S_KøbenhavnsRaadhus_1893-1905

SYTTENDE AFSNIT

1 4 9

men dog i en vis Orden. Disse Ruder burde da have blege, gule, graa, grønlige o. lign. Farver. Man bør vistnok tage Kunstnerens Tanke op til nøjere Overvejelse og mulig Udførelse. Et andet For­ slag, der maa have været paa Tale, ser Kunstneren derimod mere skeptisk paa. Man har tænkt sig —skriver Nyrop —engang at fylde Langvæggen omkring Formandens Baldakin med en Frem­ stilling i store Træk af København, som Byen nu ser ud, med alle Stadens Taarne og Spir, med Dampskorstenene i Byens Udkanter og med Skibe og Master i Forgrunden, og paa de to Ende­

vægge at male enten histori­ ske Figurbilleder eller maaske Billeder med Udvalg af de for­ skellige Tiders fremragende Borgerrepræsentanter og Ma­ gistratsmedlemmer. Men selv om disse Malerier blev Kunst­ værker, er det dog ikke sikkert, at de ret vilde passe til Salen — „at Salen kunde bære at faa sine Vægge dækkede saale- des“ —, thi efter Bygmesterens Anskuelse maa en Forsam­ lingssal gærne frembyde no­ genlunde rolige Flader for Øjet, „og — sluttes der —jeg er slet ikke vis paa, om ikke den gam­ le Sal i Raad- og Domhuset i den Henseende var at fore­ trække“. Disse sidste Ord er ikke blot beskedne, men de rummer og- saa et Hjærtesuk. En Bygme­ ster som C. F. Hansen, der var indarbejdet i en Stil, hvis Tra­ ditioner kan føres tilbage lige til Oldtiden, vil altid have sit nogenledes paa det tørre. Selv om han ikke er nogen frem­ ragende Kunstner, vil han dog bæres oppe af Samtidens Stil. Den giver ham de store, faste Rammer, og fra den tager han ogsaa Enkelthederne. Tiden har skaaret de Klæder, han

skal bruge, saaledes til for ham, at det blot gjaldt at sy dem sammen. Hvad det kom an paa vai at foretage sit Udvalg med Smag og Takt. Den sikre Følelse for rumlig Virkning, d. v. s. for det vel afvejede Forhold mellem Helheden og de enkelte Dele, som vi nu beundrer i Hansens Byg­ ninger, var noget, Tiden havde inde, og som den atter havde taget i Arv fra Fortiden, men det er ikke noget, der udmærker Hansen i Særdeleshed. Ogsaa Profiler og dekorative Enkeltheder førte man dengang paa Lager, vel ikke i noget stort og afvekslende Udvalg, men til Gengæld i udsøgte Varer; det gjaldt blot at vælge og vrage, at tildanne og kombinere. Og ligesom Kunstneren, saa­ ledes var ogsaa Snedker og Billedskærer, Gjørtler og Maler vel indekserceret i Tidens Stil. Ganske anderledes derimod naar den moderne Bygmester ud fra Kunst og Natur stræber at skabe en selvstændig Stil. Han vil da sikkert ofte gøre den smertelige Erfaring, at Rom blev ikke