskab, navnlig i de Betninger, hvori »Staten ikke hidtil har anvendt og til hvilke den vel heller ikke i Eftertiden vil kunne afse de fornødne Midler.« Det var Videnskabens Sejer som Fører i det danske Bryggeri, der herved manifesteredes med den Følge, at Danmark blev ledende paa Bryggeriets Omraade over saa godt som hele Verden. Carlsberg-Labo- ratoriets Virksomhed vakte strax den störste Opmærksomhed. Ved Fondens Stiftelse ydede Jacobsen i det Hele et væsentligt Bidrag til Udviklingen af et selvstændigt dansk Videnskabsliv. Var han en af de Begunstigede, hvis Dygtighed og Energi Nutidens Samfundsforhold have hjulpet til at samle en stor Formue, hørte han ikke til dem, der tro sig berettigede til at unddrage Samfundets videre Udvikling den saaledes samlede Formue som en død Skat. Han forstod, at Sam-